Forsiden på "Angelas aske" af Frank Mccourt
Forsiden på "Angelas aske" af Frank Mccourt

Angelas aske af Frank Mccourt

06.11.14
Frank McCourt fortæller med karakteristisk irsk humor og fortælleglæde om sin og sin families liv fra han er 4 til han er 19 år.

Frank McCourt fortæller med karakteristisk irsk humor og fortælleglæde om sin og sin families liv fra han er 4 til han er 19 år. Bogen er en socialrealistisk erindringsroman fra 1930'ernes Irland.

Ved romanens begyndelse bor familien på 7 medlemmer i New York i et fattigt kvarter. Franks far har kun arbejde lejlighedsvist, og så snart han har lidt penge på lommen bliver de drukket op. Familiens yngste barn dør, og kun ved hjælp fra naboer og venner lykkes det for familien at vende hjem til Irland. Det bliver et liv på sultegrænsen,  - altså et liv i katolsk  irsk elendighed. Der kommer flere børn til, men heldigvis får Fransk McCourt fortalt historien helt uden sentimentalitet.

Frank og hans kvikke bror er et par overlevere, og de klarer sig igennem "den sorte skole" i Limerick. Romanen er filmatiseret med Emily Watson i hovedrollen som Franks mor og med Robert Carlyle i rollen som Franks fordrukne far. Jeg kan anbefale både romanen og filmen på det varmeste.

Historien om Franks liv fortsættes i romanerne: "Lykkens land" ; og  "Hr. Lærer"

Materialer