5 ting der aldrig skete

Fortiden er gerne historikernes domæne. Jeg har tidligere skrevet om, hvordan forfatterne nogle gange gebærder sig der ved at gøre lige præcis det modsatte af det, som burde være historikernes adelsmærke: de ændrer fortiden.

Det interessante ved kontrafaktiske historier er naturligvis især, at de sætter den sande historie i et andet perspektiv. Det er let at tænke på tiden - og især fortiden - som uafvendelig, men det kan gøre det lidt svært at lære af historien; den illusion river de kontrafaktiske historier os fri af. Tiden KUNNE have taget en anden vej, og på den måde tillægges den faktiske fortid en anden betydning.

Den kontrafaktiske historiefortælling er med andre ord et godt værktøj - og det har historikerne også opdaget. Så hvis du tror, det kun er romanforfattere, der gør sig i at ændre historiens gang, tager du fejl.

Jeg er dykket ned i historiebøgerne og har fundet fem eksempler på ting, der aldrig er sket. På dansk er det især Rasmus Dahlberg, der har leget med de historiske omskrivning, måske fordi han både er historiker og romanforfatter.

1. Monarkiet stoppede i 1920

Hvor ville de danske ugeblade dog være i dag, hvis ikke Christian 10. havde været i stand til at indse sin fejltagelse i 1920? For under påskekrisen i det år forsøgte han at indsætte sin egen regering, der var mere lydhør overfor hans ønske om at indlemme Flensborg i det danske rige.

Ifølge Grundloven havde kongen ret til det, men ingen havde forsøgt det siden parlamentarismens indførsel, og befolkningen blev ikke glade. Ord som statskup føg gennem luften, de røde faner flagrede, der var udsigt til generalstrejke, og folk talte om at afsætte kongen.

Havde kongen ikke sagt "Godt ord igen" og bøjet sig, kunne det være endt med monarkiets afskaffelse, og vi kunne i dag have haft en præsident. Men bare rolig, fortæller Rasmus Dahlberg i "Hvad nu hvis… 40 alternative verdenshistorier", vedkommende ville hovedsageligt have været en ceremoniel figur, og magten havde stadig ligget hos statsministeren. Men måske havde Billedbladet kaldt sig selv "Danmarks præsidentielle ugeblad"?

2. Vi fik en betalingsring i 2012

Husker du betalingsringen? Den  - eller rettere ideen om den - huserede fra 2009 til 2012: en betalingsring omkring København, som skulle nedsætte forurening og tjene penge. Og gennem et langtrukkent politisk skuespil og en masse medieomtale blev den til sidst skudt ned.

Men også nyere historie kan blive udsat for de kontrafaktiske værktøjer, som man noget overraskende kan opdage i "Hvem har ansvaret?", en bog om revner og sprækker i det danske embedsmandssystem. Peter Loft og Jørgen Rosted skriver om de udfordringer, det nuværende system har - og i et enkelt kapitel kaster de sig så ud i "hvad nu hvis?". Her handler det hovedsageligt om, hvilken forskel politisk udpegede rådgivere kunne have gjort - bl.a. for betalingsringen.

Det er tungt stof og selvsagt ikke helt så underholdende som de andre bøger her på listen, men et overraskende sted at støde på disciplinen.

3. 11. september 2001 var en almindelig tirsdag

Den 11. september er en af de der generationsdage, hvor folk kan huske, hvor de befandt sig. Men hvis det bare havde været en helt almindelig tirsdag? Det spørgsmål analyserer Rasmus Dahlberg i et kapitel i bogen "11. september - Verdens tilstand ti år efter".

Det er et stort emne, og han går ikke i bunden med det - men der er dog sådan nogle gode anstrøg til at vise, hvor meget det har påvirket den verden, vi står i nu. Forestil dig 2018 uden krigen mod terror, for eksempel!

4. Danmark blev bombet under besættelsen

Danmark undslap de voldsomme bombardementer, der ramte andre dele af Europa under anden verdenskrig - senerehen har det vist sig, at vi var meget tæt på et amerikansk bombardement. Den 2. april 1945 var en større luftflåde på vej mod os, men dårligt vejr stoppede angrebet.

Steen Andersen gennemgår, hvad det store angreb ville have betydet for Danmark - i antologien "Besættelsen - hvad nu hvis". Her finder du en lang række navne, som griber fat i kendte og mindre kendte hændelser fra de fem forbandede år og udlægger, hvad der kunne være sket. Det er ikke blot interessant for folk, der er bidt af det kontrafaktiske, men også dem, der har den mindste interesse for besættelsen. Det at fortælle, hvad der ikke skete, kan være en meget effektiv måde at vise, hvad der egentlig skete, viser denne bog.

5. Vi vandt slaget ved Dybbøl

Nederlaget i 1864 står stadig skrevet med store typer i den danske folkesjæl, så der findes naturligvis folk, som har leget med ideen om, hvad der ellers kunne være sket. Men det er faktisk ikke så meget det, det handler om i den sidste titel: Læren af 1864: Krig, politik og stat i Danmark i 150 år.

Her har Rasmus Dahlberg nemlig et kapitel med titlen "1864 - en kontrafaktisk slagmark" - og det er især en spændende introduktion til historien omkring 1864 og brugen af kontrafaktisk historie som disciplin.

5 ting der aldrig skete er en del af vores tema om tid - læs mere på temasiden om tid..