
Begravelsen af Karen Fastrup
Paulas far forfatteren Aksel Skarre, er død efter lang tids kræftsygdom. Begravelsesgæsterne venter på at frosten skal gå af jorden, og ventetiden får Paula til at tænke tilbage på sin barndom i 70'ernes Småland. Sammen med sine hippie-forældre er hun flyttet fra Nørrebro til en lille flække i Småland.
Det er så langt ude på landet at miljøbeskrivelsen kan minde en smule om Kerstin Ekmans beretninger fra Svartvattnet i det nordligste Sverige. Historien om de 2 omsorgssvigtede drenge Gösta og Ingmar, som Paula lærer at kende, bliver fortalt på én gang nøgternt, rørende og medlevende.
Begravelseshistorien kommer til at fungere som en ramme for Paulas egen historie med glimt fra barndommen og frem til livet som forfatter. Jeg har lyttet bogen i stedet for at læse, og det var en fin oplevelse.