Fagbøger fagbøger fagbøger

07.05.20
Hvordan kan man orientere sig i en fagbog? Hvad skal en fagbog indeholde? Hvordan skal man være kildekritisk i forhold til fagbøger og hvordan kan man søge viden til at lave sin helt egen fagbog?

Det har elever fra de to 6. klasser på Sct. Ibs Skole styr på efter at have lavet deres bud på en fagbog. Her har det handlet om at tilegne sig færdigheder inden for fagsprog, layout, kildehenvisninger og kildekritik på Internettet. 
25 flotte og interessante fagbøger er det blevet til indenfor emner som fx:

  • Feminisme
  • Sociale Medier
  • Økologi
  • Elbiler
  • Terror
  • Truede dyr

Alle bøger er blevet læst og vurderet af to bibliotekarer og dommen var klar: Alle bøger var helt utrolig flotte og emnerne var beskrevet på en god og indlevende måde og gav lyst til at læse mere om emnet.  I hver klasse har vi dog fundet en bog, som har skilt sig lidt mere ud til den gode side. Normalt ville vinderbogen fra hver klasse indgå i bibliotekets samling på lige fod med de andre bøger, der findes på biblioteket, men det kan desværre ikke lade sig gøre i år. Vi har i stedet fået tilladelse til at lægge de flotte bøger op her og så kan I læse dem og forhåbentlig lære en masse nyt.
Vinderne er: Økologi af Siri og Sigrid og Bæredygtig energi af Jakob og Frederik. 


Stort tillykke til vinderne