Is af Ulla-Lena Lundberg

10.11.14
Petter falder godt til i sognet, og han bliver hurtigt en elsket og respekteret hyrde for sin menighed. Ålandsøernes barske natur spiller en stor rolle i romanen.

Petter Kummel, Mona og deres lille datter Sanna ankommer til Örarna i den ålandske skærgård. Petter er nyuddannet præst og den unge familie glæder sig til sammen at skabe en meningsfuld tilværelse. På den tid - lige efter 2. verdenskrig - var der til præstegården knyttet et meget lille husmandsbrug med stor køkkenhave, to køer og får. Der er nok at tage fat på for den arbejdsomme præstekone.

Petter falder godt til i sognet, og han bliver hurtigt en elsket og respekteret hyrde for sin menighed. Ålandsøernes barske natur spiller en stor rolle i romanen. Isens betydning for øboernes sociale liv er smukt og fint beskrevet, og samtidig er isen også omdrejningspunktet for romanens største drama. Petter er beskrevet som det sødeste, kærligste, venligste og mest empatiske menneske, mens Mona er effektiv og temmelig hård i sit opdragelse af børnene. De supplerer hinanden godt, og der forbliver respekt og kærlighed i ægteskabet.

Jeg var særlig betaget af en scene i romanen hvor nordlyset flammer over himlen en vinternat. Petter vækker Mona for at invitere hende udenfor til en fælles naturoplevelse. Mona takker nej, og i stedet tager Petter den lille datter Sanna med ud, og selv om Mona protesterer, så er jeg helt sikker på, at den oplevelse vil Sanna kunne huske resten af sit liv.

Det er en stille og langsom roman, som var indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. Smuk og tragisk på en meget nordisk måde. For mig blev læsningen lidt vel langsommelig specielt de sidste sider, men jeg vil absolut gerne anbefale romanen på det varmeste. 

Materialer