Sommerbogen Mini

15.06.20
Her i Horsens har vi fundet på Sommerbogen Mini, så de 0-6-årige også kan være med i Sommerbogen!

Måske har I hørt om Sommerbogen - det er en læseudfordring for alle børn i alderen 6 - 15 år, hvor de læser bøger og kan vinde præmier. Det kan du læse mere om her på hjemmesiden.

MEN hvad med børn under 6 år?!
Her i Horsens har vi fundet på Sommerbogen Mini! Tag et billede af dit barn, som viser sin yndlingsbog frem. Hver fredag trækker vi en vinder, som må komme op på Horsens Bibliotek og vælge en præmiebog.
I kan deltage på Facebook ved at indsende jeres eget billede som kommentar til vores opslag om Sommerbogenmini, lægge billedet på Instagram og give det hashtagget #sommerbogenmini, eller ved at møde op på biblioteket, hvor I kan aflevere billedet eller få et taget med yndlingsbogen. Vælger I det sidste, skal I udfylde og aflevere en samtykkeerklæring, som kan findes herunder og på børnebiblioteket i Horsens.

På den måde kan de yngste også være med i Sommerbogen - og vi får alle noget inspiration til, hvilke bøger vi skal læse med vores egne unger. Det bliver ikke forældrenes favoritter, pædagogens yndlings eller bibliotekarens foretrukne.

Børnene får mulighed for at inspirere HINANDEN!

Sommerbogen Mini afsluttes sammen med Sommerbogen fredag den 21. august.