Carmen Zita og døden af Karin Fossum

Der bliver født færre og færre børn med Downs Syndrom. Moderne teknologi giver de vordende forældre mulighed for allerede i det tidlige fosterstadie at få konstateret om barnet har en kromosomfejl eller andre skader. De fleste vælger barnet fra, og får foretaget en abort.

 

Karin Fossum, den meget anerkendte norske krimiforfatter, har igen taget fat i en eksistentiel og filosofisk problemstilling. Konrad Sejer og Jacob Skarre er endnu engang makkerpar i romanen om Carmen Zita, Nikolaj og Tommy. De meget unge forældre til den 1½ år gamle Tommy, der er født med Downs Syndrom, mister deres barn ved en tragisk drukneulykke.

 

Sejer og Skarre har ikke tillid til den forklaring den unge mor kommer med, og selv om Sejer har sine egne problemer med helbredet, bliver han ved og ved med at opsøge Carmen for at få uddybet detaljerne omkring drukneulykken. Carmen er selv mere interesseret i at se godt ud, og mener at hun og Nikolaj da bare kan få et nyt barn "uden fejl og mangler".

 

Hvordan det går for det unge par og Konrad Sejer må du selv læse. Romanen er genremæssigt lidt fejlplaceret som en krimi, men hele serien med kommissær Sejer - dette er nr. 11 i rækken - står som kriminalromaner, så derfor står den som den gør. Romanen er letlæst, har et fint sprog, og vil være godt egnet til en læsekreds. Krimilæsere vil formodentlig kede sig lidt over det langsomme tænksomme tempo, og jeg synes ikke denne roman er Karin Fossums allerbedste, men mindre kan også gøre det. Mine favoritter i Konrad Sejer-serien er  "Elskede Poona" og "Den som elsker noget andet". Desuden var jeg meget begejstret for "Natten til fjerde november", som er helt på højde med de allerbedste psykologiske thrillere.