Bådens navn af Kim Fupz Aakeson

24.10.18
59-årige Susse er fængselspræst, vred og bitter. Hun fører og sarkastiske samtaler med Gud.

Susse er kørt fast i sit ægteskab og sit arbejde. Det hele kører på rutinen, selv arbejdet som omsorgsfuld fængselspræst bliver kedsommeligt og rutinepræget. Susse taler med Gud, og hendes indre monologer er kradse, bitre, vrede, hånlige kommentarer til hverdagen med Mugge. Med morbid næsten grotesk humor følger vi Susses indestængte kommentarer til Mugges dybtfølte ønske om at købe en båd.

Hun er fuldstændig ligeglad med sejlerlivet, og alligevel accepterer hun hårdt presset købet af ”Grace”. Mugge har nærmest forelsket sig i båden, og ”tvinger” næsten Susse med ud på ture i båden. Sådan føler hun det i hvert fald. De træner sejlteknik, sejlersprog og sikkerhed. Susse får dog sin vilje på ét punkt. Hun forlanger at båden skal have et nyt navn, selv om det står skrevet overalt, at omdøbning vil bringe uheld.

”Det sku’ gå galt”, synger Marianne Søgaard i sangen om kæresteparret Ballon og Kaktus. Uheldet er ude og en drukneulykke bliver vendepunktet i Susses liv. Resten af romanen handler om Susses destruktive nedtur. Hun drikker papvin til morgenmad, kaffe med vodka til frokost og efter arbejde vælter hun sig i rødvin.

Det er en roman om en 59-årig kvindes vrede. Jeg fristes næsten til at sammenligne med den vrede, som hovedperson føler i Katrine Marie Guldagers nye roman Bjørnen. Se sidste uges Bogtip.

Hvorfor er hun så vred? Hvorfor siger hun ikke hvad hun mener? Det er også en roman om at tilgivelse, særligt den svære disciplin at tilgive sig selv. Tunge emner, som Kim Fupz Aakeson formår at fortælle om på en let og ret humoristisk måde. Meget fine dialoger, og et billeddannende sprog, som får filmen til at rulle inde i mit hoved. Romanen er nomineret til DRs romanpris 2019.

Materialer