5 mystiske facts om Agatha Christie

15.09.15
Virkeligheden var næsten lige så god som fantasien.

Den 15. september 1890 Blev Agatha Mary Clarissa Christie født. I løbet af sit 85-årige liv nåede hun - udover at skrive at skrive de 66 kriminalromaner, der gjorde hende udødelig - at skrive 14 novellesamlinger, 6 bøger under synonymet Mary Westmacott og det skuespil i verden, der har spillet længst sammenhængende tid (The Mousetrap).

For at fejre hendes fødselsdag - og Rosenkilde og Bahnhofs flotte genudgivelser af hendes bøger - har vi her samlet fem mystiske facts om Agatha Christie. Hvoraf nogle af dem kunne virke som oplægget til en af hendes egne bøger.

1. Hun var forsvundet i 11 dage

Den 3. december 1926 forsvandt Agatha Christie fra sit hjem.

Hendes mand havde bedt om skilsmisse, og de havde skændtes. Han forlod hjemmet med kurs mod elskerinden, og samme aften tog Agatha også hjemmefra. Hun efterlod en besked til sin sekretær om, at hun ville tage til Yorkshire. Men senere blev hendes bil fundet nær en kalkgrav - uden forfatterinden, men dog med hendes tøj.

Det skabte stor postyr i offentligheden - meget af det negativt, idet man helt i Christies ånd mente, at hun forsøgte at hænge sin utro ægtemand op på mord.

Den 14. december blev hun fundet på et hotel, indregistreret under navnet Teresa Neele. Lægerne diagnosticerede hende med hukommelsestab, men der er naturligvis mange teorier om, hvad der virkelig skete.

Lyder det som oplægget til en roman? Dorothy L. Sayers besøgte senere huset, Christie forsvandt fra, og brugte det som oplæg til romanen Unaturlig død.

2. Hun begyndte at skrive romaner på grund af sin søster

Christie fik først meget sent en uddannelse - men før det lærte hun sig selv at læse. Og allerede som 11-årig debuterede hun, idet hun fik et digt trykt i en lokal avis. Og gennem ungdomsårene forsatte hun med at producere korte tekster, både digte og noveller, som blev trykt.

Hun nærmede sig de 30, da hendes søster Madge udfordrede hende: skriv en hel kriminalroman - og en, hvor det ikke er så let at gætte, hvem den skyldige er.

Som sagt, så gjort, og i løbet af tre uger skabte Agatha en udødelig figur: Hercule Poirot i "De låsede døre".

3. Hun blev efterforsket af MI5

MI5 er Storbritanniens nationale efterretningstjeneste. De fik øje på Christie, da hun i 1941 udgav bogen "N eller M" - i den optrådte nemlig en figur ved navn Major Bletchley - en officer, der pralede af at kende Storbritanniens militære hemmeligheder.

Bletchley var så også navnet på det tophemmelige opråde, hvor briternes kodebrydere arbejdede på at aflytte fjenden (med stor held, kan man i parentes bemærke). Og den fiktive major fik tjenesten til at spekulere på, om det var sande hemmeligheder, han afslørede i bogen - forfatteren havde nemlig en ven, som arbejdede… som kodebryder i Bletchley Park.

Sandheden var lidt mere kedelig: hendes tog havde siddet fast i Bletchley en dag, og hun tog hævn ved at navngive bogens mindst elskværdige person efter lokaliteten.

4. Hun fangede en morder… efter sin død.

Eller hjalp til med det, i det mindste.

I 1971 hærgede en seriemorder i England. Han forgiftede adskillige mennesker, tre af dem fatalt. Scotland Yard konfererede med en læge, der havde læst Christies "Den gustne hest" - og af den grund genkendte han symptomerne på det, der blev kaldt "the Bovingdon bug" og kunne sige, at der i virkeligheden var tale om forgiftning.

Faktisk er der to tidligere historier, hvor folk har læst bogen og derfor reddet liv ved at genkende forgiftningen.

5. Hun er selv med i en af sine bøger

Hun træder ikke ind på scenen, men hun bliver dog nævnt.

I Miss marple-romanen "Liget i biblioteket" optræder en ung dreng ved navn Peter Carmody, som er glad for krimigenren (hele romanen er en leg med genrens klicheer og har næsten lige så mange detektiver som mistænkte). Han er blandt andet i besiddelse af flere autografer, deriblandt… Agatha Christies.

Som om hun ikke var udødelig nok i forvejen.

Hercule Poirot

Christie skabte flere figurer, hvis navne er kendte vidt og bredt den dag i dag - min personlige favorit er nok Hercule Poirot, så derfor vil jeg slutte af med at liste de smukke genudgivelser fra Rosenkilde og Bahnhof, som skildrer lige præcis denne irritable belgier. Plus en enkelt Poirot-krimi, som hun ikke selv har skrevet.

Materialer