Arsenalet af Martin Krogh Andersen
Da jeg var 14-15 år havde jeg en veninde, som turde alt det, jeg ikke selv turde. Jeg var meget tiltrukket af hende, og beundrede hende for hendes grænseoverskridende opførsel.
Sådan er det også med de to meget forskellige 12-årige drenge, som tilbringer et par sommerferier i hinandens selskab. Fortælleren er på sommerferie og bor hos moderens kæreste, der er forfatter. Jakob bor på nabogården, og fortælleren tiltrækkes straks af den mystiske Jakob, som tør at udfordre alle de normer og begrænsninger, der kan stække hans handlefrihed.
Sommerferien ender meget fatalt med at forfatteren Axel, moderens kæreste, mister det romanmanuskript, han har arbejdet på gennem mange år. Der skal gøres hovedrent, og aviser og gammelt papir bliver brændt på et kæmpebål i haven. Den gule mappe med manuskriptet, som absolut ikke måtte røres, er efter endt oprydning og nedbrændt bål pist væk.
2. del af romanen foregår 13 år senere, og hvad der videre sker må du selv læse. Jeg er ikke selv helt færdig med romanen, men jeg glæder mig rigtig meget til at få fri, så jeg kan skynde mig hjem og læse videre.
Det er en debutroman, som har det hele. Intens barndomsbeskrivelse, drama, mord, selvmord, velskrevet psykologiske portrætter, mystik, overtro, slægtskrønike, og flot sprog. Det lover rigtig godt for Martin krogh Andersens fremtid som romanforfatter.