Britiske styrker på vej fra grænsen op gennem Danmark passeres af tyske styrker på vej den modsatte vej.
Britiske styrker på vej fra grænsen op gennem Danmark passeres af tyske styrker på vej den modsatte vej.

2. verdenskrig med danske øjne

03.12.23
Listen her indeholder en række nyere bøger om 2. verdenskrig set med danske øjne. Hovedvægten er lagt på bøger udgivet efter år 2010.

2. verdenskrig set fra Danmark

Tyskland angreb allerede i 1939 Polen, hvilket blev starten på 2. verdenskrig i Vesten, men først d. 9. april 1940 nåede krigen til Danmark. I morgentimerne blev tyske tropper landsat fra fly og skibe forskellige steder i landet, og samtidig kørte den tyske hovedstyrke over grænsen i Sønderjylland. Flere steder kom det til kamp, men Danmark kapitulerede efter få timer og bevarede indtil befrielsen i maj 1945 sin formelle suverænitet. (Læs mere på Lex.dk)

Herunder finder du et udvalg af bøger, som ser på 2. verdenskrig med danske øjne. 

34.796
Bøgh, Frank: De dødsdømte: henrettelsen af 46 danskere efter besættelsen
People's Press 2018; 3. [i.e. ny] udgave; 469 sider
Højesteretsdommene over 46 landsforrædere blev eksekveret uden for offentlighedens søgelys. Skildring af retsprocesserne og henrettelserne, de henrettede selv, deres baggrund og deres holdning til den ultimative straf.

61.709
Svensmark, Gunilla: Vi talte ikke om det, men vi vidste det: sygeplejersker og sygepleje under besættelsen 1940-45
Dansk Sygeplejehistorisk Museum 2018; 230 sider
På baggrund af en lang række interviews fortælles historien om hvordan den tyske besættelse blev oplevet af sygeplejersker og sygeplejeelever på de danske sygehuse. Bl.a. om hvordan hverdagen blev påvirket af besættelsens restriktioner og om hvordan sygehusene gemte jøder og modstandsfolk på flugt.

91.93    
En verdenskrig kom på tværs: syv skæbner fra Anden Verdenskrig af Henrik Nørgaard
Information, 2013. - 287 sider
Beretninger om syv almindelige mennesker, hvis liv og skæbne blev fundamentalt ændret af 2. Verdenskrig.

96.71
Kofoed Poulsen, Thomas: Russertiden: de sidste vidner: Bornholm 1945/1946
Brian Christensen [2021]; 1. udgave; 208 sider
Detaljeret beretning om de 11 måneder i 1945-1946, hvor Bornholm var besat af Sovjetunionen. For interesserede i 2. verdenskrig og Danmarks historie.

96.71
Krogsted Nielsen, Peter: Strandingen: krigsfangerne på Langeland i sommeren 1945
Frydenlund 2022; 1. udgave; 247 sider
Historien om 1400 soldater i tysk krigsfangeskab, der i 2. verdenskrigs sidste dage ender på Langeland. De hektiske begivenheder ved krigens afslutning kommer helt tæt på lokalsamfundet, da flydedokken med krigsfangerne strander på øen. For historisk interesserede med særlig interesse for besættelsen.

96.71
Skov Kristensen, Henrik: Gestapos fangelejre i Danmark: Horserød 1943-44, Frøslev 1944-45
Gyldendal 2021; 1. udgave; 742 sider
Bogen handler om Gestapos fangelejre i Danmark og er fortællingen om Horserødlejren i Nordsjælland og Frøslevlejren i Sønderjylland. Dette er et helt særligt kapitel i besættelseshistorien, hvor krigens gru ikke undslap Danmark. For historisk interesserede.

99.4 Gravgaard Hanne   
Krigsspøgelset
Ådalen, 2018. - 161 sider
Hanne Gravgaard (f. 1935) fortæller om sin barndom under besættelsestiden.

99.4 Jensen, Oskar Thyge f. 1912-04-03
Krigssejler 
Books on Demand, 2019. - 112 sider 
Om Oscar Thyge Jensen (1912-1994), der under 2. verdenskrig var i allieret krigstjeneste som en del af handelsflåden eller udeflåden som den også kaldes. Som krigssejler var det hans opgave at sejle forsyninger til og fra de lande, der var i krig med Nazityskland.

99.4 Lembourn, Claus
Dreng i krig med alle: erindringer om en familie under besættelsen
Læselyst 2021; 1. udgave; 193 sider
En erindringsbog om drengen Claus Lembourn midt i en tyskerkrig og familiekrig. Henvender sig til læsere af biografier om besættelsestiden.

99.4 Outze, Børge
Nyheder på liv og død: i sporene efter Danmarks største journalist gennem det besatte København
Gonzo i kommission hos Underskoven 2020; 172 sider
Kender du Børge Outze? Han var manden, der forsynede danskerne med nyheder under 2. verdenskrig og grundlagde Dagbladet Information. I denne spændende bog kan du blive klogere på en af Danmarks helte. For læsere, der ynder fortællinger fra besættelsestidens Danmark.

99.4 Sandemann Rasmussen, G.
På sporet: jeg gik mig over sø og land
Klim, 2003. - 246 sider
G. Sandemann Rasmussens (f. 1923) erindringer fra barndommen og skoletiden i Horsens til tiden som sømand under 2. verdenskrig.

Modstand

Da Danmarks befolkning generelt støttede op om regeringens samarbejdspolitik med tyskerne i begyndelsen af besættelsen, opstod der ikke en modstandsbevægelse med det samme.

Men den 22. juni 1941 måtte Danmarks Kommunistiske Parti gå under jorden efter en aktion mod dem. Herefter begyndte den første egentlige modstandsbevægelse. Først med udsendelse af flyveblade og en illegal presse (Land og Folk), og i foråret 1942 iværksatte partiet også de første sabotageaktioner.

Senere fik det britiske SOE kontakt til unge konservative miljøer og især partiet Dansk Samling som kom til at spille en væsentlig rolle i udviklingen af illegale kontakter og gruppedannelser. Læs mere her (eksternt link)

Herunder finder du beretninger om og af danske modstandsfolk.

96.71
Holstein, Henrik: Hemmelige helte: tyskere, som hjalp danske jøder og modstandsfolk under besættelsen
mellemgaard 2022; 1. udgave; 188 sider
Tyskere som hjalp danske jøder og modstandsfolk under anden verdenskrig, findes de? Ja, de gør, men de er desværre blevet ignoreret af historien, indtil nu. Læs her om de hemmelige helte der gjorde en stor indsats for Danmark. For læsere af beretninger fra - eller om modstandskampen under 2. verdenskrig.

96.71
Inge og Tony: i det københavnske modstandsmiljø under besættelsen
Frihedsmuseets Venner 2022; 223 sider
Historien om de to modstandsfolk Inge Hagen og Tony Gath Kristoffersen og deres relationer til den øvrige modstandsbevægelse i København, fortalt ved hjælp af nyt kildemateriale i form af Inges detaljerede dagbøger fra besættelsens tid. For voksne læsere med interesse for modstandskampen under 2. verdenskrig.

96.71
Larsen, Klaus: Krigere uden våben: lægerne og modstandskampen
Munksgaard 2019; 1. udgave; 317 sider
Om hvordan danske læger sluttede sig til modstandskampen under 2. verdenskrig -  flere betalte med deres liv eller endte i tyske koncentrationslejre. Desuden fortælles om læger i tyskernes tjeneste, og den mangelfulde behandling af de mange tyske flygtninge m.m.

96.71
Westerberg, Uffe: "De voksne gjorde jo ikke noget": bag om Churchill-klubben
Hovedland 2023; 254 sider, tavler (nogle i farver)
Churchillklubben blev dannet i Aalborg med et godt mix af ungdommeligt mod og dumdristighed og udførte sabotage mod den tyske besættelsesmagt fra 21. december 1941 til 8. maj 1942, hvor 10 af de 11 unge mænd i alderen fra 14 år til 25 blev anholdt, anklaget og fængslet. For dem, som læser om 2. verdenskrig.

99.4 Blædel, Gert
Et halvt år i Gestapos kløer
Turbine 2021; 1. udgave; 174 sider
Læs om modstandsmanden Gert Blædels kamp mod nazisterne og om hans ophold i arbejdslejren Dalum nær den hollandske grænse. Er du til dokumentariske fortællinger fra 2. verdenskrig, så er dette en bog for dig.

99.4 Jørgensen, Johannes Stefan   
Johs 
Frihedsmuseets Venners Forlags Fond, 2015. - 172 sider
Om sabotøren Johannes Stefan Jørgensen der gik fra BOPA til Holger Danske og med alle midler tog kampen op mod tyskerne.

99.4 Kieler, Jørgen   
Før jeg siger farvel 
People's Press, 2013. - 249 sider
Om Jørgen Kieler (f. 1919), der som modstandsmand blev arresteret i 1944 og sendt til koncentrationslejren Porta Westfalica. En status over krigens og efterkrigstidens personlige omkostninger - men også om kærlighed og broderskab i modstandskampen.

99.4 Nielsen, Svend Otto   
John - frihedskæmper og charmør
Information, 2013. - 187 sider
Om Svend Otto Nielsen (f. 1908), der som frihedskæmper og modig sabotør i modstandsgruppen Holger Danske, gik under navnet John. Den 9. december 1943 blev han taget til fange af Gestapo og blev, hårdt såret og uden behandling, anbragt i Vestre Fængsel. Knapt 5 måneder senere blev han henrettet i Ryvangen.

99.4 Thing, Børge   
Sabotøren: min fars historie
Nemos Bibliotek, 2011. - 384 sider
Historikeren Morten Thing har skrevet en biografi om sin far Børge Thing (1917-1971), der som leder af sabotagegruppen BOPA var en af hovedskikkelserne i den danske modstandsbevægelse under besættelsen.

De danske jøder

Selvom Danmark ikke var helt fri for mellemkrigstidens antisemitiske strømninger, opfattede de fleste danskere de danske jøder som medborgere og dermed som del af befolkningen. Så da samarbejdspolitikken brød sammen den 29. august 1943, og den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best opfordrede til en tysk aktion mod de danske jøder, mødte det stor folkelig modstand da oplysningerne om dette begyndte at sive.

Advarsler om aktionen blev spredt til de jødiske befolkningsgrupper, og da Gestapo bankede på dørene den 1. oktober 1943, fandt de kun ganske få jørder. I alt 7000 jøder nåede at flygte over Øresund til Sverige. Læs mere her (eksternt link)

Herunder finder du beretninger om og af de danske jøder.

91.246
Ankjærgaard, Simon Kratholm: Oktober 1943: de danske jøders flugt og fangenskab
Lindhardt og Ringhof 2022; 1. udgave; 383 sider
Historisk interesserede får her en gribende historie om de danske jøders skæbne under 2. verdenskrig. Omdrejningspunkt er den tyske aktion mod danske jøder natten mellem 1. og 2. oktober 1943.

91.246
Bak, Sofie Lene: Da krigen var forbi: de danske jøders hjemkomst efter besættelsen
Gyldendal 2012; 1. udgave; 250 sider
Om hvad der skete, da de danske jøder vendte hjem fra eksil i Sverige og koncentrationslejre i 1945. Hvordan var det gået, mens de var væk, og hvordan blev de modtaget efter flugt og fangenskab?

91.246
Blüdnikow, Bent: Min fars flugt: jødiske skæbner i oktober 1943
Berlingske i samarbejde med People'sPress 2013; 1. udgave; 257 sider
Med udgangspunkt i faderen, Benjamin Blüdnikovs, dramatiske flugt til Sverige i oktober 1943 beretter forfatteren om de danske jøders redning i 1943 og om jødernes historie i Danmark under 2. verdenskrig.

91.246
Tarabini, Silvia Goldbaum: Danske jøders liv og død i Theresienstadt
Gyldendal 2023; 1. udgave; 655 sider
Om de 472 danske jøder, som det ikke lykkedes for at flygte til Sverige under 2. verdenskrig. De blev arresteret og sendt til Theresienstadt. Gennem fortællinger fra nogle af dem, der blev arresteret og interneret, formidles historien om de danske jøder, der ikke slap væk. For historisk interesserede.

96.71
Gersfelt, Jørgen: Sådan narrede vi Gestapo
Lindhardt og Ringhof 2020; 1. udgave; 184 sider
Den danske læge Jørgen Gersfelt fortæller i 1945 om den nøglerolle, han spillede i jødernes flugt over Øresund under 2. verdenskrig.

96.71
Palmkvist, Conny: Sundets røde nelliker: den sandfærdige fortælling om, hvordan Helsingør Syklub og svensk politi hjalp flygtninge over Øresund under anden verdenskrig
Turbine 2021; 1. udgave; 519 sider
Om de danske modstandsfolk, der sammen med svenske politifolk, hjalp jøder i at flygte over Øresund, da nazisterne indledte jagten på danske jøder i 1943. Erling Kjær, med dæknavnet Den røde nellike, var en af de involverede. Han var skipper for gruppen Helsingør Syklub, der hjalp med flugten. For historisk interesserede.

99.4 Christensen, Johna
Den røde paraply
Egolibris 2017; 1. udgave; 246 sider, tavler
Forfatterens (1937-2002) beskrivelse af hvordan hun og hendes familie i 1943 må flygte til Sverige på grund af jødeforfølgelser i Danmark.

99.4 Fuglsang-Damgaard, Hans
Biskoppen og jødeforfølgelserne: Hans Fuglsang-Damgaards kamp mod antisemitismen i 1930'erne og 40'erne
Kristeligt Dagblad 2020; 1. udgave; 317 sider
Bog om biskoppen Hans Fuglsang-Damgaard, der i 1943 gjorde sig bredt bemærket ved at tage skarp afstand fra jødeforfølgelserne. For historisk interesserede læsere.

Shayne, Ralph: I nødens stund: de danske jøders farefulde flugt under Anden Verdenskrig
Afart 2023; 1. udgave; 176 sider
I 1943 begiver en lille dansk jødisk familie sig ud på en dramatisk flugt til Sverige. Vejen til frihed krydses af både modige og hjælpsomme danskere og skæbnesvangre møder med den allestedsværende tyske værnemagt. En grafisk roman, der kan læses af alle, om en af de store fortællinger fra besættelsestiden.

Danskere i KZ og fangelejre

Over 6000 danskere blev deporteret til kz-lejre eller tugthuse i Tyskland. De første blev deporteret fra oktober 1943, umiddelbart efter den danske regering havde trukket sig fra samarbejdspolitiken. De første, der blev deporteret var jøder og kommunister. Herefter blev også modstandsfolk, kriminelle, såkaldte ’asociale’, politifolk og grænsegendarmer sendt af sted. Læs mere her (eksternt link)

Herunder finder du beretninger om og af danske fanger.

94.41
De danske fanger i Buchenwald
People's Press 2011; 3. udgave; 406 sider
Om forholdene i den tyske koncentrationslejr Buchenwald, hvor mere end 238.000 mennesker blev interneret i perioden 1937-1945, heriblandt 1967 danske politifolk.

96.71
Skov Kristensen, Henrik: Gestapos fangelejre i Danmark: Horserød 1943-44, Frøslev 1944-45
Gyldendal 2021; 1. udgave; 742 sider
Bogen handler om Gestapos fangelejre i Danmark og er fortællingen om Horserødlejren i Nordsjælland og Frøslevlejren i Sønderjylland. Dette er et helt særligt kapitel i besættelseshistorien, hvor krigens gru ikke undslap Danmark. For historisk interesserede.

99.4 Guldbæk, Anton    
Det må aldrig ske igen
Lindhardt og Ringhof, 2014. - 196 sider
Politibetjenten Anton Guldbæks (1916-1989) erindringer fra otte måneders internering i tyske kz- og krigsfangelejre, baseret på notater, som han tog i sin lommebog under fangenskabet.

99.4 Katznelson, Ib    
Lad ham dø - 2-årig i Ravensbrück og Theresienstadt 
Syddansk Universitetsforlag, 2017. - 273 sider
Under 2. verdenskrig blev Ib Katznelson (f. 1941) som to-årig deporteret sammen med sin mor. Først til Ravensbrück og derpå til Theresienstadt. På baggrund af grundige kildestudier kan han nu fortælle familiehistorien.

99.4 Nielsen, Poul   
Kun et nummer: 18 måneder i KZ Sachsenhausen
Syddansk Universitetsforlag, 2015. - 111 sider
Personligt vidnesbyrd om forfatterens (f. 1925) 18 måneders fangenskab i koncentrationslejren Sachsenhausen.

99.4 Olsen, Johannes Christian  
Hvor peberet gror
Historia, 2018. - 550 sider
Om danske Johannes Christian Olsen (1905-1965), der var udsendt for bl.a. Det Østasiatiske Kompagni i Sydøstasien. Her oplevede han, hvordan det var at være dansker under det britiske styre i Sydøstasien både under 1930'ernes depression og under japansk husarrest i løbet af 2. verdenskrig.

99.4 Sandø, Sunneva    
Sunneva
People's Press, 2013. - 201 sider
Beretning om den færøskfødte, danske kvinde Sunneva Sandøs (1898-1981) indsats i det parisiske modstandsmiljø under 2. verdenskrig og hendes tid i koncentrationslejren Ravensbrück, hvortil hun blev deporteret i oktober 1944.

99.4 Wind, Eddy de
Endestation Auschwitz: en overlevendes beretning 
Klim, 2019. - 257 sider 
Lægen Eddy de Winds (1916-1987) beretning fra sit ophold i koncentrationslejren Auschwitz, hvor han bliver adskilt fra sin kæreste Friedel og havner i barak 9 som sygehjælper.

Danskere i tysk tjeneste

Besættelsen af Danmark førte i begyndelsen til øget arbejdsløshed oven i det allerede høje antal. Med regeringens velsignelse tog op imod 50.000 danskere arbejde i Tyskland eller for tyskerne i Norge eller ved værnemagtarbejder i Danmark, hvor tyskerne byggede omfattende bunkere langs den jyske vestkyst. Efterkrigstiden så dog ikke med milde øjne på disse tysklandsarbejdere, på trods af at mange af dem ikke havde noget valg. Læs mere her (eksternt link)

Udover de almindelige arbejdere var der også danskere, der gik i tysk militærtjeneste. De østfrontsfrivillige var danske statsborgere, som under 2. verdenskrig meldte sig til tysk krigstjeneste i Waffen-SS. Regeringen accepterede hvervningen som led i samarbejdspolitikken, men efter krigen blev de frivillige dømt for at have tjent Tyskland. Især medlemmerne af Frikorps Danmark var forhadte af danskerne, og i 1943 blev korpset opløst og de danske frivillige blev derved regulære Waffen-SS-tropper. Læs mere her (eksternt link)

Bøgerne herunder fortæller historier om og af danskere i tysk tjeneste.

91.93
Bøgh, Frank: Berlins fald 1945
Gad 2023; 1. udgave; 275 sider
De sidste desperate krampetrækninger fra Det Tredje Rige var det vanvittige slag om Berlin i 1945. Historien formidles fra det store perspektiv og gennem øjenvidneberetninger fra nogle af de danskere, der deltog som frivillige i tysk tjeneste. For historieinteresserede.

96.71
Aagaard, Christian: Nazismens danske ansigt: danskere i besættelsesmagtens tjeneste 1940-45
People'sPress 2017; 1. udgave; 317 sider
Om Frits Clausen (1893-1947), Christian Peder Kryssing (1891-1976), Christian Frederik Schalburg (1906-1942), Knud Børge Martinsen (1905-1949) og Søren Kam (1921-2015). Fem markante danskere, der under 2. verdenskrig gik nazisternes ærinde.

99.4 Dal, Niels Pedersen 
Min far var fremmedarbejder i Hitlers tredje rige: en tysklandsarbejders erindringer 1941-45
Det Historiske Akademi 2022; 1. udgave; 211 sider
Personlig beretning om livet som dansk tysklandsarbejder fra 1941-1945. For historieinteresserede læsere, som ønsker litteratur om 2. verdenskrig og især danske forhold under og efter krigen.

99.4 Fjelde, Jens    
I skyggen af Jernkorset
Ekstra Bladet, 2003. - 173 sider
Helge Fjelde (1919-1967) meldte sig til Frikorps Danmark og kæmpede på østfronten, men også for tyskerne i Danmark. Nu har hans søn skrevet historien om hans liv samt om hvordan det er at vokse op i skyggen af det jernkors, som faderen fik for indsatsen på fronten.

99.4 Hazel, Sven
Den falske løjtnant: den sande historie om storstikkeren Sven Hazel
Grønningen 1 2023; 1. udgave; 568 sider, tavler (nogle i farver)
Enestående værk om - og samtidig en afsløring af - bestsellerforfatteren Sven Hazel. Til læsere med interesse for 2. verdenskrig og dramatiske livshistorier.

99.4 Holm, Jenny    
Kamæleonen: Jenny Holm - gestapoagent, nazijæger, mirakelkvinde
Haase, 2016. - 254 sider
Historien om Jenny Holm (f. 1916), stikker for Gestapo under 2. verdenskrig. Kvinden, der mod krigens slutning skiftede side.

99.4 Kam, Søren   
Et liv uden fædreland
Lindhardt og Ringhof, 2015. - 511 sider
Den danske nazist Søren Kam (1921-2015), der som ung meldte sig frivilligt til Waffen-SS, beretter om et liv på flugt, først fra de allierede styrker, siden for at undslippe retsforfølgelse i Danmark for mordet på BT-redaktør Carl Henrik Clemmensen.

99.4 Kryssing, Christian Peter   
Kryssing - Manden, der valgte forkert
Lindhardt og Ringhof, 2014. - 528 sider
Biografien om Christian Peter Kryssing (1891-1976) bygger på breve til hans mor og hans søster, og på materiale fra danske, tyske, britiske og amerikanske arkiver og beskriver Kryssings udvikling fra ung løjtnant før 1. Verdenskrig, over 1930'ernes radikalisering til bitterhed over kapitulationen den 9. april 1940, som fik ham til at træffe det paradoksale valg at gøre tjeneste i SS.

99.4 Petersen, Wilfred 
Følg Wilfred!: radikalisering, revolution og nazistisk subkultur: en biografi om Wilfred Petersen
Gyldendal 2022; 1. udgave; 398 sider
Portræt af Wilfred Petersen, der var en del af den nazistiske subkultur i mellemkrigsårenes Danmark og lederen af partiet NSP. For alle med interesse for dansk nazisme og årene omkring besættelsestiden.

99.4 Rasmussen, Ellef Henry   
Troskab: dansk SS-frivillig E.H. Rasmussens erindringer 1940-45
Lindhardt og Ringhof, 2015. - 547 sider
Ellef Henry Rasmussen (f. 1922), der i 1940 meldte sig frivilligt til tysk tjeneste og lod sig indrullere i Waffen-SS, beretter om sine krigsoplevelser fra invasionen af Sovjetunionen i 1941 frem til krigens sidste dage i 1945 i Tyskland.

99.4 Mørkeberg, Ebba    
Sygeplejerske i Det Tredje Rige
Politiken, 2009. - 510 sider
Historisk beretning om den frivillige danske sygeplejerske Ebba Mikkelsen (f. 1924), senere Mørkeberg, der som datter af en dansk nazist meldte sig til Tysk Røde Kors under 2. verdenskrig og om hendes og familiens historie før og efter krigen.

Spionage

Under 2. verdenskrig voksede det moderne spionageapparat voldsomt. Herunder finder du beretninger om spioner og spionage under krigen.

99.4 Gielstrup, Jens   
Man skal dø ung 
Information, 2012. - 317 sider
Om den unge journalist og forfatter Jens Gielstrup (1917-1943), der som korrespondent fanges i London under Blitzen og bliver Spitfire-pilot i Royal Air Force, men skydes ned under en mission i 1943.

99.4 Jensen, Ernst
Min far var spion
People'sPress 2019; 1. udgave; 303 sider
Ernst Jensen (1923-1971) hverves i 1943 af den engelske efterretningstjeneste til at tage billeder af den tyske flyindustri, og det bliver begyndelsen på en ca. 20-årig periode som spion. Han dør som 48-årig under mystiske omstændigheder.

99.4 Pedersen Nordahl   
Min farfar, nazispionen
Mellemgaard, 2015. - 98 sider
På baggrund af materiale samlet af faren, skriver forfatteren om sin farfar Nordahl Pedersen (f. 1914), der var spion for tyskerne før og under 2. verdenskrig, og som blev likvideret af modstandsbevægelsen i februar 1945.

99.4 Schalburg, Vera von
Spurven: den dramatiske historie om spionen Vera Schalburg
Storyhouse 2018; 1. udgave; 403 sider
Om spionen Vera von Schalburg (f. 1907), søster til en af Danmarks mest berygtede nazister C.F. Schalburg. Fra hendes barndom i Rusland, flugten til Danmark og hendes tilfangetagelse i Skotland, hvor en spionaktion gik galt og Vera blev fængslet.

99.4 Schmidt, Wulf   
Tate: en dansk-tysk dobbeltagent under Anden Verdenskrig
Nyt Nordisk Forlag, 2011. - 305 sider
Wulf Schmidt (1911-1992) fra Aabenraa blev i 1940, som tysk spion, kastet ned over England, hvor han straks blev arresteret og senere hyret af MI5 som dobbeltagent med kodenavnet Tate. Han blev en af de længst fungerende engelske dobbeltagenter.

99.4 Sneum Thomas   
Bag fjendens linjer: Thomas Sneum - dansk mesterspion under anden verdenskrig
Lindhardt og Ringhof, 2009. - 365 sider
Thomas Sneum (f. 1917) var dansk flyveofficer og spion for englænderne under Anden Verdenskrig. Englands efterretningstjeneste anså ham for at være blandt de vigtigste spioner under krigen, alligevel mødte han stærk mistro fra det hjemlige politi og i efterretningskredse.

Danskere rundt om i verden

Bøgerne herunder handler om danskere der tilbragte 2. verdenskrig under fremmede himmelstrøg.

91.93
Kjærsgaard, Jakob Tøtrup: Den Røde Brænding: danske beretninger fra D-dag og invasionen i Normandiet 1944
Turbine 2019; 1. udgave; 321 sider
Fortælling samlet i førstehåndsberetninger, dagbogsnotater, breve og andre kilder, hvor danskere i aktiv krigstjeneste fortæller om deres oplevelser fra D-dagen som fx krigssejler, pilot eller infanterist.

91.93
Plannthin, Mikkel: For Danmarks frihed: danskere i de allierede luftvåben under 2. verdenskrig
Turbine 2018; 1. udgave; 352 sider, tavler
Beretning om de mere end 250 danskere som under krigen meldte sig frivilligt til de allierede luftvåben rundt om i verden.

91.93
Sørensen, Jakob: For Danmarks ære: danskere i allieret krigstjeneste 1939-1945
People's Press 2019; 3. udgave; 367 sider

99.4 Jessen, Jens Peter   
Danskeren der ville dræbe Hitler 
Gyldendal, 2012. - 236 sider
Jens Peter Jessen (1895-1944) vokser op i Tinglev i Sønderjylland og bliver politisk overbevist nazist. Overbevisningen varer ikke ved og vendes til aktiv modstand: Jessen bliver hjernen bag Stauffenberg-attentatet på Hitler i 1944, hvor det desværre ikke lykkes at dræbe Hitler.

99.4 Knudsen, William S.   
One dollar man
Storyhouse, 2019. - 430 sider
Historien om dansk-amerikaneren William S. Knudsen (1879-1948), der kæmpede sig op fra bunden af det amerikanske samfund til ledende stillinger i bilindustrien, inden han blev sat i spidsen for den amerikanske produktion af krigsudstyr under Anden Verdenskrig.

99.4 Lauritsen, Charles Christian
Danskeren bag bomben
Berlingske Media i samarbejde med People's Press, 2013. - 279 sider
Om den danske fysiker Charles Christian Lauritsen fra Holstebro (1892-1968), der under 1. verdenskrig stak af til USA, hvor han læste fysik. Under 2. verdenskrig bidrog han som fysiker til krigsindsatsen, bl.a. arbejdede han på et atomprogram, hvor han var med til at udpege bombemål. Efter krigen kæmpede han sammen med Niels Bohr for kontrol med atomenergi.

99.4 Wiesneck, Niels
Under fremmed muld: to danskere i canadisk krigstjeneste i Anden Verdenskrig
Turbine 2023; 1. udgave; 349 sider
Ved hjælp af dagbøger fortælles den dramatiske historie om to danskere, som gjorde tjeneste i den canadiske hær under 2. verdenskrig. Der er tale om førstehåndsberetninger, der giver et godt indblik i det barske liv som soldat. For læsere med interesse for 2. verdenskrig.

Flere af bøgerne findes både som ebog og netlydbog. Klik her for at finde dem på eReolen.

Klik her for at se alle vores lister

Materialer