Jubilæum: Nordiske billedbøger i 150 år

Bogtrykketeknikken ændrede sig for omkring 150 år siden, så billedbøger (og bøger i almindelighed) blev billigere at lave, hvilket betød, at de kunne købes af skoler og biblioteker, så det ikke længere kun var de allerrigeste børn, der kunne have glæde af dem. Det betød også at der blev udgivet flere bøger for børn.

I dag er en billedbog er ikke bare en bog med billeder, men en (børne)bog med så mange billeder, at de er en bærende del af fortællingen. Igennem tiden er billede og tekst blevet mere og mere integreret. Billederne understøtter, udbygger eller modsiger måske endda teksten. Billederne gør en bog lettere at forstå og giver rig mulighed for at snakke videre med børn om bogen og det, som måske ikke stod i teksten, men som var vist på tegningen.

1866: Peters jul skrevet af Johan Krohn
Det er svært for mig at gå 150 år tilbage i billedbøger. Faktisk kender og elsker jeg ikke ret mange billedbøger fra før 1940’ere. Men Peters jul er en klassiker, som bringer mig i julefornemmelser fra første linje. Den er udgivet med utallige, forskellige illustratorer, så det er ikke nogle bestemte billeder, der bliver associeret med bogen. Det er teksten, der er det centrale, imens billederne bare er fortolkninger, som gør det sjovere og lettere for børn at følge med.

1918: Tante grøn, tante brun og tante lilla skrevet og illustreret af Elsa Beskow
Elsa Beskow er svensk, men bogen blev straks oversat til dansk, hvor den udkom allerede i 1919, den har altså haft dansk 100-års jubilæum i år. Helt ærligt har jeg ikke selv noget nært forhold til Tanterne, men det er en af de få billedbøger, der går så langt tilbage, som stadig er alment kendt.

1942: Palle alene i verden af Jens Sigsgaard med illustrationer af Arne Ungermann
Jeg fik læst Palle alene i verden af min farmor, da jeg var lille. Jeg syntes, den var underlig og lidt uhyggelig. Jeg har faktisk ikke læst den for min datter. Udtrykket ”at være Palle (alene i verden)” stammer fra bogen her – jeg kunne godt forestille mig, at udtrykket kommer til at leve længere end selve bogen.

1944: Spørge Jørgen af Kamma Laurent med illustrationer af Storm P
I 1940’erne udkom mange billedbøger, som jeg opfatter som klassikere. Det er alle opdragende bøger. I Spørge-Jørgen er det meget tydeligt, da stakkels, nysgerrige Jørgen til sidst får smæk og bliver lagt i seng, fordi han har irriteret sine forældre.
Men fordi Spørge-Jørgen rimer og kan synges (og måske fordi vi alle kender en lille spørge-Jørgen, som giver os grå hår) har bogen stadig et liv, selvom den er gammeldags i både sprog og børnesyn. Det er bemærkelsesværdigt, at 50 % af bøgerne på denne liste rimer – det er ikke repræsentativt for de billedbøger, der bliver udgivet. Men det gør noget ved læsningen og ved vores evner til at huske en sætning, at den rimer...

1949: Mis med de blå øjne skrevet og illustreret af Egon Mathiesen
Nu kommer vi til en bog, som jeg virkelig elsker. Jeg er vokset op med ”op ad bakke og ned ad bakke” og sørger for at mine børn gør det samme. Egon Mathiesens bøger opdrager også sine læsere, men hvor jeg normalt føler en vis afsmag for den slags, holder jeg meget af det i Mathiesens bøger, hvor vi lærer at rumme hinandens forskelligheder og generelt sørge for, at der er plads til alle.
Egon Mathiesen modtog i 1954 Kulturministeriets børnebogpris for Mis med den blå øjne.
Jeg kunne lige så godt have nævnt ”Fredrik med bilen” eller ”Aben Osvald”, som også er fantastiske billedbøger.

1967: Cykelmyggen Egon skrevet og illustreret af Flemming Quist Møller
I 2017 slog Gyldendal på tromme for 5 børnebøger fra 1967, som ifølge dem ændrede dansk børnelitteratur. Det kendetegnende her er, at de IKKE er opdragende, men i stedet møder børnene med fantasi, respekt og i øjenhøjde. Cykelmyggen Egon er en af de 5 bøger.
Cykelmyggen Egon er tegnet – selv teksten er skrevet/tegnet i hånden, på en enkelt side følger teksten ikke normal læseretning, men i stedet snoet streg, som viser hvordan myggene hvirvler rundt i luften. Tekst og billede er altså tæt integreret og den visuelle stil er nytænkende.
I 2005 udkom ”Cykelmyggen og dansemyggen” og derefter to film om Egon, hvilket har været med til at holde universet i live.
Cykelmyggen er også en af de bøger, jeg selv er vokset op med – og min datter elsker den endnu højere, end jeg selv gjorde.

1967: Halfdans ABC skrevet af Halfdan Rasmussen med illustrationer af Ib Spang Olsen
Halfdans ABC er også en af de 5 føromtalte bøger. Halfdans ABC er en klassiker, som man finder i de fleste hjem med børnebøger, fordi de bliver givet i dåbs- eller fødselsdagsgave til små børn. Her leges med fantasien og sproget i vrøvlevers og rim.
Tekst, betydning og illustrationer er flettet helt sammen i: ”X er et vejkryds hvor bilen kan vende, X er en savbuk hvor far saver brænde” – rimet forholder sig til, hvordan bogstavet X ser ud, fremfor hvordan det lyder og hvad man kan stave til – en anderledes måde at lave en ABC, som traditionelt var et belærende skole-værktøj fremfor en legende oplæsningsbog.

1969 og frem: Lotte- og Totte-bøgerne skrevet og illustreret af Gunilla Wolde
Så vidt jeg ved, er Gunilla Wolde den første og i hvert fald den mest kendte, der laver den her slags bøger: Bøger som beskriver små børns verden, glæder og problemer enkelt og i øjenhøjde. I dag findes der masser af bøger i den stil, og selvom nogen af dem er rigtig gode, så er Lotte- og Totte-bøgerne stadig efterspurgt på biblioteket og kan fås i enhver boghandler. Der er sket meget med sprog og småbørns-verden siden den gang, et bleskift foregår anderledes, en dag i børnehave er anderledes. Men de har en helt grundlæggende forståelse for leg og følelser hos små børn, at børnene stadig elsker dem.

2006: Min mormors gebis skrevet og illustreret af Jakob Martin Strid
Det ser ud til at Halfdans ABC har fået en konkurrent, for jeg begynder at høre om mange, som giver Min mormors gebis i gave til familiens børn i stedet og Halfdans ABC. Hvis man sammenligner de to, ser Ib Spang Olsens tegninger pludselig meget dystre og grumsede ved siden af Strids klare farver. Og apropos, så er teksten i Strids bøger også håndskrift.
Strids bøger til børn kan generelt noget helt særligt: De er fulde af energi. De er (også) lavet til børn, som har – undskyld mig – ild i røven og råb i munden. De fantasifulde, humoristiske, detaljerige og er fulde af referencer til andre bøger. Jeps, de er også nogen af mine egne favoritter, som jeg nyder at læse højt.

2007: Axel elsker biler skrevet af Marianne Iben Hansen med illustrationer af Hanne Bartholin
Den sidste, jeg vil nævne, har ikke samme klassiker-status som de andre, men mon ikke den får det, for den er skide god, børn elsker den og den er sjov at læse højt! Sådan rent kunstnerisk er den ikke nytænkende indenfor sin genre eller noget, men det er en skøn historie på fede, fede rim. Den handler om at blive accepteret af sin familie, selvom man har en anderledes interesse. Og så handler den om biler: brandbiler, kranbiler, gamle veteranbiler. Her rimer ”arrig” på ”Ferrari” og ”BMW’er” på ”endnu flere”.