Bogforsidens magt

16.11.15
Der ligger mange overvejelser bag en bogs ydre. For en bog kan forsiden betyde liv eller død.

Af Thomas Behrmann

”Døm ikke en bog på omslaget”. Sådan lyder et velkendt og egentlig fornuftigt mantra. Men hvem kan sige sig fri for alligevel at gøre det ved første møde med bogen. Forsiden rammer rent ind i vores instinktive respons og er i første instans med til at afgøre om bogen skal med os hjem eller ej.

Der er mediekrig. Det er ikke noget nyt, det har der været i flere år. Nogen lider under det, mens andre blomstrer op. Med den digitale e-bogs fremkomst er der blevet pillet ved den litterære ligning og der er ingen tvivl om, at den fysiske bog har det hårdt, men trods alt (og heldigvis) overlever endnu. Men det betyder også, at forsiden er vigtigere end måske nogensinde før.

Vi skal indfanges

Vi er for længst forbi det stadie, hvor omslaget egentlig blot var til for at beskytte bogen, som for eksempel i de gode gamle læderindbundne bøgers dage. old book Her var forsiden ofte ensfarvet og uden illustrationer. Uinspirerende indpakning. Men dog slidstærk som bare pokker!

I dag handler det i høj grad om, at forsiden med alle midler skal kunne indfange enhver potentiel læser. Den fysiske bog skal kort sagt være indbydende og lækker. Bogen skal kunne magte den fysiske dimension, så folk får lyst til enten at eje den eller tage den med hjem fra biblioteket. Design og layout er i første ombæring næsten ligeså vigtig som ordene i bogen.

I bedste fald bliver en bogs forside designet, så det det skaber og afkræver en følelsesmæssig respons eller måske ligefrem vækker minder om noget – en svunden tid, din familie, din elskede kat eller lignende. Når forsiden spiller på vores personlige følelsesregister har vi ikke så meget at stille op. Og gøres det godt, må vi underkaste os bogforsidens magt!

Forsidens tilblivelse

En bogs forside bliver udarbejdet i et kreativt samarbejde mellem forlagets redaktør og en grafiker. Der er en tæt dialog mellem netop disse to parter og ofte vil forfatterne selv gerne holde sig helt ude af processen.

”Redaktøren sender ofte udvalgte scener, eller på anden måde beskrivelser af sceniske eller motiviske ting fra bogen til grafikeren. Derefter begynder grafikeren at arbejde og ofte sender de en række forskellige bud. Det sjove er, at deres bud som regel ser helt anderledes ud, end man have tænkt sig, som regel meget flottere, meget mere fantasifuldt, end man selv har kunnet tænke det”, siger Inger Kristensen, som er redaktør på Politikens Forlag.

”Den symbiose der opstår mellem den læsende (redaktøren) og den kreativt tænkende (grafikeren) er tit helt magisk. De ville ikke være kommet op med det færdige resultat alene nogen af dem”, konkluderer hun.

Det er sjældent, at der er specifikke krav til grafikeren om, hvad der skal være på bogens forside. Grafiker Anne Kragelund som har sit eget bureau, Annekragelund.com, bliver ofte kontaktet af forlag med henblik på at lave bogforsider. Hun modtager som regel noter, en synopsis og til tider hele bogens manuskript forud for arbejdet.

 ”Herefter danner jeg mig et indtryk af selve bogen, stilen, stemningen og endvidere af personbeskrivelser og steder. Alt, hvad jeg kan omsætte til billeder”, siger hun.

”Nogle gange har redaktør og forfatter nogle særlige ønsker, men for det meste har jeg rimelig frit spil til at komme med forslag. Jeg laver så en 4-6 udkast til forsiden, og så arbejder vi sammen videre derfra”, uddyber hun.

Afgørende betydning

Det er med forsiden, at vores førstehåndsindtryk af en bog bliver dannet. Og vi ved hvor stor betydning det har. I alle afskygninger af vores tilværelse.

Tænk blot på, hvor meget mærkater og layout på pakker, æsker, kartoner, dåser og flasker har at sige når vi køber ind. Det samme gælder når vi møder nye mennesker. Her udgør førstehåndsindtrykket en vigtig brik i det spæde fundament vi bygger et forhold ud fra. Vi kender det også fra musik og film. De første minutter er afgørende for lysten til at fordybe sig. Og det er altså samme historie med bogen.

I de få sekunder bogforsiden rammer vores nethinde skaber vi en mening om bogen og beslutter om vi vil lære den bedre at kende. Forsiden kan med andre ord betyde liv eller død for en bog. Vores første møde med bogen er et afgørende og definitivt moment. Fænger det ikke, kan det være det slut!

Budskaber og bestsellers

I bestsellerregi kan bøger have solid umiddelbar appel udelukkende på baggrund af forfatternavnet.Forbandede yngel Men står der nu ikke hverken Riebnitzsky, Rowling eller Nesbø på bogen, er forsiden, foruden omtaler og anmeldelser, bogens eneste anvendelige våben for at gøre opmærksom på sig selv og lokke potentielle læsere til.  Forsiden bejler i høj grad til vores instinktive respons. Budskabet skal leveres enkelt, knivskarpt og på et splitsekund.

Og for at opnå det benytter forlagene sig selvfølgelig af alle tilgængelige kneb. Vores opmærksomhed skal fanges øjeblikkeligt. Der er en enorm konkurrence på bogmarkedet og derfor er der i arbejdet med bogens forside et intenst fokus på, at vi som læsere skal vælge netop denne specifikke bog i mængden hos boghandleren og på biblioteket.

Her handler det om at justere på alle tilgængelige visuelle parametre, hvor blandt andet valget af farver, motiver, skrifttype og opsætning spiller en stor rolle. Særligt brugen af farver er betydningsbærende, da vi alle er stærkt styret af farver i vores hverdag. Som i andre kommercielle sammenhænge bliver der også i bogbranchen tænkt meget over farver på forsider. Eksempelvis vil brugen af en rød farve på bogens forside kunne signalere varme og lidenskab, men afhængig af forsidens øvrige elementer (motiver, skrifttype mm), vil farven også kunne signalere noget billigt. Også i forhold til opsætningen er der mange overvejelser bag. For eksempel skal der tages hensyn til, at vi tilsyneladende læser og afkoder en bogforside ved at starte i øverste venstre hjørne og fortsætte i et zigzaggende mønster ind mod midten.

Opfindsom indpakning

Også valget af materiale til bogens indpakning kan også have stor betydning for dens appel til læserne. Det er sjældent, at vi i dag møder den førnævnte læderindbinding på bøger. Men andet kan også gøre det. For det er netop på dette område, at de fysiske bøger har en fordel i forhold til de digitale e-bøger. Der er mulighed for at lege med indpakning for at højne læseoplevelsen og øge fornemmelsen af kvalitet.

Indpakningen udgør i høj grad også en vigtig del af processen, når forlagene laver forsider. Inger Kristensen fortæller: ”Der indgår også overvejelser over omslagsmateriale og forskellige gimmics som partiel lakering, perlemorsbaggrund, profiltryk osv. osv. i forhold til genren. Hvad signalerer materialet, indbindingen, flapbog eller smudsomslag. Man skeler selvfølgelig også til de titler, der er hotte i øjeblikket, indland og udland, for at blive inspireret”.

Krimi eller kærlighed - genren på forsiden

En forsides fineste opgave er at indfange essensen af bogen. Jesper Steins krimierMen det gør dog heller ikke noget, at genren også bliver det. For forsiden skal gerne vejlede og ikke vildlede. Hvis vi tror, at vi har fået en hed kærlighedsroman med hjem, så nytter det jo ikke, at det viser sig at være er en blodig krimi vi sidder med. Forsiden skal vise, eller i det mindste pege i retningen af, hvilken genre vi har med at gøre. Her betyder genkendeligheden en del, både når det drejer sig om genrer, men også i forhold til de enkelte forfattere. Så når en forfatter først har slået rod i vores bevidsthed, benytter redaktør og grafiker ofte mange af de samme elementer til at markedsføre de efterfølgende udgivelser af forfatteren.

”Der er helt klart gennemgående tematikker, når det drejer sig om serier som fx Jesper Steins (red. Uro, Bye Bye Blackbird, Akrash og Aisha), hvor byen København spiller så stor en rolle , eller Jussi Adler-Olsen eller Elsebeth Egholm, der også skriver i krimigenren. Men hvis man ser godt efter, udvikler motiverne sig stille og roligt for hver bog, så udtrykket forfines og forstærkes hele tiden”, fortæller Inger Kristensen fra Politikens Forlag.

Hun fortæller desuden, at man ofte vælger grafikere, der har arbejdet med genren før og kender dens konventioner. Dog vil man også gerne bryde med de forventede og skille sig ud.

Der er en hel videnskab bag tilblivelsen af en bogforside, og det er en sand kunst at gøre det godt.

 

Øjet er en kritisk iagttager

På Horsens Bibliotek har vi også mærket, hvordan bogforsider kan have stor betydning, når vores lånere skal vælge nyt læsestof. Flere gange dagligt udstiller vi en stor mængde bøger på vores reoler i de forskellige afdelinger. I den skønlitterære afdeling udvælger vi bøger til udstilling efter forskellige uskrevne kriterier. Det kan være bøger med et bestemt tema eller af en forfatter, som er oppe i tiden. Det kan være populære bøger med bred folkelig appel eller smalle bøger som vi synes bør fremhæves. Og ikke mindst kan det være bøger med en interessant og fængende forside.

Et udstillingseksperiment

På en tilfældig fredag tog jeg en runde inden biblioteket åbnede for at fylde op på udstillingsreolerne. Jeg undrede mig over, at vi havde hele fem eksemplarer hjemme af romanen ”Den tomme plads” af den populære forfatter J.K. Rowling. Også kendt som Harry Potters ”mor”. Selvom bogen ikke er spritny, men fra 2012 er det stadig en populær titel. Uden tøven valgte jeg at udstille bogen. Bogen blev udstillet kort efter bibliotekets åbningstid og efter en halv time var den væk. Den var på vej hjem med en låner.

Endnu et eksemplar af ”Den tomme plads” blev udstillet på den nu tomme plads på reolen.  Den tomme pladsDet var først da dette eksemplar også efter godt en halv time var forsvundet, at der begyndte at gå sport i den. I stor spænding blev det tredje eksemplar nu sat på hylden. Ville dette også blive lånt ud efter blot en halv times eksponering? Men ak nej, der skulle gå en HEL time før tredje eksemplar af Rowlings roman blev tjekket ud af biblioteket. Imponerende udlånsstatistisk på blot et par timer.

Flere bøger forsvinder

Dagen efter forsøgte jeg mig med de resterende to eksemplarer, som blev lånt ud i løbet af dagen. Hvad er det så lige, som gør at bibliotekets lånere tager netop denne bog ned fra hylden, mens andre kan stå i flere uger uden at få samme behandling? Det er selvfølgelig nødvendigt at tage forfatterens navn og popularitet med i overvejelserne her. Men derudover er der jo som nævnt mange faktorer, der spiller ind i forbindelse med de valg forlagene træffer for forsidens layout. Nogle bogforsider rammer bare plet og kan noget som andre ikke kan.

Forsiden til ”Den tomme plads” består af et sort kryds på en postkasserød baggrund. Baggrunden bliver ”holdt på plads” af en gul ramme. Med andre ord en helt enkel forside, meget minimalistisk og lidt illustrativt, men med få virkemidler, såsom skarpe signalfarver. Det er simpelt og overskueligt og langer meget effektivt ud efter blikket. Farverne hiver i os og bogens eneste illustration, det sorte kryds, skaber en undren og en mystik, som giver os lyst til også at undersøge bagsiden. Og her har bogen allerede vundet den svære kamp om vores opmærksomhed.

Det, der startede som et ordinært udstillingsprojekt blev nu til et besættende studie i bogforsiders evne til at indfange os. 

Bogens handling i spil

Det blev efterfølgende til andre titler. Jeg skal gøre dig så lykkeligBlandt andet Sara Blædels ”De glemte piger” og Anne B. Ragdes ”Jeg skal gøre dig så lykkelig”.  Særligt sidstnævnte opnåede også hitstatus på udlånsbarometeret. Bogens forside er i stor kontrast til ”Den tomme plads”, men rammer effektivt lånerne. Den består i korte træk af et kyssende par i front, med en række små røde og hvide huse i baggrunden. Mellem parret og husene løber en kanal. Forsiden er holdt i afdæmpede og støvede farver og udtrykker både troværdighed og hygge.

I modsætning til Rowlings ”mystiske” forside, fortæller denne os i høj grad noget om bogens handling. "Det var et meget bevidst valg", fortæller grafiker Anne Kragelund, som har lavet forsiden. ”Opgaven var, at forsiden klart skulle fortælle, hvor bogen foregår, nemlig i Trondheim i Norge og desuden, at vi befinder os i 1960´erne. I samme ombæring udtrykker den varme, hygge og nostalgi”.

Mere en blot tilfældigheder

Det lille og halvnørdede eksperiment med forsider på biblioteket, er naturligvis underlagt et hav af tilfældigheder. Men med bevidstheden om, hvor meget arbejde redaktører og grafikere lægger i bøgernes forsider, og hvor vigtig forsiden er i vores første møde med bogen, kan vi måske alligevel udlede noget. Om ikke andet, at øjet er en kritisk iagttager, og at vi er temmelig ubevidst bevidste om, hvad vi vælger fra og til i vores daglige færden. Så næste gang du sidder med en bog i hånden, har forsiden sandsynligvis en del af æren.

 

Artiklen har været publiceret i Horsens Folkeblad d. 11. november 2015

Materialer