Alex af Pierre Lemaitre
Alex elsker at shoppe. Hun er vild med parykker. På vej hjem efter en dag på arbejde som sygeplejerske, bliver hun overfaldet af en fremmed mand. Han smider Alex ind i en hvid kassebil, og kører hende til et øde sted. Næsten som i Jussi Adler-Olsens ”Kvinden i buret” bliver hun holdt fangen, - ikke i et trykkammer, men i et lillebitte træbur. Uhøvlede brædder, kulde,jernkæder, fugtigt råt betongulv og rotter bliver hverdag for Alex.
Pierre Lemaitre har skrevet den mest spændende kriminalroman, jeg længe har læst. Alex er 2. del i en serie hvor den 1½ meter høje kriminalkommisær Camille Verhoeven er hovedperson. Jeg har læst Alex uden først at have læst ”Iréne”, som 1. del hedder. Den er først udkommet senere og her i år 2015 er 3. del ”Camille” udkommet.
En bortført kvinde i et bur må være et offer, ikke? Men halvvejs inde i romanen skifter historien spor og pludselig er Alex ikke længere offeret men bødlen. Den kulørte og utraditionelle gruppe politifolk som arbejder med sagen giver romanen et humoristisk præg. Det er en uhyrlig og voldsomt spændende historie. Genren meget forskellig fra den nordiske krimigenre, med kæmpe overraskelser undervejs.
Pierre Lemaitre fik ikke rigtigt anerkendelse for sine krimier i Frankrig, men da han skrev ”Vi ses deroppe”, en roman om 1. verdenskrig, fik han Frankrigs største litterære pris Prix Concourt. Jeg er begejstret både for krimierne og for ”Vi ses deroppe”, og anbefaler på det varmeste Pierre Lemaitres romaner.