Dig og mig og os.
Okay, det blev noget sludder. Jeg prøver igen.
Alle bøger handler om nogen, som føler, tænker og handler. Det samme gør vi, du og jeg. Det samme gør de andre. Lige nu læser du denne tekst og tænker måske "Hvad er pointen?". Den kommer her:
Jeg er blevet bedt om at lave en artikel om børnebøger, som har med identitet at gøre - og det er utrolig svært, for jo mere jeg tænkte over det, gik det op for mig, at alle bøger handler om identitet. For det vi føler, tænker og gør definerer os. Det er vores identitet. Og når vi læser en bog, så spejler vi os i den - lader os inspirere eller tager afstand fra den. Den er med til at skabe os. Selv det at være sådan en, der læser (eller ikke læser) er en del af vores identitet. Vores valg af bøger er en del af vores identitet - det er jo ikke tilfældigt at det er den pæne, smarte bog, vi lader ligge fremme på sofabordet, når der kommer gæster.
Så hvordan arbejder man med bøger og identitet? Jeg har valgt at dykke ned i de personlige pronomener. Altså ord som fx "jeg", "du", "jer", "deres" og "hende". Ord som helt bogstaveligt, helt konkret, henviser til en bestemt person - og så alligevel ikke. For vi er jo alle sammen "jeg" i vores egen mund.
Bliver det for langhåret nu? Fint, jeg kaster mig bare ud i det...
Det var virke meget stærkt, når der indgår et "jeg" i en titel, fordi den der taler henvender sig direkte. Men før vi har læst bogen, ved vi ikke, om det er bogen selv eller en karakter i bogen, der ytrer sig.
Det kan også være andet end et "jeg". Det kan være mig, mit, min eller mine.
På Horsens Kommunes Biblioteker har vi 125 forskellige billedbøger med "jeg" i titlen.
Se et par eksempler på titler herunder.
På Horsens Kommunes Biblioteker har vi 60 forskellige bøger og tegneserier til børn med "jeg" i titlen, hvis man hverken tæller ungdomsbøger eller billedbøger med.
Se et par eksempler på titler herunder.
På Horsens Kommunes Biblioteker har vi 34 forskellige ungdomsbøger med "jeg" i titlen.
Se et par eksempler på titler herunder.
Når der står "du" i en titel virker det også stærkt. Selvom det "du" ofte henvender sig til en af personerne i bogen eller er en generel udtalelse, kan man næsten føle et gip i kroppen, når blikket faldet på en forside med et "du". Sådan en lidt: "Hvem? Mig? Jeg har ikke gjort noget!"-agtig oplevelse, hvor man får lyst til at se sig over skulderen for at se, om der står en bagved, som titlen måske passer bedre på.
I titlen "Kender du Pippi Langstrømpe" af Astrid Lindgren, er det læseren, som titlen henvender sig til, imens det i "Hej baby, hvornår kommer du?" er babyen, der bliver talt til. Men ofte bliver man nødt til at læse bogen, for at finde ud af, hvem "du" er. Det kan være noget af den drivkraft, den nysgerrighed, der gør, at man går i gang med bogen.
Det behøver ikke være "du". Det kan lige så godt være dig, din, dit eller dine.
På Horsens Kommunes Biblioteker har vi 123 forskellige billedbøger med "du" i titlen.
Se et par eksempler på titler herunder.
På Horsens Kommunes Biblioteker har vi 70 forskellige bøger og tegneserier til børn med "du" i titlen, hvis man hverken tæller ungdomsbøger eller billedbøger med.
Se et par eksempler på titler herunder.
På Horsens Kommunes Biblioteker har vi 19 forskellige ungdomsbøger med "du" i titlen.
Se et par eksempler på titler herunder.
Et pronomen som "vi" indeholder også en masse betydning, for det er et ord, som inkluderer en gruppe - men som ofte også ekskluderer en anden.
På børnebiblioteket har vi 137 bøger med "vi" i titlen - fordelt på alle aldre. 35 med ordet "os", men kun 6 titler med ordet "dem".
Søger man på "de" kommer der alt for mange svar op, som ikke er relevant i denne sammenhæng, fordi jeg kun er interesseret i titler, som peger på en person som taler eller tales til som fx "De tog vores hus" af Laura Eidnes Bregnhøi. Desværre dukker der også masser af titler om, hvor "de" peget på ting som fx "Tilly og de forsvundne eventyr" af Anna James eller "de magiske kræfter" af Merete Flensted Laustsen.
Se et par eksempler på titler med vi, de, dem og os herunder.