Blæksprutter, Bohr og en genert gangster

13.02.23
Én gang i måneden udgiver Horsens Bibliotek podcasten Friske Faustnumre, hvor bibliotekarerne Janus og Jette med hjælp fra kollegaerne stiller skarpt på bibliotekets nyindkøb. Denne gang har de besøg af Anna fra børnebiblioteket, som giver sit bud på nogle af de allerbedste børne- og ungdomsbøger, der er landet på bibliotekets hylder den seneste måned. Derudover kommer det også til at handle om blæksprutter, Bohr og en genert gangster.

Lyt til Friske Faustnumre her (eksternt link)

Månedens musik

”Casa Fantasia” af Mercedess
Herfra numrene ”Shy gangster” og ”Obvious”

I spotlightet - skønlitteratur

Burnet, Graeme Macrae: Et casestudie    
Superlux 2022; 1. udgave; 270 sider
En ung kvinde mistænker den karismatiske, kontroversielle psykoterapeut, Collins Braithwaite, for at have drevet hendes søster til selvmord. For at få vished starter hun i terapi hos Braithwaite under falsk identitet. Intet er som det ser ud i denne psykologiske thriller.

Juul, Anna: Superskurk     
Lindhardt og Ringhof 2023; 1. udgave; 137 sider
En rå, ærlig og eksperimenterende bog om Anna, der kæmper med psykisk sygdom, og som planlægger at holde sin 30-års fødselsdag for fulde brag. Men hvordan kan man fejre livet, hvis man ikke er rigtigt glad? For alle, der ønsker et personligt og skarpt indblik i psykisk sygdom.

Stadsbjerg, Caroline: Carnivora
Futurum 2022; 1. udgave; 228 sider
Hannah lever i en verden, hvor dyrene er uddøde og det kød, menneskene (Homo sapiens) spiser, er en ny, opdrættet menneskerace (Homo cibus). Dette har Hannah aldrig tænkt over, men et møde ændrer alt for hende. 

Van Pelt, Shelby: Lykken har otte arme    
Gad 2023; 1. udgave; 375 sider
70-årige Tova Sullivan holder sig stædigt i gang, efter at hendes 18-årige søn forsvandt sporløst for 30 år siden. Hun gør rent på det lokale akvarium, og her vokser venskabet med den intelligente kæmpeblæksprutte Marcellus. Måske kan de indgyde hinanden håb? For alle, der kan lide hjertevarme romaner med noget på hjerte.

Vedsø Olesen, Anne-Marie: Drift: seks noveller om lidenskab og død    
2 Feet Entertainment 2023; 1. udgave; 140 sider
Seks noveller der kredser om elskovs- og dødsdrift. Novellerne har alle et tvist, der overrasker. Til læsere, der kan lide fantastiske elementer, uhygge og overraskelser.

I spotlightet - faglitteratur

Koldbye, Charlotte: Niels Bohr - det beskedne geni  
Lindhardt og Ringhof 2022; 1. udgave; 359 sider
Et dybdegående portræt af den danske atomfysiker og Nobelprismodtager, Niels Bohr. Bogen kan læses af alle, der har interesse for personhistorie eller interesse for fysik.

Beard, Mary: De tolv cæsarer: magtens billeder fra antikken til den moderne verden  
Gad 2022; 1. udgave; 518 sider
Hvordan har afbildningerne af de romerske magthavere påvirket kunst, kultur og billedet af magten i mere end 2000 år? Med udgangspunkt i 12 romerske cæsarer formidles det, hvor meget den romerske oldtid har påvirket eftertiden. For kunst- og kulturhistorisk interesserede.

Dupont, Henrik: Kortlægning af Grønland
Lindhardt og Ringhof 2022; 1. udgave; 263 sider
En samlet udgivelse af alle kort over Grønland fra 1500-tallet frem til 2022. Hvert kort ledsages af kommentarer om ophavsmand og tilblivelse. For læsere med interesse for Grønlands historie og geografi.

May, Katherine: Overvintring: om hvile og tilbagetrækning i livets svære stunder  
Svane & Bilgrav 2022; 1. udgave; 235 sider
Vinteren er en forunderlig årstid, men mange ønsker den bare overstået. Bogen tager læseren med på en undersøgelse af hvad den kolde, mørke årstid kan tilbyde. Oplysende, mindful læseterapi for vinterramte, der kan lide eftertænksomme, selvbiografiske essays.

Schultz, Jakob Bondo: Guitaren  
Hakon Holm [2022]; 1. udgave; 180 sider
Guitarens historie fra oldtid til nutid, i alle dens former og varianter. Hertil får man et spændende indblik i livet som guitarbygger og et bud på guitarens fremtid. En bog til guitarentusiaster og generelt interesserede i guitarens historie.

I spotlightet - film 

Held og lykke, Leo Grande    
Instruktør: Hyde, Sophie
På et hotelværelse venter, enken efter et 31-årigt ægteskab, Nancy (Emma Thompson) på gigoloen Leo, som hun har hyret til at give hende en eventyrlig oplevelse. Moralske skrupler gør imidlertid Nancy i tvivl om det er det hun vil, men efterhånden som ét møde bliver til flere, lærer hun både Leo og sin egen seksualitet at kende. For alle, der holder af varme og charmerende dramaer.

Top Gun – Maverick    
Instruktør: Kosinski, Joseph
I 1986 spillede Tom Cruise første gang rollen piloten Maverick. I 2022 vendte han tilbage i rollen, hvor Maverick er tilbage på Top Gun-akademiet for at træne unge piloter til en livsfarlig mission. Heriblandt er Rooster, søn af Mavericks afdøde co-pilot, Goose. Kan ses af alle der elsker hæsblæsende action, kærlighed, fjendskab og forsoning.

Bamse    
Instruktør: Genz, Henrik Ruben
Flemming Bamse Jørgensen er adoptivbarn. Hans far ønsker, at han skal overtage fabrikken, men Bamse vil gerne spille musik. Og det kommer han til. Men samtidig skal han slås med anderkendelsen fra forældrene. Biografisk feel-good drama.

Hvor flodkrebsene synger    
Forlæg: Owens, Delia
Instruktør: Newman, Olivia

Den 10-årige Kya bliver forladt af sin familie og må bo alene i en hytte i et marskområde. Da hun bliver ældre får hun to bejlere, og da den ene findes død, falder mistanken på Kya.
 

I spotlightet - børne/ungdomsbøger

Endahl, Sofie Riis: Vi dør alligevel snart
Gyldendal 2023; 1. udgave; 314 sider
Mens Mads kæmper for at komme ud af Jehovas Vidners snærende bånd, kæmper Vibe for at blive en del af det trygge fællesskab. Tankevækkende YA-roman for både unge og voksne med interesse i sekter og menneskelige relationer.

Morrison, Ewan: Sådan overlever man alt
Screaming Books 2023; 1. udgave; 327 sider
En teenagepiges guide til overlevelse under en ny dødbringende pandemi. Vil hun overleve det totale kollaps af verden, og kan hun redde sin familie - og sin forstand? Bogen har en bred appel og er til unge og voksne læsere.

Kjær, Jan: Krystalhjerte: Bog 1
2022, Agama 2022-; 1. udgave; 93 sider
I Nomernes verden er Zika en prinsesse, som våger over Nomerne. En nat drømmer hun, at det store Nomertræ har tabt sin livskraft. Hun kalder derfor Nomerne sammen. Hvad skal de gøre for at forhindre det? For 9-10-årige.

Finderup, Mette: Lasse-Leif er skør med dans
Alvilda 2022; 1. udgave; [28] sider
Lasse-Leifs mor elsker at danse. Hun ligner en sommerfugl, når hun danser. Lasse-Leif vil også gerne danse, men det er svært at lære. Måske er det fordi, at han ikke har en kjole som mor? Sjov billedbog i serien om Lasse-Leif og Luske-Lise. Fra 3-6 år.

Kroon, Oskar: Fakta om fædre
Vild Maskine 2022 [i.e. 2023]; 1. udgave; [28] sider
Hvad er fædre for nogle? Hvad laver de i løbet af dagen, og hvordan skal man omgås dem? Humoristisk billedbog for børn fra 3-6 år.

I spotlightet - tegneserier

Bødker, Benni: Flammeherrerne    
Illustreret af Rune Ryberg
Fahrenheit 2022; 93 sider (Homunculus; 2)
Dr. Harryhausen fortsætter sammen med sit hemmelige våben Homunculus kampen mod Ashra-Selskabet. For voksne og unge læsere af spændingstegneserier med horrorelementer.

Mikaël: Giant: [Bind] 1    
2022, Fabel 2022-; 62 sider
Tegneserie om indvandrere i New York i starten af 1930'erne og bygningen af Rockefeller Center. Følg både arbejderne i New York og familierne hjemme i Irland. For unge og voksne.

Yann: De unævnelige: [Bind] 1    
Kunstner: Conrad, Didier
2022, Zoom 2022-; 205 sider

Følg de unævnelige på deres eventyr: den kraftige, cigarrygende Mac, den afslappede Tony og dværgen Tim med antenner og motorbriller oven på strithåret. Hårdtslående tegneserie for unge og voksne.

Mest reserverede faglitteratur

Frederiksen, Benny: Politiets hemmelige våben: mine 40 år blandt mordere og meddelere  
Grønningen 1 2022; 1. udgave; 411 sider
Uro- og rejseholdsbetjenten Benny Frederiksen fortæller uden omsvøb om sine største og mest dramatiske oplevelser gennem 40 års arbejde i de hårdeste kriminelle miljøer. For interesserede i politiets arbejde og bøger om autentiske kriminalsager.

Sindbæk, Hanne: August og Marie: dansk videnskabs glemte stjerner  
Politiken 2022; 1. udgave; 437 sider
Biografi om den danske nobelpristager August Krogh og hans kone Marie, der i fælles virke bl.a. banede vejen for insulin og grundlæggelsen af Novo Nordisk. Bogen kan læses af alle med interesse for dansk videnskabs pionerer og personhistorie.

Auster, Paul: Nationens blod   
Lindhardt og Ringhof 2023; 1. udgave; 123 sider
En personlig og historisk kommentar af Paul Auster om USAs forhold til våben. Til interesserede i amerikaneres forhold til skydevåben.

Arnesen, Helene: Fabel knitwear: 34 strikkeopskrifter  
People's 2023; 1. udgave; 244 sider
34 opskrifter på feminin vintagestrik. Til både den let øvede og den garvede strikker, der vil elske at kaste sig ud i flæser, pufærmer og elegante mønstre.

Isager, Marianne: Et strikkeliv: tilbage til Tversted  
Isager 2022; 1. udgave; 192 sider
Dansk strik havde ikke været det samme uden Åse Lund Jensen og Marianne Isager. Her er et portræt af deres fælles historie. Til alle, der er interesserede i dansk håndarbejdes historie.

Fix din fordøjelse: 3 trin til ro i maven - også din!  
Politiken 2023; 1. udgave; 295 sider
Slip for mavesmerter og få et lettere liv på toilettet. Til alle, der søger viden om sundt tarmmiljø og forslag til problemløsning.

Tab dig sundere med anti-inflammatorisk kost  
Politiken 2022; 1. udgave; 248 sider
Anti-inflammatorisk kost er vejen frem, hvis du vil tabe dig på en sund og stabil måde, lover bogens forfattere. Til læsere, der gerne vil motiveres og lykkes med en sundere livsstil.

Klarlund Pedersen, Bente: Dit helbreds bedste ven - immunsystemet: en guide til et liv i sund balance  
Gyldendal 2022 [i.e. 2023]; 1. udgave; 255 sider
Alt om hvordan immunsystemet virker, hvad der påvirker det, og hvordan man selv kan forbedre det. For alle, der interesserer sig for sundhed og ernæring, og som ønsker at dybere forståelse for immunforsvaret, og hvad man selv kan gøre for at støtte det.

Mest reserverede skønlitteratur

Logan, T. M.: Den gode svigersøn    
Jentas 2022 [i.e. 2023]; 1. udgave; 414 sider
Ed skal møde sin datters nye kæreste for første gang. På papiret virker den nye fyr, Ryan, helt perfekt, men i mødet fornemmer Ed, at der er noget, der ikke stemmer. Der er noget forkert ved Ryan, men det er tilsyneladende kun Ed, der kan se det. For læsere af thrillere.

Erlick, Nikki: Livstråden    
Falco 2022; 1. udgave; 432 sider
På alle menneskers dørtrin verden over står en dag en kasse. Indeni kassen er en tråd. Nogle menneskers tråde er korte, andres er lange, men hvad betyder trådene? For alle voksne læsere af spændende romaner med mystiske undertoner.

Cook, Lorna: Den forsvundne søster    
Zara 2022; 1. udgave; 351 sider
Da tyskerne invaderer Guernsey bliver to søstre fanget på øen. Begge kæmper for at overleve krigens strabadser. Årtier senere vender deres slægtning Lucy tilbage til Guernsey og bliver fascineret af søstrenes historie. Historisk roman for læsere med interesse for 2. verdenskrig.

Genberg, Ia: Detaljerne    
Gad 2023; 1. udgave; 155 sider
Rørende roman, der belyser en kvindes relationer og det afsæt, de hver især har efterladt i hende. Det er de mange små elementer, der skaber en tilknytning, de særlige karakteristika, der beskriver forholdet til et andet menneske. For læsere af lavmælte, livsbekræftende romaner.

Carey, Ella: Fjerne kyster    
Lindhardt og Ringhof 2023; 1. udgave; 335 sider
Roman, der spænder fra efterkrigstidens Australien til 1980'ernes Rom og New York. Vi følger en driftig forlagsredaktørs søgen efter, hvad der skete med den unge kunstner Rebecca Swift - og den mand, der elskede hende - efter hendes mystiske forsvinden. For alle, der kan lide letlæste historiske kærlighedsromaner.

Månedens hjertebarn

Hansen, Boris: De falske liv
CarlsenPuls 2022; 1. udgave; 558 sider (Tavse verdener; 2)
Olivia og hendes team skal forhindre en mission, der kan få enorme konsekvenser, i at finde sted. Men det er ikke kun Olivia og hendes venner der har problemer, for de bragte noget ondt med sig, ud af den sidste bog de besøgte. Spændende science fiction for 14 år og opefter.

Eberhardt, Jakob: Gift: fra dødelig dosis til mirakelmiddel
FADL 2022; 1. udgave; 246 sider
En giftkatastrofe i Frankrig er rammen for historiske nedslag i begivenheder, hvor giftstoffer har haft afgørende betydning. Populærvidenskab for læsere med interesse for giftenes fascinerende historie.

Scarrow, Simon: I ørnens tjeneste    
North Publishing 2022; 1. udgave; 441 sider (Kejserrigets ørne; 1)
16-årige Cato er ny rekrut i den romerske hær i år 42. Han bliver p.g.a. sin begavelse og snilde taget under vingerne af centurionen Marco, og sammen tager de på et voldsomt felttogt til Britannien. For voksne læsere af historiske dramaer med fokus på krig.
 

Materialer