Begynd på en ny genre: Digte

Der findes mange måder at læse et digt på. Der er mange forskellige digte. Ingen af dem er rigtige eller forkerte. Når du skal finde din vej ind i digtene, skal det være med udgangspunkt i dig selv. Hvad kan du lide og hvor er du i livet.

Vi begynder et sted, hvor vi alle sammen har været det sidste års tid.  For selvom covid-19 hænger de fleste af os ud af halsen, har den lille flagermusebakterie afstedkommet nogle gode digtsamlinger fulde af observationer fra de første timer, dage, uger og måneder af nedlukningen. Både Louise Juhl Dalsgaards "I dag skal vi ikke dø" og Caspar Erics "Jeg vil ikke tilbage - digte fra dage med COVID-19" udkom oprindeligt i forskellige spor på de sociale medier inden de blev til bogværker. Der er derfor ingen umiddelbar forsinkelse fra oplevelse til udgivelse, og du vil under læsningen genkende glimt fra din egen oplevelse af den første nedlukning.

Mads Myginds digt "Inkubationstid", som du finder publiceret på ereolen her, er interessant, fordi han midt i nedlukningen blev far for første gang. I digtet skilder han situationen indefra hospitalsgangene.  

Har du børn, er du mor eller far, eller venter spændingsfuldt og kan bare ikke vente, så vil de kommende tre anbefalinger måske være noget for dig.

I Søvn skildrer Rolf Sparre Johanssen, hvordan det at få et barn forandrer hans liv radikalt. For det første er der mangel på netop søvn, han kan ikke se de vigtige fodboldkampe, kæresten får nye prioriteter og Post Mand Per viser sig at være en uundværlig brik i visse situationer. Virkeligheden uden skifter også, og hvad der før bare var storby, larm og støj, kommer ubehageligt tæt på.

Rasmus Nikolajsen er mere harmonisk. Barnevognsturen forvandler sig til en lang række små observationer, og man bliver pludselig en smule misundelig på den, som får lov til at slentre omkring med det "nær"-sovende barn i vognen en solskinsdag i et sommerhus. Formen er den japanske haiku, hvor digtet kun må have tre linjer på henholdsvis 5, 7 og 5 stavelser. Der er ét på hver side i bogen, og digtene fungerer derfor godt som små dryp i en hverdag man gerne vil gøre mere meditativ.

Og med Cecilie Linds "Mit barn" er vi tilbage i den altomvæltende situation, det er at få sit første barn. Lind skriver den direkte skildring af sind i og krop i forandring, hun lægger ikke fingre imellem, hvilket formen på teksten heller ikke forsøger at skjule. Linds tekst kan godt virke uoverskuelig, fordi det hele flyder sammen. Ikke mindre vi du formentlig kunne spejle dig den følelse, hun forsøger at beskrive, hvis du selv har født, fået et barn eller oplevet en fødsel.

Selvom poesi aldrig kun er poesi, så findes der værker, hvor poesien er fortættet. Det kan sammenlignes med den måde, vi taler om guld. Er det rent guld, 18 eller 8 karat? De værker jeg anbefaler dig nu er 24 karat, rent guld - formet elegant og forståeligt.

Inger Christensen skrev i 1981 samlingen eller digtet Alfabet. Det begynder med A og slutter med N, længden på hver enkelt digt udvider sig langsomt (efter fibonaccis talrække, hvilket også er derfor den må stoppe). Digtet er altomgribende, både en kommentar til sin samtid, det at være i live, det at skrive og det at dø.

Hos Klaus Høeck går vi omkring i Københavns gader, nærmere betegnet Nørrebro. Stilen er fragmentarisk, det virker som om Høeck nogle gange glemmer, hvordan man staver og skriver korrekt dansk. Klaus Høeck er ekstremt knyttet til sproget og dets systemer. Men når man har slugt den absurde side, findes der ikke mere jordnære eller konkrete digte. Høeck skriver om alt mellem himmel og jord.

Søren Ulrik Thomsen er mere klassisk lyrisk. Han leger knap så meget formen som de to foregående og er sådan nogenlunde for nylig blevet beskrevet som lyrikkens popsanger. Teksterne er både dybe og utroligt lækre at læse.

Sidst men ikke mindst er der Pia Tafdrups serie om sanserne. Smagen af stål er den første i den serie, og grunden til at jeg foreslår dig denne, er netop tematikken. Den handler om at smage, og det kredser alle digtene om, samtidig med at de kredser om alt muligt andet, fra kærlighed til terror.

Alle de nævnte værker i denne artikel er både gode digte og gode overskuelige steder at begynde din rejse ind i digtenes poetiske verden. Men det er ikke de eneste. Du kan begynde, hvor du vil, så længe du ikke går til opgaven med for store panderynker.