Anger af Roy Jacobsen

"Elevatoren gled ned i hans første dag".  Dette er allerførste sætning i denne roman. Hvad betyder sådan en sætning? Jeg forstår stadig ikke meningen, og var derfor lige ved at lægge den væk med det samme, men fordi jeg var så begejstret for forfatterens forgående roman "Vidunderbarn", så stålsatte jeg mig og fortsatte læsningen. Det har været en fin og udfordrende læseoplevelse.

Vi følger den 72-årige Hans Larsen, som netop er sluppet ud af fængslet hvor han har afsonet en langvarig dom. Hans Larsen har en datter, som er den anden hovedperson i romanen. Romanen er bygget sådan op, at synsvinklen hele tiden skifter mellem de to hovedpersoner, far og datter.

Hans Larsen genoptager sit sorte arbejde på havnen, og forsøger at skabe sig en tilværelse efter fængselsopholdet. Hans tanker kredser hele tiden om den datter, som han ingen kontakt har med. Under et hospitalsophold møder han et ældre ægtepar, som inviterer ham til at bo i deres hjem. Manden er invalid og meget plejekrævende, og der hersker en bitter og ondskabsfuld stemning i hjemmet. Om far og datter forenes og forsones vil jeg ikke afsløre her, men læs romanen også selv om du kløjs i den første sætning.

Langsomt afdækkes fortidens hemmeligheder, og der er mange spørgsmål efter endt læsning. Netop derfor tror jeg, at den vil være fremragende at diskutere i en læseklub. En rigtig god roman, som dog ikke når helt op på niveau med "Vidunderbarn" efter min mening.

Dels er der uafklarende spørgsmål i forhold til handlingen, men også mere moralske og etiske spørgsmål om f.eks. aktiv dødshjælp og ægtefællens/familiens pligt til at drage omsorg for stærkt sygdomsramte familiemedlemmer