De forbudte bøger
Bøger og det skrevne ord har været jaget vildt i stort set alle afkroge af verden gennem tiden. Og nogle er det stadig og nye kommer til. Stort set siden middelalderen har man bandlyst og brændt bøger og stemplet dem upassende, vovede, for eksplicitte, provokerende eller gudsbespottende.
Bandlyste bøger
Listen over forbudte bøger gennem tiden er lang. Meget lang. Den strækker sig over alt fra børne- og ungdomsbøger, hvor et bart bryst har skabt stor forargelse til radikale religiøse værker, hvor hele kulturer har følt sig krænket. I sidstnævnte kategori kan nævnes Salman Rushdies: ”De sataniske vers”, som siden udgivelsen i 1988 har været forbudt i over tyve lande i Asien og Afrika. Et nyere eksempel som ”Da Vinci mysteriet” af forfatteren Dan Brown rammer også religionen på et ømt sted og kører på sit 10. år som bandlyst bog i Libanon. Det kan dog til tider være svært at gennemskue årsagen til, at en bog ikke må se dagens lys.
Tag et eksempel som J.K. Rowlings populære børne/ungdomsserie ”Harry Potter”, som inspirerede et hav af børn (og voksne) til at læse og finde glæden heri. Serien er og har dog været forbudt i flere kristne sammenhænge i både England og USA. For fortællingen om den unge Harry Potters færd på troldmandsskolen Hogwarts er gentagne gange blevet beskyldt for at promovere satanisme og heksedyrkelse til den brede befolkning.
Politik, sex og religion
Nogle gange bliver bøger redigeret, omskrevet eller på anden vis censureret. Andre gange bliver de helt og aldeles forbudt. Nogle gange er det af politiske årsager, som det var tilfældet med blandt andet George Orwells ”Kammerat Napoleon” og ”1984”, som var skarpt kritisk og satirisk omkring kommunismen og det sovjetiske styre. Forfatteren stod fast på at, hvis friheden overhovedet betyder noget, så betyder den retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre.
Andre bøger bandlyses pga. stødende erotisk indhold, som i ”Lady Chatterleys elsker” af D.H. Lawrence og James Joyces mastodont ”Ulysses”. Men ofte er det religion, der er den store katalysator for restriktioner i bøgernes verden. Det er set i en lang række tilfælde, både før og nu, at en bog bliver stemplet ”farlig” og ”forbudt” når indholdet hudfletter folks religiøse overbevisning.
Vi har samlet en række af disse ”farlige” bøger, som vil give dig myrekryb og få dit blod i kog. Eller måske blot give dig en god læseoplevelse og et indblik i andres version af den verden, der omgiver os.
God læselyst!
Lady Chatterleys elsker af D.H. Lawrence
Af Vibeke Johansen
I de sidste år har forlagene på det nærmeste sprøjtet erotiske romaner ud og endnu flere kvinder har stået i kø for at læse dem. De er af svingende kvalitet, og min påstand er, at INGEN af dem kommer på højde med mesterværket, ”Lady Chatterleys elsker” fra 1928. At romanen desuden var forbudt i både England og USA i en periode, fordi den overtrådte visse grænser for anstændighed, forekommer næsten lettere komisk i dag, hvor meget lidt overlades til fantasien.
Jeg læste romanen første gang som ganske ung. Jeg fandt den hos mine bedsteforældre, da jeg var løbet tør for læsestof, og der var meget, jeg ikke forstod. Jeg forstod dog dét, at jeg nok ikke lige skulle diskutere den med ”de voksne”. Senere har jeg genlæst den flere gange, og hver gang fundet nyt. Sådan må det være med god litteratur.
Meget interessant er det også at opsøge datidens korte beskrivelser af romanen:
”Med udgangspunkt i en primitiv og næsten mystisk dyrkelse af seksualiteten skildrer romanen et forhold mellem en forfinet overklassekvinde, der er skuffet i sit ægteskab, og en primitiv mand”.
Eller:
” Lady Chatterley lever et stille liv sammen med husbonden Sir Clifford, som er lam og derfor ikke kan opfylde sine ægteskabelige forpligtelser. Lady Chatterley vansmægter og indleder et forhold til skytten Mellors, der vækker hende erotisk”
Begge citater stammer fra opslag i Horsens Biblioteks database. Nyeste udgave (5. udgave) af romanen er fra 1996. Jeg vil tro, at beskrivelsen vil ændre sig, når romanen uden tvivl kommer i endnu en ny udgave. Det er trods alt næsten 20 år siden sidst, så mon ikke, det ville være meget passende med en 6. udgave, mens den erotiske bølge ruller hen over os i disse år.
Lolita af Vladimir Nabokov
Af Vibeke Johansen
Kontroversiel er vel stadig Lolita Af Vladimir Nabokov fra 1955. Romanen, der senere blev filmatiseret af Stanley Kubrick med James Mason i hovedrollen, handler jo om den ældre Humbert Humbert, der gifter sig med enken Charlotte Haze med det formål at være tæt på Charlottes smukke teenagedatter. Den purunge pige bliver en erotisk besættelse for ham, hvilket får fatale følger.
Romanen har været forbudt i flere lande, bl.a i Frankrig, England og Canada, og fremme i 2015, hvor vi læser og hører om pædofili dagligt, kan det måske stadig være svært at tale om Lolita, tabubelagt og grænseoverskridende, som den er ? Men der bør ikke herske tvivl om bogens kvaliteter, som er mange. Og så har den inspireret forfattere lige siden udgivelsen. Senest havde den også meget udmærkede roman, Sandheden om Harry Quebert sagen et Lolita-tema. Den roman udkom sidste år, og er skrevet af den amerikanske forfatter Joël Dicker.
Fahrenheit 451 af Ray Bradbury
Af Thomas Behrmann
I Ray Bradburys dystre roman ”Fahrenheit 451” fra 1953 fungerer fænomenet forbudte bøger, som et helt konkret og skræmmende omdrejningspunkt.
I den kontroversielle roman viser forfatteren et samfund, hvor bøger er bandlyste og ikke nok med det, de bliver de også indsamlet og brændt. Referencen til Nazityskland er ikke til at overse. Her blev bøger i tusindvis brændt på enorme bål i gaderne for at inddæmme og dermed tæmme faren for en fri, farlig og ”utysk” tænkning. Det var bøger af blandt andet Sigmund Freud, Karl Marx, Franz Kafka, Ernest Hemingway og James Joyce, der gik op i flammer 1930´ernes Tyskland. Titlen ”Fahrenheit 451” angiver netop den temperatur, hvor papir antændes.
I bogen følger vi Guy Montag, som ansat hos brandvæsnet. Her antænder man brande i stedet for at slukke dem. I hvert fald når det gælder bøger. Ifølge regeringen er det farligt at læse og det kan sågar gøre folk dybt ulykkelige. I stedet velkommer man underholdningsværdien i tv-mediets fremadstormende sæbeopera-univers.
Guy er pligtopfyldende og udfører sit arbejde uden at stille spørgsmål. Lige indtil han en dag møder den frisindede nabopige Clarisse, som har et ganske andet syn på livet og på menneskets ret til fri tænkning. Herefter begynder en forandring så småt at gløde i Guy, som af nysgerrighed ender med at stjæle en bog under en bogafbrænding. Men det er først da brandbrigaden bliver sendt ud for at sætte en ældre dames hus i flammer, at Guy begynder at tvivle på samfundets orden. Damen nægter at forlade sit hus og vælger at brænde med sine bøger. Hvordan kan det skrevne ord påvirke folk så meget, at man vælger at dø for det?
Han søger svar i bøgerne og mærker, hvad de kan. Episoden antænder det, der skal blive Guys personlige opgør med samfundets massive undertrykkelse af tankefrihed. Det bliver flammende og fatalt!
”Fahrenheit 451” var tænkt som et tankeeksperiment om et futuristisk og absurd samfund, hvor bøger bandlyses og brændes. Det er meget ironisk, at denne bog gennem tiden er blevet forbudt, da det jo netop er bogens problemstilling.
Selvom bogen er skrevet for mere end 60 år siden har den stadig skræmmende relevans i dag. Særligt i forbindelse med ytringsfriheden og dens bagvedliggende og ofte primære hæmsko – religion. Også religion er en del af årsagen til, at ”Fahrenheit 451” er blevet bandlyst flere steder da én af de brændte bøger er ”Biblen”.
Shanghai Baby af Hui Wei
Af Jette S.F. Holst
Coco er 25 år. Hun arbejder som servitrice, men har tidligere arbejdet som journalist og har også fået udgivet en novellesamling, der medførte en del opmærksomhed. Især fra de mandlige læsere.
Coco lever sit liv ud fra sine følelser og lyster, og en dag forelsker hun sig i den smukke Tiantian, som hun møder på sit arbejde. Tiantian er nærmest Cocos modsætning. Han er indadvendt, melankolsk og meget følsom, hvor hun er lidenskabelig, udadvendt og har en stor appetit på livet. Alligevel forelsker de to sig inderligt i hinanden, og den eneste brist i kærligheden er, at Tiantian er impotent.
I starten går alt dog godt. Tiantian overtaler Coco til at sige sit job op og hellige sig skriveriet af en ny roman, som han laver illustrationerne til. De mangler ingen penge, da Tiantians mor sender rigeligt hver måned for at bøde på sin dårlige samvittighed over at være rejst til Spanien med sin nye mand, så livet går med restaurantbesøg og take away, natklubber, fester og tid med vennerne.
Men så en dag møder Coco den tyske forretningsmand Mark. Han lægger ikke skjul på, at han vil have Coco, og på trods af at hun elsker Tiantian som sin tvillingesjæl, lader hun sig alligevel styre af sine lyster og indleder et forhold til Mark, der kun handler om seksuel tilfredsstillelse.
Jeg læste ”Shanghai Baby” af Hui Wei, da den udkom på dansk tilbage i 2002. I Kina var den i 1999 blevet forbudt af regeringen pga. sine intime skildringer af sex og seksualitet, og blev betegnet som "dekadent og en slave af vestlig kultur". Restoplaget blev brændt og forlaget lukkede. Men ”Shanghai Baby” blev ved med at cirkulere i undergrunden, og siden Hui Wei bosatte sig i USA i år 2000, er romanen blevet oversat og udkommet i mange forskellige lande.
Der er ingen tvivl om, at Hui Wei i høj grad har sin referenceramme i den vestlige verden. Hun citerer vestlige film, forfattere og sange, og hendes hovedperson Coco gør, hvad hun kan for at bryde med den traditionelle kinesiske kvindeopfattelse.
Alligevel er bogen stadig kinesisk i sit fine og poetiske sprog udtrykt gennem Coco. "Han var trængt op gennem min livmoder til mit skrøbelige hjerte og havde besat følelserne bag mine øjne".
”Shanghai baby" er en roman om kærlighed og begær, som samtidig giver et billede af Shanghais hektiske liv. Den er et charmerende og underholdende bekendtskab og sprogligt en fornøjelse at læse.
Artiklen har tidligere været publiceret i Horsens Folkeblad.