Forsiden på "Danske mord" af Sarah von Essen
Forsiden på "Danske mord" af Sarah von Essen

Danske mord af Sarah von Essen

13.11.14
Spændende og velresearchet bog om historiske danske mord

DR2 viste i 2008 en serie om virkelighedens danske mord. Sarah von Essen var researcher på programmet, og har nu selv udgivet en bog om historiske danske mord.

I "Danske mord" fortæller von Essen bl.a. om den sidste henrettelse, der fandt sted i Danmark - oven i købet i det gamle statsfængsel i Horsens. Hun fortæller om en række melankolske mordere fra 1700-tallet, som blev kaldt sådan, fordi de slog ihjel for at blive idømt dødsstraf. I dag kan man undre sig over, hvorfor de ikke i stedet begik selvmord, men det var imod biblens ord, og ingen turde risikere ikke at komme i himlen. Det længste afsnit handler om englemagersken Dagmar Overby, som i 1921 blev dømt til døden for mordet på mindst 8 børn!

Sarah von Essen fortæller spændende, og har bl.a. fundet sit stof i de gamle aviser og statistikker. Det hele virker velresearchet, og selvom det ind i mellem er barsk læsning, så er det også interessant. Ikke mindst når man sammenligner tiden med i dag.

Materialer