"Demokrati er samtale"

28.10.20
Udfordr dig selv og dine holdninger med en god samtalebog.

På bagkant af 2. verdenskrig skrev den danske teolog, Hal Koch, i 1945 bogen Hvad er demokrati? at "Demokrati er samtale".

Demokrati er selvfølgelig rigtig mange ting, og selvom det ikke er dem alle, der rigtig rammes ind af samtalen, så havde Koch en vigtig pointe.

Et eksempel på hvor centralt vi opfatter samtalen, ser vi måske i alvorligheden hvormed ytringsfriheden bliver taget; retten til at sige hvad vi mener uden frygt for forfølgelse fra staten, må for de fleste ses som et helt elementært parameter for hvorvidt vores demikrati fungerer. Ville du mene at man kunne kalde et land demokratisk, hvis staten kunne finde på at bestemme over hvad der var lovlige emner at diskutere?
Og så igen - er det nu egentlig så simpelt? For kan - og bør vi kunne - sige hvad som helst om hinanden? Hvordan med injurier, racisme, blasfemi og så videre? Kunne man på den anden side hævde at det er en demokratisk ret at blive beskyttet imod den slags? Er demokrati retten til at sige hvad vi vil eller er det beskyttelse fra (verbale) overgreb, fra dem der er stærkere end os?

Nedenfor finder du et par bøger der netop tager dette emne op.

Hvordan vi end ender med at se på ytringsfriheden, så er det dog som om vi i samtalen ikke løber på helt de samme udfordringer som i den offentlige debat.
Ansigt til ansigt er det som om en ophedet debat bliver gjort menneskelig; samtidigt tid med at det for mange nok bliver en anelse mindre fristende at smide diverse fornærmelser i retning af debattens modpart, bliver det også nemmere at se igennem fingrene for samtalepartnerens bryskheder.

Sam-talen - altså når vi taler sammen - er et fælles foretagende. Fjerner man sin samtalepartner fra ligningen, går man fra samtale til enetale - monologen. I modsætning til enetalen, så fordrer samtalen faktisk at vi lytter til hinanden - ellers er det ikke samtale, men blot to enetalere der sidder overfor hinanden, uden at tage imod modpartens budskab. Derfor er samtalen så essentiel når vi skal forstå hinanden. Når vi taler til hinanden og lytter til hinanden, så  
Det betyder naturligvis ikke at samtalen gør os enige. Men mon ikke det er ét af demokratiets stærke sider - at vi har ret til at være uenige?

Nedenfor har vi udvalgt en række samtalebøger, hvor man får lov til at følge samtalen udefra og udfordre dine meninger om verdens spørgsmål- store som små.

God læselyst.