Constance af Rosie Thomas

Constance af Rosie Thomas

10.11.14
En fortælling om to søstre

Constance er adopteret. Hele sin barndom har hun følt, at hun ikke hørte til i familien sammen med søsteren Jeanette, moren Hilda og faren Tony. Og til Tonys begravelse slynger en kusine sandheden i hovedet på hende. Samtidig har Constance følt, at Jeanette har fået en masse ekstra derhjemme, fordi hun er døv.

Denne "konkurrence" mellem søstrene kulminerer, da Jeanette finder Bill, som Constance også forelsker sig i. Det ender i et brud, og i mange år ser Constance ikke familien. Men så får Jeanette konstateret kræft, og får at vide at hun har et halvt år tilbage.

Rosie Thomas skriver godt, og historien om de to søstre er smuk og vedkommende. Måske bliver det lidt langtrukken undervejs, men slutresultatet er alligevel en udmærket læseoplevelse.

Materialer