Science fiction
Billede af mollyroselee fra Pixabay

Begynd på en ny genre: Science fiction

28.04.21
Janus anbefaler 5 gode steder at starte, alt efter hvad du godt kan lide.

Science fiction er på mange måder som poesi. Især fordi begge former kan opleves som en drastisk anderledes måde at skrive på, hvis man er vant til at læse mere gængse romaner. Niels Dalgaard, der forsker i dansk science fictions historie, har et sted sammenlignet det med forskellen på et portræt og et landskabsmaleri - det er to meget forskellige måder at fortælle på. Hvor den mere almindelige roman gerne fokuserer på personen og det dybdepsykologiske (portrættet), lægger science fiction-fortællingen gerne et fokus på den verden, historien foregår i (landskabet).

Dette betyder ikke en forskel i kvalitet, selv om det ofte bliver udlagt sådan. Det er blot forskellige oplevelser. Inden for genren findes Sturgeons lov, som beskriver fænomet: "90% af science fiction er noget skidt. Men 90% af alting er noget skidt."

Ligesom poesien er science fiction oftest bedst, hvis man er vant til at læse science fiction - så ved man, hvad man skal gribe fat i som læser og har en forventning, der passer bedre med virkeligheden. Men det er naturligvis et problem, hvis man gerne vil begynde på at læse genren.

Derfor har jeg fundet fem indgange.

Science fiction er en stor og mangefacetteret genre, som byder på et hav af forskellige ind- og udtryk. Folk, der kan lide hård science fiction, kan ikke nødvendigvis lide new wave, og cyberpunk-fans behøver ikke være vilde med den mere litterære del af spektret. Så jeg har forsøgt at finde fem meget forskellige indgange - fem bøger, der kan blive dit fodfæste i et nyt udbud af læseoplevleser fyldt med forundring.

HVAD KENDETEGNER SCIENCE FICTION?

Mange tænker, at science fiction er rumskibe og robotter i fremtiden. Men en science fiction-roman kan foregår kan foregår hvorsomhelst og nårsomhelst - det, der gør den anderledes end f.eks. en krimi, en historisk roman eller noget andet, er, at den fortalte verden er forandret i forhold til vores verden.

Den forandring sker gerne gennem teknologi eller videnskab.

"Ringenes herre" foregår også i en verden, der er meget anderledes fra vores, men de forskelle er forklaret gennem magi. I science fiction vil det ske rationelt - det betyder, at science fiction kan foregå i vores fortid (hvad nu hvis nazisterne vandt krigen), vores nutid (Hvad ville ny teknologi eller viden betyde?) eller vores fremtid (hvordan ville verden udvikle sig under visse forhold?).

Science fictions springende punkt er altså ikke rumskibet, men forandringen. Og så naturligvis de gode historier, der udspringer af den. Og dem er der mange af, så her er fem steder, hvor du kan begynde med dem, alt efter hvad du godt kan lide.

HVIS DU KAN LIDE KOMPETENTE MÆND

Du kender sikkert filmen, for den ligger højt (måske endda højest) på listen over science fiction-film: "2001". Arthur C. Clarke, der er en af genrens store forfattere, var med til at skrive manuskriptet, som baserede sig på en novelle - og imens skrev han historien som roman.
"2001" er historien om de mennesker, der bliver sendt af sted med kurs mod Saturn, da en sort monolit afdækkes på Månen og sender et budskab mod den fjerne planet.

Bogen er fra 1968, og det kan man naturligvis godt mærke på den. Men der er tale om en klassiker, der leger med store ideer (hvad nu hvis fremmede væsener havde overvåget menneskeheden, siden før den var menneskelig?), og historien  om rumrejsen er ganske enkelt elementært spændende. Men den rummer stort set heller ikke andet end mænd, der gør kompetente ting og snakker alvorligt sammen - man kan lede længe efter dybde i personerne eller diversitet i udvalget. Det viser også blot, at science fiction (ligesom al anden kultur) naturligvis også ældes og til tider forældes - lige som det 1999, som historien foregår i. Men derfor kan den stadig være læseværdig.

Der er skrevet en række fortsættelser til "2001" - det er dog kun "2010", der er udkommet på dansk.

HVIS DU KAN LIDE DE HURTIGE HISTORIER

Science fiction som genre har en forkærlighed for novellen som form. Det er et godt sted at udvikle ideer og lege med koncepter, som senere kan vokse til hele romaner. Og det er et godt sted, synes jeg, at blive introduceret til genren, for en god antologi vil præsentere dig for mange af de faste elementer og på den måde få dig ind i den samtale mellem værker, som en genre på mange måder er. Og så er noveller altså bare et godt, hurtigt fix til at stille læselysten med.

Science Fiction Cirklen har udgivet en lang række antologier med danske science fiction-noveller - serien hedder "Lige under overfladen", og det burde måske nok være den, jeg anbefalede her. Men for samtidig at give det historiske indblik vil jeg i stedet trække en anden af deres udgivelser frem i lyset: "Den store science fiction-bog", redigeret af den tidligere nævnte Niels Dalgaard. Et bredt vue over genren i 22 noveller af både kendte og mindre kendte forfattere, fra 50erne frem til nutiden.

 

HVIS DU KAN LIDE EPISKE FORTÆLLINGER

Ja, nogle ganske passer klicheen, og der bliver budt på rumrejser, robotter og eksplosioner. SF er en god genre at fortælle store, episke historier i, for man er ikke begrænset til de små landskaber - der er et stort univers er tumle sig i. Det kan naturligvis være fristende at gå amok i mulighederne, men der findes heldigvis forfattere, som formår at koble den store arena med spændende, intelligente historier.

En af dem er Dan Simmons med "Hyperion" (og "Hyperions fald", men det er den samme historie, der er delt op i to bind). Den foregår i det 29. århundrede, hvor menneskeheden lever i en skrøbelig fred med kunstige intelligenser. En lille gruppe mennesker bliver sendt på en pilgrimsrejse til planeten Hyperion, hvor Tidsgravene bevæger sig baglæns gennem tiden og bevogtes af den mystiske skabning Tornskaden.

Historien er bygget op med pilgrimmenes fortællinger til hinanden, som en fremtidig udgave af Chaucers "Canterbury fortællingerne". Historien fortsætter - og vendes på hovedet i "Endymion" og "Endymions sejr".

HVIS DU KAN LIDE HISTORIER, DER ER LIDT FOR REALISTISKE

Noget af det, som science fiction gør godt, er at tage nuet og give det et lille drej. At fjerne den der overbevisning om, at tingene er gode nok, som de er. Grundlæggende handler al SF om nutiden, for historierne afspejler verden, men nogle gange er det tydeligere end andre. Et godt eksempel er Dave Eggers' "The Circle". Den handler om sociale medier, men foden er lagt lidt tungt på speederen.

Forestil dig, hvis Google, Apple og Facebook var blevet til ét firma - det er The Circle, som Mae bliver ansat i. Hun er ung, hun er opadstræbende, og hun elsker firmaets vision om åbenhed og tilgængelighed. For alle, hele tiden. Men i takt med, at mulighederne vokser, gør konsekvenserne det også, og Mae bliver langsomt bevidst om, hvordan teknologi binder verden sammen, men også flår den fra hinanden. "The Circle" er en tankevækkende thriller med det ene øje på fremtiden.

HVIS DU FORETRÆKKER DET LITTERÆRT

Det er en gammel fordom, at science fiction ikke er litterær - og det er kun en fordom, for det er en genre, som kan angribes fra stort set alle vinkler. Men det kan selvfølgelig være svært at se bort fra, hvad man har lært gennem årene, og der er måske ikke så megen social kapital i at læse en bog med rumvæsener på forsiden. Så en god vej ind kunne være Olga Ravns "De ansatte".

"De ansatte" er en kollektivroman, fortalt gennem udsagn fra medarbejderne (de være sig mennesker, menneskelignende eller slet ikke) om bord på det sekstusinde skib. Deres mål er ukendt, men om bord har de flere besynderlige genstande, og de er disse genstande, som monologerne gerne kredser om - om personernes forhold til dem, oplevelser med dem, sansninger af dem. Men langsomt udvikler der sig også et billede af hele skibet som samfund. Det er en lille bog, men også en, der formår at klemme en masse ind mellem linierne. Og så er den engelske udgave af den for nylig kommer på longlisten til The International Booker Prize, så det er en roman, man godt kan fortælle sine venner om.

DER ER ALTID MERE

Det var blot fem af en utal af forskellige indgange til science fiction-genren. Jeg håber, du fandt noget, der kildrede din læselyst. Og så skal du naturligvis blot spørge din bibliotekar, hvis du gerne vil have mere.