Sygeplejerske i det tredje rige

Biografier, der kryber ind under huden

02.12.14
Tre biografier om tre meget forskellige skæbner

Det er først indenfor de senere år, at jeg rigtig er begyndt at læse erindringsbøger og biografier. Til gengæld har jeg nu fundet ud af, hvor mange spændende og lærerige læseoplevelser der findes her, og ind i mellem bliver man som læser dybt berørt.

Hitler - en biografi

Det gjorde jeg bl.a., da jeg læste ”Hitler - en biografi” af Joachim Fest. Ikke fordi jeg fik ondt af Hitler, men fordi hans person blev en altafgørende udløser for en af de mest ødelæggende perioder i menneskets historie. Og følgerne var forfærdelige for så mange.

For mig har det altid været ubegribelig, hvordan Hitler kunne få så mange mennesker til at slutte op om sit - i mine øjne - forrykte jødehad og vinde magten helt demokratisk i Tyskland. Joachim Fest fortæller, hvordan Hitler slet ikke var så ekstrem, som jeg altid har troet. Tværtimod var der i tiden et had mod jøder og østeuropæere, som for tyskerne stod som dem, der stjal arbejdet fra den tyske arbejder. Der var andre partier og retninger, som tordnede mod jøderne, og selvom Hitler senere prøvede at fremstå, som den der havde opfundet idéerne, byggede han blot på eksisterende teser.

I biografien beskriver Fest kronologisk Hitlers liv og samfundet omkring ham efter et indledende kapitel, hvor han ser på Hitlers storhed i historisk sammenhæng. Han spørger, om man kan kalde Hitler stor på niveau med Alexander den store? Eller betyder hans mangel på empati og på virkelige visioner ud over ønsket at have magten, at Hitler aldrig vil fremstå som en stor historisk skikkelse, om end han har forårsaget lidelser ud over alle forestillinger?

”Hitler – en biografi” er ikke en bog, man læser som hyggelæsning. Fest underbygger sin fremstilling med utallige noter og henvisninger, og til tider følte jeg mig lidt hægtet af under læsningen. Ikke desto mindre fandt jeg biografien interessant og fyldt med nye oplysninger om den person, der for mig har stået som nærmest inkarneret ondskab.

Joachim Fests biografi udkom første gang på dansk i 1973, og denne nyudgivelse er en moderniseret oversættelse af den. Eneste tilføjelse er et nyt forord af Joachim Fest, skrevet i 2002.

Sygeplejerske i det tredje rige

En anden biografi, som tager udgangspunkt i 2. verdenskrig, er ”Sygeplejerske i Det Tredje Rige” af Peter Tudvad om danske Ebba Mørkeberg.

Ebba har hele sit voksne liv levet med en hemmelighed, som hun endda fortrængte for sig selv! Som ung var hun nemlig medlem af DNSAP og rejste under 2. verdenskrig til Tyskland for at arbejde for Tysk Røde Kors.

Hun blev født i 1924 og voksede op i den vestjyske by Tarm som en ganske almindelig ung pige med et ønske om at være til gavn for samfundet. Hendes far var overbevist nazist, og som 16-årig valgte Ebba også at melde sig ind i partiet (som i øvrigt også moderen og en bror gjorde). Det var faren, som opfordrede Ebba til at melde sig til Tysk Røde Kors i 1943, for som han sagde: ”En af os må jo gå ind i kampen mod verdenskommunismen” Og ham skulle det åbenbart ikke være!

”Sygeplejerske i Det Tredje Rige” fortæller en side af historien, som vi ikke høre så tit herhjemme. Men Peter Tudvad holder en fin balance og gør hverken Ebba til offer eller helt. I stedet for fortæller han Ebbas historie og lader det være op til læseren at afgøre, hvad man vil tænke.

Der er mange spændende emner i bogen udover Ebbas skæbne, som i sig selv er utrolig fascinerende. Bogen bliver til tider lidt tung at læse, da Tudvad underbygger sin historie meget grundigt. Alligevel vil jeg dog anbefale bogen på det varmeste, for selvom læsningen ikke flyder 100 %, så er emnet så interessant, at man bærer over med det.

Deporteret til Sibirien – en fortælling om overlevelse

Den sidste biografi handler bl.a. om ofre for kommunismen. ”Deporteret til Sibirien – en fortælling om overlevelse” af Silvi Teesalu er ikke nogen tyk bog, men jeg blev dybt berørt af indholdet. Silvi Teesalu fortæller her sin mors historie om en opvækst i Estland, som siden blev indlemmet i Sovjetunionen, hvor utallige estere blev deporteret dybt ind i Sibiriens skove – mange uden nogensinde at vende hjem igen.

Moderen Senta voksede op på øen Saaremaa. Faderen var dels møller og havde dels en lille butik, og Senta beskriver en almindelig barndom med skole, leg og kærlighed. En markedsdag møder hun den charmerende Heldur, som hun senere bliver gift med, og hun bliver som en mor for hans tre børn. Kort efter brylluppet får de endnu et barn, men kun en måned efter fødslen banker det på døren. NKVD er kommet for at arrestere Heldur og deporterer Senta og børnene.

De følgende år var frygtelige for familien. Heldur blev sendt i en arbejdslejr, og der gik flere år før Senta hørte fra ham igen. Imens blev hun sammen med børnene sendt dybt ind i Rusland, og måtte under stor sult og yderste fattigdom forsøge at overleve de følgende år i forskellige barakker og med forskellige arbejdsopgaver.

”Deporteret til Sibirien” er barsk læsning. Især årene i Rusland beskrives, så man næsten får tårer i øjnene, for det er virkelig ufatteligt, at et system kunne være så umenneskeligt. Samtidig er der dog også lyspunkter undervejs, når venlige mennesker tør gå imod systemet og hjælper de deporterede, og jeg er imponeret over den styrke og det store mod, som gav en kun 24-årige ung kvinde kræfter til at holde sin mands børn i live igennem denne lange prøvelse.

Artiklen har været bragt i Horsens Folkeblad.

Materialer