Bavian af Naja Marie Aidt

Bavian af Naja Marie Aidt

28.10.14
Naja Marie Aidt er en god blanding af Helle Helle og Hitchcock. Det er ikke læsning for sarte sjæle, men hjerteknugende og vedkommende.

Jeg har lyttet mig igennem Bavian (indlæst af forfatteren selv), og er så begejstret, at jeg er begyndt at høre den igen for at få det hele med. 
Novellerne er tæer-krummende hverdagshistorier om helt almindelige danske familier.

Fællestemaet for mange af novellerne er, at en lillebitte sten i vejen, en lillebitte bums på den ene balle, kan føre til totalt kollaps. Med uafvendelig sikkerhed fortæller Naja Marie Aidt historier, som jeg synes minder lidt om en god Hitchcock-gyser.

Det begynder så almindeligt og hverdagsagtigt, og pludselig er hovedpersonerne bragt ud i situationer hvor der ikke er nogen vej tilbage. Det er umuligt som nogenlunde almindelig dansker ikke at kunne identificere sig med personerne i novellerne.

Naja Marie Aidt er en god blanding af Helle Helle og Hitchcock. Dog er der enkelte helt grusomme undtagelser, f.eks den om "Torben og Maria", som handler om en ganske ung mor, der tæsker sit lille barn igen og igen.

Det er ikke læsning for sarte sjæle, men hjerteknugende og vedkommende. Læs den!! eller endnu bedre lyt til forfatterens fortolkning i lydudgaven af bogen. Så finder du også ud af hvordan forfatteren helt overraskende selv udtaler sit eget navn.

Materialer