Bienvenida! Velkommen til latinamerikansk litteratur

30.04.19
Tag med på en magisk og forunderlig rundrejse i de latinamerikanske landes litterære guld.

Mange tænker på navne som Gabriel Garcia Márquez (Hundrede års ensomhed) og Isabel Allende (Åndernes hus) når de tænker på latinamerikanske forfattere. Men både før, i samtiden og efter er der udgivet masser af litteratur (på dansk) fra de latinamerikanske breddegrader, som absolut er et nærmere kig værd. Jeg håber at jeg med denne artikel kan inspirere et par læsere til at gå på opdagelse efter latinamerikas litterære guld.

Forfatterskaberne fra det latinamerikanske kontinent er forskellige og variationen inden for genrer, tematik og æstetiske udtryk vid. Tilbage til 1960’ernes boom af latinamerikanske forfattere finder man tre lidt oversete men betydningsfulde forfattere, mexicanske Juan Rulfo (1918-1986) og Elena Garro (1916-1998) og chilenske María Luisa Bombal (1910-1980).

Naturens egen vilje

Juan Rulfos novellesamling Sletten brænder er tavse, næsten filmiske fortællinger. De udspiller sig på Jalisco-egnen i Mexicos ugæstfrie tørre sletter eller i fjerne landsbyer. Tid, rum, navne og stednavne er næsten fraværende, sproget er drømmende og en stor del af persongalleriet i romanen Pedro Páramo er døde. I romanen bliver nutiden overdøvet af fortiden, i novellerne modarbejder naturen enhver illusion om en fremtid. Med mørke stemninger, tragikomiske situationer, i en natur der har sin egen (modarbejdende) vilje og i et ligefremt (tale)sprog sætter Rulfo bønderne og deres fatalistiske syn på tilværelsen i centrum. Lige under overfladen lurer samfundskritikken og skuffelsen over en mislykket revolution.

Mellem virkelighed og fantasi

María Luisa Bombals forfatterskab består af kortromanerne Den sidste tåge og Ligklædt. Tematisk kredser de om en kvindes evigt ensomme søgen efter kærlighed og mødet mellem det levende og det hinsides. I både Den sidste tåge (La última niebla 1935) og Ligklædt (La amortajada 1938) er der drømmende passager, hvor det er svært at skelne virkelighed fra fantasi. I begge romaner fortælles der fra et kvindeperspektiv om erotiske behov og drømme, om kærlighed, sorg og smerte i et poetisk mættet sprog. I Ligklædt er det en død kvinde, der slår øjnene op og kigger tilbage på sit liv. I Den sidste tåge er en kvinde fanget i ensomhed i et ægteskab (i en tåge) med en mand, der kun elsker sin afdøde kone.

Magiske Mexico

Elena Garros novellesamling Farvernes uge er fyldt med mystiske og tragikomiske hændelser og absurditeter, hvori hun fremhæver spændingsforhold i det mexicanske samfund og sætter ord på temaer som social ulighed og fattigdom, racisme mod Mexicos oprindelige befolkning og modsætningsforholdene mellem land og by. Tid og sted er flydende begreber i magiske situationer, ligesom fortælleren er alvidende og manipulerende og ovenikøbet i stand til at gøre sig usynlig, som her, hvor han er fulgt med fruen ud for at se hende gå til angreb på sin mand med en hammer: “Mig så han ikke. Hvem får øje på mig? Ingen! Ingen lægger mærke til en fattig. Desuden kan jeg gå på en måde, så man ikke ser mig. Det lærte jeg som barn”.

Rulfo, Bombal og Garro er alle forfattere forud for deres tid og har inspireret samtidige forfattere som Gabriel Garcia Márquez. Samtidig har de fundet inspiration i nordiske forfattere som Knut Hamsun, Bjørnstjerne Bjørnson og Selma Lagerlöf og trækker således tråde til både latinamerikanske og nordiske forfattere.

Nutidige forfatterskaber

Hos mange nutidige latinamerikanske forfattere finder man også spor af Rulfo, Bombal og Garros arv. Det gælder bl.a. Guadalupe Nettel (f. 1973, Mexico), der i sin autofiktive roman Kroppen jeg blev født i leverer en fortælling om en hovedperson - lille kakerlak - der er så misforstået, ensom og udenfor, at der viser sig taranteller, regnorme og larver for hende. En hvid plet i hornhinden bliver rammen om en barndom præget af omsorgspersoners mentale og fysiske svigt, pigeopdragelse og klasseskel.

Valeria Luisellis (f. 1983, Mexico) De vægtløse er en fragmenteret og humoristisk fortælling om livet som mor og hustru - eller flugten fra det - og trækker på den latinamerikanske magiske tradition med brug af spøgelser blandet med en nutidig hverdagsrealisme. Hovedpersonen rejser tilbage i tiden og møder afdøde forfattere, hvis tilstedeværelse fylder stadig mere.

Også Mariana Enríquez (f. 1973, Argentina) skriver i novellesamlingen Ting vi mistede i ilden fra pige-/kvindeperspektiv. Under groteske, horror-agtige og under tiden tragikomiske fortællinger præget af uforudsigelighed lurer Argentinas dystre fortid som diktaturstat og en samfundskritik af det moderne Argentina.

I Titelnovellen sætter unge kvinder ild til sig selv, i novellen Intet kød, kun knogler tager en ung kvinde et kranium til sig og vil gøre det til et menneske med hår og kulørte lys i øjnene, i andre er der både mord og selvmord under mystiske omstændigheder. Det var blot et lille udvalg. Herudover er der et helt kontinent fyldt med forfatterskaber, som venter på at blive læst.

Flere af bøgerne kan lånes på Horsens kommunes biblioteker og de resterende på bibliotek.dk.

Se eller hent/print en liste af fabelagtige latinamerikanske læseoplevelser her: https://horsensbibliotek.dk/nyheder/bogtips/latinamerikansk-litteratur-tirsdag-den-30-april-kl-11-12

Artiklen er skrevet af litteraturformidler Linda Hesel Brandorff og er tidligere publiceret i Horsens Posten

Materialer