Black Mirror: 5 bøger til dig, der elskede tv-serien

22.11.16
Er du til troldspejlsbilleder af den nære fremtid? Så har vi bøgerne til dig.

Har du set Black Mirror? Den britiske antologi-serie har taget verden med storm - med sine skæve, dystre og til tider satiriske skæbnefortællinger, der gerne foregår i den meget nære fremtid. Til tider så nær, at man føler trang til at tjekke, hvad klokken er. Forestil dig Twilight Zone, der fokuserer på, hvordan teknologien kan overraske, og så har du lidt af fornemmelsen af serien, hvis du er så uheldig ikke at have set den.

Folk er, naturligt nok, vilde med den.

Det er vi også nogle stykker her på biblioteket, der er, så vi har stukket hovederne sammen og fundet nogle bøger, du bør læse, hvis du allerede har kigget i det sorte spejl. Hvis ikke du har, så gør det og vend tilbage her til.

Fem titler er det blevet til. Kender du andre? Så kommenter gerne ovre på vores Facebook-side.

1. Den litterære

Pynchon selv er næsten et afsnit af Black Mirror værdigt - han nævnes gerne som en mulig nomineret til Nobelprisen, men i over 40 år har han undgået kontakt med journalister, og de eneste (meget få) billeder af ham er fra hans tid som studerende. Han har et privatliv, der nærmest væver sine egne myter omkring ham.

Det dybe net foregår ikke i fremtiden - faktisk finder den sted i 2001, før og under angrebet den 11. september. Men Pynchon formår at gøre selve vores historie så uvirkelig, som fremtiden ellers kan virke det - ved at lyse på de vinkler af den, som vi måske ellers ikke ser. Titlen henviser til den del af nettet, som vi ikke kommer på, hvis vi blot forlader os på Google og andre søgemaskiner - den del, der foregår under overfladen.

Det danner grobund for en usædvanlig detektivhistorie, hvor Maxine, vor hovedperson, involveres med den russiske mafie, terrorister, lyssky virksomheder og nationale sikkerhedstjenester, altsammen skildres med lige dele satirisk blik og knivskarp indsigt. Det dybe net - både bogen og stedet - svømmer over i paranoia og skumle hensigter.

2. På kanten af dystopien

Noget, der altid har irriteret mig ved dystopier, er, at de gerne smider læseren ind i en verden, hvor ALT er gået galt - personligt ødelægges min oplevelse ofte af, at jeg tænker "Og hvordan skulle det lige være sket?". Det, der tiltaler mig ved flere afsnit af "Black Mirror", er, at de beskriver en realistisk imorgen - som samtidig har en undertone af dystopi over sig. Og det er ikke svært at fremskrive udviklingen.

The Circle af Dave Eggers starter samme sted - og fremskriver gladeligt. Forestil dig et firma, som grundlæggende er Facebook, Google og Apple slået sammen i ét, og så har du The Circle, hvis mission er at gøre al information tilgængelig og kæde alle folk sammen. Det er en besnærende ide, som hovedpersonen, Mae Holland, gribes af, da hun bliver ansat. Men snart må hun indse, at fremtiden risikerer at drukne i likes.

Du kan stifte bekendtskab med The Circle på Bogbidder.dk.

3. Den sære

Den der fornemmelse af at få vist noget helt normalt fra en ny vinkel og så opdage, at det faktisk er sært - det er noget af det, som Black Mirror også kan, ofte gennem fremtidsspejlet. For selv om mange afsnit måske viser en lækker "lige om hjørnet"-teknologi, så er den grundlæggende præmis bare en fremskrivning af tendenser i samtiden. Vi udstiller allerede vore sociale relationer på Facebook, selv om vi måske endnu ikke bedømmer den i realtid via telefonen og så videre.

En dansk forfatter, der er god til denne mærkværdiggørelse, var Grete Roulund. Hendes forfatterskab er svært at definere, for hun skrev mange forskellige typer bøger, fra det lette og glade til det onde og hjerteskærende.

Men mest mærkværdig er måske Professor Sterns kontor. Tre kvinder er låst inde på et medicinsk institut, mens verden (måske) er ved at gå under - det er ikke i sig selv ikke så sært. Men historien fortælles af… professor Sterns kontor.

Når altså omklædningsrummet ikke får sit besyv med.

4. Den lettere paranoide

Hvis vi snakker om forfattere, der føler et ubehag ved virkeligheden, er det svært at komme udenom Philip K. Dick. Den amerikanske science fiction-forfatter beskæftigede sig ofte med virkelighedens natur, stoffer, trancendens og paranoide understrømme - og desværre ikke kun i sin litteratur, da han havde en længerevarende psykisk sygdom.

Han er nok mest kendt for de film, der er lavet over hans historier, såsom Blade Runner (Er vi virkelig mennesker?), Minority Report (Kan vore handlinger forudses?) og Total Recall (Kan vi stole på vores hukommelse?) - så et godt sted at stifte bekendtskab med ham er netop gennem novellesamlingen Filmatiserede historier, som også alle kan opleves på skærmen.

5. Algoritmen

Megen af den teknologi, der styrer vores liv, er ikke håndgribelig. I stedet er det blot programmer - det er Facebooks algoritmer, som bestemmer, hvilke nyheder vi bliver præsenteret for (og til en vis grad, hvilken præsidentkandidat vi holder med), og Googles forsøg på hele tiden at forudse, hvad vi skal bruge telefonen til lige om lidt. Teknologien er i høj grad den software, som gemmer sig inde bagved.

I Robert Harris' Frygtens index er det de lynhurtige algoritmer, som vi slet ikke ser, der sætter gang i handlingen - det er nemlig de programmer, der kan handle lynhurtigt og med stort udbytte på Børsen. Alex Hoffmann er skaberen bag en sådan algoritme - og må sande, hvor hurtigt tingene kan gå, da han får indbrud. Døgnet derefter vender op og ned på hele hans liv… og mere end det.

Det lyder futuristisk, men "Frygtens index" foregår faktisk i 2010, hvilket blot understreger, at du allerede lever i fremtiden. Måske i et afsnit af Black Mirror.

Materialer
Reservér
  • Bog

Det dybe net

Af Thomas Pynchon (2015)
Læs mere
Dave Eggers (f. 1970-03-12): The circle : roman
Reservér
  • Bog

The circle : roman

Af Dave Eggers (f. 1970-03-12) (2015)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Professor Sterns kontor : roman

Af Grete Roulund (2002)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Filmatiserede historier

Af Philip K. Dick (2011)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Frygtens indeks

Af Robert Harris (f. 1957) (2012)
Læs mere