Årets bøger - Thomas G's 3 bedste fra 2020

Moloch af Søren R. Fauth

Hør anbefalingen læst højt her

Moloch - En fortælling om mit raseri af digteren Søren R. Fauth, ligger foran mig og gløder. Det orange omslag viser det bagerste nav på en racercykel.  Bogen er aflang, to cm tyk, og smal. Det er en mat glød udenpå, men indeni er gløderne flammer!

Moloch er ikke bare en fortælling om raseri - den ér raseri. Moloch er en fortælling om utroskab og sammenbrud. 

Skrevet som en lang række stærkt ytrende vejrtrækninger, har bogen eller tekstens mange anløb været  en måde at trække vejret på, mens bølgerne i det kraftige raseri slog hårdt omkring sig. Det har været en måde at komme igennem en svær og uoverkommelig situation. Vekslingen mellem skriveriet og cyklingen er digtenes egentlige måde at overkomme den oprørte flod af følelser. Cyklingens og poesiens poetik har været den samme:

Cyklingen er for mig dette tilbagevendende forsøg på at komme hinsides mig selv
eller sagt på en anden måde:
i det punkt
hvor jeg møder mig selv
i mit jegs ubetydelie epicentrum
eliminerer jeg på  en god dag mig selv. 

At læse Moloch er ligesom at køre op ad et bjerg. Turen er både følelsesmæssig og intens, og bagefter er man udmattet og overvældet. Man ødelægger og splinterer sig selv på turen, men Men undervejs er der glimt af både geniet og botnakken. Den rummer sætninger, som lyser med en indlysende sandhed, og sætninger der er så pinlige at man får lyst til at smide bogen ud af vinduet. Den er menneskelig hele vejen ud til kanten, og ærlig helt ind i benet. 

Søren R. Fauth er dr.phil., oversætter, digter, litteraturforsker og germanist med passion for Schopenhauer. Vi har skullet vente lidt på de lyriske skriverier, men i dag han han udgivet fire digtsamlinger. 

I dag skal vi ikke dø af Louise Juhl Dalsgaard

Hør anbefalingen læst højt her

Årets første papirbårne corona-digte mødte det sygdomsbefængte Danmark et par uger inden den første genåbning i maj 2020. Louise Juhl Dalsgaard var begyndt at skrive på sin facebookvæg umiddelbart efter nedlukningen, og da digtene hurtigt vandt genkendelse blandt venner og bekendte var forlaget EC Edition med på en lynudgivelse. 

Det bærer digtene nu ikke præg af. Bogen skildrer i en let poetisk hverdagstone, hvordan isolationen skabte angst, ensomhed, hudsult og nye rutiner. Den lægger mærke til de ting, som vi allesammen oplevede for første gang - tomme gader, afstanden,  absurde samtaler og dystopiske servicemeddelelser fra statens seruminstitut. Og når jeg genlæser digtene, læser tilfældige sider op for mig selv, genoplever jeg chokket og det fremmedartede, som den første bølge af covid-19 i en sindssyg solbyge væltede os omkuld med.  I citatet her gisner digteren om fremtiden:

...
måske vil den her virus
al ventetiden
falde ud
som en blindtegning der
- som det jo er med den slags -
viser sig at være
alt andet end blind

I dag skal vi ikke dø fortæller også en historie om barndommen og det at vokse op, vokse sig stor og at begynde at forstå verden. Barndommens detaljerigdom dukker op i det vakuum, som coronaen skaber. Den bliver til virkelighed i jeg'ets nuværende virkelighed, og dermed bliver det også detaljens historie. 

Louise Juhl Dalsgaard er forfatter, digter og dramatiker, hun holder til i det Aarhusianske forfattermiljø, hvor hun efterhånden udgør en på samme tid markant og underfundig stemme uden samstykke. 

Intet er nok af Morten Søndergaard og Marie Koldkjær Højlund

Hør anbefalingen læst højt her

Som rosinen i pølseenden har jeg valgt bogen Intet er nok af den danske digter Morten Søndergaard. Hvor vi i de to tidligere værker har været mere eller mindre nutidige, hverdagslige i sprog og form, så er Intet er nok mere fritsvævende, klassisk poetisk. Og så alligevel. 

Intet er nok er komponeret som en gendigtning af Det gamle testamentes Højsang - en tekst som i sin kerne har kærligheden mellem Salomo og Shulamit. "Ville han blot give mig et kys af sin mund! Din elskov er dejligere end vin." sådan lyder andet vers sødemefuldt fra Det gamle testamente, og Søndergaards gendigtning fra et kærlighedslandskab i 2021 har tydeligvis en mere nutidig tilgang  til sagen. Her et kort uddrag af det første digt, Opringning: 

Vær mit barn
Bliv dig
I mig
Fød mig
Bliv dig
I  mig

Vær mig en opringning
I mit hjerte
Der ændrer alt

Vær en lilje i min 
Honningsskumring

Regnen falder
Den rammer hårdt

Bare dét at vi har en telefon giver jo nutiden en stærk kontrast til Salomo og Shulamit, hvor Gud måske var det nærmeste, man kom en telefon.  Men hele vejen igennem holder digtene denne friskhed, hvilket gør at det på én gang kan handle om længsel, håb og kærlighed uden at det bliver uden at det bliver patetisk.  

Intet er nok er desuden udkommet som grammofonplade i samarbejde med Marie Koldkjær Højlund.