Årets bøger - Vibekes 3 bedste fra 2020

Hvordan man redder en lemming af Nikoline Werdelin

67-årige Hans er biolog og forsker i lemminger. Han står overfor fyring, og gennem tilfældige møder med Gunhild, Nicolas, Inge og Heidi bliver hans liv forandret. Fire medmennesker som også selv er i krise. 

Nikoline Werdelin har godt fat om sine personer, de er troværdige, og jeg var glad for at lære dem at kende.  Forfatteren tager os med rundt på Frederiksberg, og det er selvfølgelig endnu sjovere at læse med, hvis man kender de enkelte gader og steder. Bogen er underholdende og sine steder humoristisk, selvom det er personernes livskriser, der bærer romanen.
Endelig er det værd at nævne, at bogen har den smukkeste slutning. Kleenex ? Måske.

Romanen minder på nogle måder om Lotte Kaa Andersens tre romaner, der foregår i Hellerup på Hambros Allé, så hvis de bøger var noget for dig, skal du endelig kaste dig over Nikoline Werdelins roman. Sidste år udkom en anden udmærket kollektivroman: Nanna Wendt Sølvsteen: Et andet billede, der handler om 6 meget forskellige søskende.

Her kan du høre Vibeke læse anbefalingen højt.

Kaptajnen og Ann Barbara af Ida Jessen

Kaptajnen og Ann Barbara er en historisk roman eller snarere noget så usædvanligt som en western, som både forlag og kritikere har påpeget. Romanen handler om de første, der opdyrkede den jyske hede i 1700-tallet. Hovedpersonerne er kaptajnen, Ludvig von Kahlen og Ann Barbara, der opsøger ham, og de bliver både ”makkere” og elskende. Den tredje person er Anmaj Mus – en rakkertøs, og sammen med Ann Barbara blødgør de til en vis grad den stoute og mutte og ensomme mand, von Kahlen.

Denne bog er stor romankunst og har sammen med Jesper Steins Rampen givet mig de største læseoplevelser sidste år. At Kaptajnen og Ann Barbara oven i købet er indlæst af Jens Albinus fuldstændiggjorde romanen for mig. Han er en blændende god oplæser/indlæser/fortæller, og hvad enten vi lytter eller læser kan man ikke undgå at lade sig forføre af sproget, som er så nuanceret og smukt. Alene at høre ham læse de passager op, som foregår på rotvælsk - det sprog Anmaj Mus taler - er kostelig, så lad mig slutte med følgende citat fra romanen, hvor pigen leder efter sin mor. Hun træffer nogle gamle kvinder, som siger : 

” Din madrum, lille dill? …. Ja, det er sandelig en flot madrum. Hun går med hver en skøjer, der kommer forbi. Hun skruer med hver eneste knasper og bings, hun kan få spændt ben for. En skruedill, ah, ah, ah ”.

Bonusoplysning: Ifølge rotvælsk ordbog fremgår det, at en skruedill er en skøge. Men det havde vi nok gættet.

Her kan du høre Vibeke læse anbefalingen højt.

Uortodoks af Deborah Feldman

Uortodoks er en interessant og oplysende biografi, som man sluger på samme måde som man sluger en fængende og spændende roman. Samtidig ryster man på hovedet af de mange fremmedartede - og vil jeg mene – meget besynderlige regler som de ortodokse jøder lever efter. Man spørger sig selv om meningen, og her giver bogen faktisk intet svar. Men det er så også et svar.
 
Feldman, der er født i 1986 fortæller om sin opvækst i et ultraortodokst jødisk miljø i Williamsburg, New York (Hasidisme) Hun er underlagt strenge religiøse regelsæt og normer, men finder håb i den forbudte engelske litteratur. Umulighederne står i kø, kvinderne skal bære paryk, og de må ikke køre bil. Deborah lever i et dårligt ægteskab, men heldigvis bliver hun skilt og får brudt med miljøet, hvilket naturligvis også har store personlige omkostninger for hende.

Især glædede det mit bibliotekarhjerte at læse om, hvordan Deborah finder en slags trøst i litteraturen. Forfatteren refererer til flere romaner med stærke, unge kvinder. Den bog der i de unge år betød mest for hende, var Anne fra Grønnebakken. Men ellers var hun optaget af Stolthed og Fordom og Der vokser et træ i Brooklyn. Sidstnævnte kastede jeg mig efterfølgende over og blev hermed ”begavet” med endnu en dejlig læsoplevelse.

Lydbogen er glimrende indlæst af Grete Tulinius. Du kan låne den på Ereolen.

Her kan du høre Vibeke læse anbefalingen højt.