Forside til bogen "De andre" af Anna Grue

De andre af Anna Grue

07.11.14
Anna Grue, som nok er blevet mest kendt for sine kriminalromaner med den skaldede detektiv, har også skrevet fremragende skønlitteratur indenfor andre genrer

Anna Grue, som nok er blevet mest kendt for sine kriminalromaner med den skaldede detektiv, har også skrevet fremragende skønlitteratur indenfor andre genrer. For kort tid siden udkom hun med en fin novellesamling. Faktisk er det første gang hun udgiver noveller, så det vel en slags debut.

Anna Grue omtalte i et blogindlæg på Litteratursiden sin nye novellesamling på denne måde: "De ti korte historier har et fælles tema – afbrydelser og indgreb i privatsfæren – og der er også visse elementer, som går igen, men de er i bund og grund enkeltstående fortællinger."

Den novelle, som jeg er allermest begejstret for hedder Blodbøgen, og den handler om en gammel mand, som elsker sin have. Han har fået nye naboer, - et ungt par, som klager over at blodbøgen, som han selv plantede for over 50 år siden, skygger for deres terrasse. Så er der lagt i oven til en velkendt nabo- konflikt, som dog får sin helt egen nuancerede beretning i Anna Grues kærlige hænder. Novellen handler om åbenhed, tolerance, empati, generationskonflikter og om omsorg i en familie.

Novellerne er velskrevne og let læselige, og samlingen får hermed min varmeste anbefaling.

Materialer