Alle himlens fugle af Rakel Haslund-Gjerrild

Alle himlens fugle af Rakel Haslund-Gjerrild

02.11.20
Smuk, nærmest poetisk postapokalyptisk roman om en ung pige alene i en affolket og oversvømmet verden.

Den unavngivne fortæller er en ung pige. Tidligere boede hun sammen med Or, men nu er Or forsvundet, og pigen beslutter sig for at forlade huset og området, hun kender. Så hun pakker en indkøbsvogn med mad og andre nødvendigheder og drager af sted, over vandet, mod det ukendte.

Mens hun bevæger sig igennem det mennesketomme land, er hendes eneste selskab fuglene på himlen. Overalt støder hun på ødelagte huse, væltede biler og ikke mindst de hvide plasticsække, der ligger i kæmpe bunker, og som Or altid sagde, hun skulle holde sig væk fra. Men Or er væk, og uden menneskelig selskab begynder også pigens ord at forsvinde.

Rakel Haslund-Gjerrilds roman "Alle himlens fugle" er en betagende læseoplevelse. Sproget er poetisk, selvom det beskriver en ødelagt verden. Pigen er kun knap teenager, og vi oplever verden ud fra hendes øjne. For hende er stegte mus et festmåltid, og det er ikke underligt at havet har oversvømmet store dele af landet, for hun kender ikke til andet.

"Alle himlens fugle" er ikke den gængse katastroferoman. Jeg kom til at tænke på "Vejen" af Cormac McCarthy, der dog er mere dyster, eller "Station 11" af Emily St. John Mandel der også fortælles i en afdæmpet, poetiske tone. 

Uddrag af romanen:

"Nu står hun i det nye og ser over på øen, på bakken med cisternerne, de kolde, våde gange hvor Or bar hende ned da alting brændte, og på husene og de tårne der endnu ikke er væltet. Øen er mørkegrøn mod solnedgangen, havhusenes ruder lyser rødt af aften som roserne i deres have. Hun ser på de hvide vindmøller, havets enorme tusindfryd, de fleste har tabt deres blade, men dem, der endnu ikke er helt afblomstrede, snurrer langsomt rundt med aftenbrisen, og så ser hun ud på det høje tårn i vandet.

Ja, det er godt at være af sted, siger hun højt, så det runger i aftenstilheden, og hun føler sig stærkere og mere fast end hun har gjort længe, og så gentager hun det, det er godt at være af sted, men fordi hun siger det igen, kommer det til at lyde som om hun prøver at overtale nogen, og så forstår hun at der må være en lille skygge et sted i den store, glade følelse. Hun følger de hurtige knivfugle med blikket, nu er de bare en fjern, flimrende plet mod det dybe blå, en sort plet der falder som en sten gennem kroppens glas og lander på bunden, hvor mørket venter; skyggen er ikke stor, men den er der. Så er fuglene væk, og hun kan stadig ikke huske hvad Or kaldte dem selvom hun har forsøgt at komme i tanke om ordet hele dagen. Nå, siger hun og vifter skyggen af, pyt med det. En dag som i dag skal man ikke lade sådan en lille fugl gøre en trist, og måske finder hun ordet igen. Hvad der er blevet væk, kan findes, sagde Or altid." (side 42-43)

Anmelderne mener:

Postapokalyptisk roman om afgrundsdyb ensomhed og moder naturs utæmmelige kraft, der tager over, når alt andet forsvinder. En veritabel perle, der rykker i sjæl og hjerte. (Litteratursiden)

Det lyder måske dystert, men faktisk er der noget både smukt og trøsterigt over Rakel Haslund-Gjerrilds beretning. Den er for det første dejligt lavmælt poetisk skrevet [...] For det andet er naturen overalt i romanen - i sproget såvel som i scenerne - med den unge pige, der undervejs bliver til kvinde uden at vide, hvad der sker med hende. De fine naturskildringer giver en slags håb til læseren og bliver vel samtidig en påmindelse om, hvorfor vi skal kæmpe for at beskytte kloden, så længe vi stadig kan. (31.03.2020 Fyns Amts Avis)

Postapokalyptiske fortællinger er ofte insisterende gritty, holdt i en knugende, truende stemning, i en selvfølgelig smertelighed, men her åbner forfatteren i stedet for en anderledes, velgørende uskyld i fortællestilen, der giver plads til nysgerrig glæde i skriften (27.03.2020 Weekendavisen)

"Alle himlens fugle" er ikke en klassisk undergangsfortælling. Den er et poetisk semantisk studie, en nådesløs historie om, hvad der gør os til mennesker, og den er en eventyrlig version af den klassiske "coming-of-age"-roman. Rakel Haslund-Gjerrild har uden tvivl skrevet en af forårets smukkeste bøger. (11.03.2020 Kristeligt Dagblad)

Det er romanens store styrke, at den skuffer alle forventninger. Det kan godt være, at jeg savner flere menneskelignende karakterer, men de kommer ikke af den grund. Og det er muligt, at jeg forventer, at pigens færd ud i det ukendte skal følge en action-mættet spændingskurve, men sådan bliver det ikke. Fortællingen går i stedet sin egen vej. (26.03.2020 Politiken)

Materialer