Alene i skoven
Billede af Free-Photos fra Pixabay

BEGYNDELSER: De trådte en ny sti

07.04.21
Fem forfattere, der gav andre et nyt sted at begynde

Det er svært at skabe noget nyt - at gå en ny vej, der inspirerer andre til at følge efter. Det gælder i livet såvel som i litteraturen. Men nu og da er der en forfatter - ny og uprøvet eller gammel i gårde - som sætter ord på papir og tramper ad en vej, som andre ikke havde bemærket førhen. Pludselig åbner der sig en mulighed, og inden man ved af det, er den velbevandret, forlagene genkender tegnene og sørger for at gøre bøgerne genkendelige for dem, der godt kan lide lige præcis den udsigt. Det kan de gøre ved at gøre forsiderne genkendelige i samme stil - eller ved at sætte en genrebetegnelse på værket.

Hvis ret skal være ret, er det ikke altid den første vandrer på stien, der åbner den op for andre. Hvis man kigger nærmere på enhver genre - eller litterær trend - kan man finde fodspor langt tilbage i tiden, men ofte er det ét værk, der slår igennem og så at sige sætter et navneskilt op.

Det er de værker, som jeg har kigget lidt på - de steder, hvor porten til en ny genre eller et nyt tema bliver slået op på vid gab, så nye nysgerrige forfattere og læsere kan strømme ind. Fem steder at starte for de læsere, som vil se, hvor det begyndte.

EFTERFORSKNINGEN

Hvis jeg beder dig forestille dig en hovedperson, som bruger logik og deduktion til at løse en gåde, vil du uden tvivl tænke på Sherlock Holmes (for mig er det med Jeremy Bretts ansigt) - men Arthur Conan Doyle var altså ikke den, der grundlagde den model. Skal man udpege et startpunkt, må det næsten være i 1860, hvor Wilkie Collins udgav "Kvinden i hvidt". Hans "Månestenen" fra 1868 anses måske nok for hans mesterværk, men det var den 600 sider lange mursten, der skabte præcedens.

En ung tegnelærer, Walter Hartright, møder en mystisk kvinde klædt i hvidt, som viser sig at være flygtet fra en sindssygeanstalt. Senere møder han og forelsker sig i den unge Laura - som på forbløffende vis ligner den hvidklædte kvinde. Det er blot den første af mange forviklinger, som Walter må forsøge at gennemskue og følge til deres logiske konklusion.

TRUE CRIME

I dag kan man dårligt åbne en podcast-app uden at blive anbefalet en true crime. Men i 1959 havde man ikke smartphones, man havde ikke podcast-apps, og tingene gik ikke så hurtigt som nu. Men man havde dog stadig forbrydelser. Tilsammen betød det, at der gik syv år, fra fire medlemmer af Clutter-familien fra et sted i Texas blev myrdet på grusom vis, til Truman Capotes bog "Med koldt blod" udkom i 1966. Truman rejste til Texas for at interviewe vidner og lokale - og endte med at bruge år til interviewe forbryderne.

Andre forfattere havde arbejdet med dokumentarromanen før Capote, men "Med koldt blod" blev en overvældende succes og er stadig en af de største inden for sin genre. Det er ikke en roman, man læser for plottets skyld (for vi ved, hvordan det ender), men for forfatterens evne til at dykke ned i stoffet og levendegøre personerne bag.

 

SCIENCE FICTION

Der er mange bud på den første science fiction-roman, som gerne hænger sammen med, hvordan man definerer genren. Men det er svært at komme uden om, at mange af de elementer, der udgør grundstenene i genren, finder sammen i 1818 og Mary Shelleys klassiker, "Frankenstein". Den rummer mødet mellem gammel viden og ny virkelighed, teknologien med uforudsete konsekvenser og et syn på verden som noget, der kan interageres med. Med konsekvenser.

"Frankenstein" voksede ud af den gotiske roman - og professorens forsøg på at skabe liv af døde materialer kan da også let ses på baggrund af stormomsuste kirkegårde og lynoplyst nattehimmel, men modsat sine forgængere griber den til videnskaben og tager livtag med, hvad mennesker kan og bør gøre. Og hvor galt det kan går, når de forsøger at ændre verden. I dag, to hundrede år senere, er det stadig en læseværdig bog.

 

DEN FORELSKEDE VAMPYR

Vampyren var også førhen noget, der hørte skrækken til hovedsageligt. De sov i kister i deres hjemlands jord, de kom snigende om natten med blottede hugtænder, de snakkede med ulve og så videre. Men i 1976 blev der smidt en sten i den andedam, og læserne plasker stadig rundt i bølgerne af den i dag. Den sten var Anne Rices "En vampyrs bekendelser".

Det er historien om en journalist, der får sit livs historie - en samtale, hvor vampyren Louis fortæller sin livshistorie. Eller måske snarere sin ulivshistorie, for det handler mest om hans 200 år som vampyr. Og det er en fortælling, som fokuserer langt mere på følelser andre end rædsel og ser den udøde som et romantisk væsen.  Og Anne Rices roman er en stor del af grunden til, at vi i dag kan boltre os i et hav af romaner og forskellige mytiske væsener, der gerne er forelskede i mennesker.

UNGDOMSROMANEN

Da jeg var ung, hed det ikke Young Adult eller YA, som det gør i dag - det hed bare ungdomsromaner. Og før det hed det ikke så meget, for det var ikke en gruppe, man arbejdede med på samme måde som i dag. Der er naturligvis gennem tiden skrevet mange bøger henvendt til børn, men teenagere som marketingkategori er en ret sen opfindelse. Og i 1967 udkom bogen, der indfangede dem og gjorde til noget, andre forfattere sigtede efter - det var "Outsideren" af Susan E. Hinton.

Hinton var selv 15, da hun påbegyndte romanen, og 18, da den blev udgivet, så hun kendte målgruppen - og leverede en gribende og følelsesladet historie om rivaliserende ungdomsbander. I dag ville vi kalde den for YA og placere den i ungdomsafdelingen af biblioteket - men uanset betegnelsen, så står den der altså stadig, og den bliver stadig læst.