Bøger, som man ikke må være stille til

Ud over at ungerne måske synes, det er sjovere at læse, hvis de får lov til at deltage, så lærer de også meget mere af det. Jeps, den er god nok - de lærer simpelthen mere ved IKKE at holde mund og ved IKKE at sidde stille. Vildt nok, ik?! 

Bevægelsescentret i hjernen er knyttet til sprogcentreret, så bevægelse og sprogindlæring hænger simpelthen sammen. Desuden er der masser af børn, der rigtig gerne vil høre historier og have læst bøger, men som får en negativ oplevelse ud af det, fordi de simpelthen ikke kan sidde stille imens. Det er ikke lysten til at høre historien, der mangler, det er simpelthen evnen til at sidde tavs og ubevægelig. 

Og jeg VED godt, at det er irriterende, når man som voksen har fundet en bog frem og tænker, at nu skal man rigtig sidde og hygge - men så er ungerne mere oplsugt af at stå på hovedet i sengen eller også afbryder de hele tiden for at spørge om et eller andet på billederne, som man måske ikke lige synes er relevant for historien. Jeg KENDER det godt.

Det er selvfølgelig sat på spidsen, når jeg siger, at man skal bevæge sig, imens man hører historie, for det er ret svært at lytte ordentligt efter, imens man laver sprællemænd eller laver frøhop. Men mindre kan måske også gøre det? Og måske sidder børnene faktisk lidt mere stille og koncentrerer sig lidt mere, hvis man kan aktivere dem på en god måde...

En bog

Ja, sådan hedder bogen altså. 

På første side ser man en gul prik og der står, at man skal trykke på den. Når man gør det og derefter blandrer, bliver den til tre gule prikker! Andre gange skal man gnide på prikkerne eller klappe i hænderne og hver gang sker der noget.

Det er en meget simpel idé og meget simpelt udført, men det virker: Børn synes, det er sjovt. De føler, at de påvirker bogens handling og at de får lov til at deltage aktivt.

Hvad er der bag døren?

En krokodille er end det forkerte sted, så man skal lukke øjnene, forestille sig et bestemt sted, fx et varmt sted eller et sted med vand, og så tegne en dør til ham med fingrene, så han kommer det sted han. Men det går hele tiden galt! Han ender gang på gang steder, som er alt for varme eller der er alt for store bølger på vandet, og så må læseren hjælpe ved fx puste på den stakkels krokodille, for at køle ham lidt ned.

Ideen er grundlæggende den samme: Børnene får lov til at deltage aktivt og det er deres deltagen, der driver historien frem.

Den bevægelige bog

På første side ser man et æg, der er ved at knække, og teksten opfordrer til at man skal banke på ægget for at se, hvad der er indeni. Når barnet har banket, kan man bladre og voila! Der kommer en stor krokodille ud... Sådan fortsætter bogen med at aktivere barnet enten ved at gøre noget som at banke, klappe eller synge en sang - eller simpelthen gætte hvad der sker på næste side.

Ka' selv - ka' du?

På rim fortælles om et barns hverdag. Om at stå op, spise morgenmad, selv tage tøj på osv. Bogens titel er et spørgsmål og inden i bogen er der løbende forslag til både hvad man kan snakke med barnet om på den enkelte side og aktiviteter, man kan lave med børn, som træner selvhjulpenhed og som har noget at gøre med det, barnet i bogen laver.

På den måde opfordres man som højtlæser til at holde pauser for at snakke med børnene om det, der sker i bogen og det er oplagt at spørge barnet: "Kan du også det?" Og selvfølgelig også oplagt at prøve efter! Eller at bruge rimet fra bogen, næste gang der skal hældes mælk på morgenmaden: "Jeg må hælde mælken op, til de voksne råber STOP!"

Der findes faktisk rigtig mange bøger, som er lavet til dialogisk læsning - det er et koncept, som i sin grundkerne går ud på at tale med barnet/børnene om bogen både før, efter og under læsningen. På den måde bliver børnene aktiveret og det samme gør deres sprogindlæring. Du kan finde flere bøger til dialogisk læsning nederst i artiklen. 

Der er nemlig det ret enkle princip med sprog, at jo mere børn bruger sproget, jo mere sprog lærer de. Det er ret meget ligesom at øve sig i alt muligt andet: Det er ikke nok at lytte til klavermusik for at blive pianist, man bliver også nødt til at få lov til at spille selv. Så jo mere de får lov til at spørge og få svar og fortælle, hvad de tænker om en bog, jo mere af bogen og teksten og ordene forstår de. Og jo sjovere er det (for dem).

Men egentlig behøver man ikke bøger, hvor der står hvilke spørgsmål, man skal stille barnet eller hvad man skal gøre. Det kan du, som højtlæser, helt selv få lov til at bestemme - eller endnu bedre: Du kan følge barnets undren og interesser ved at lade barnet spørge og pege, så I snakker om det, som barnet udvælger.

(Og jeg VED godt, at det kan være irriterende, når man lige er i et godt flow med højtlæsningen, at man så bliver afbrudt med et spørgsmål. Eller hvis man egentlig bare gerne vil være færdig med godnathistorien, fordi man glæder sig til et nyt afsnit af noget godt i tv, hvis man bare lige kunne blive færdig med putning og opvask i en fart. Jeg VED det godt, jeg KENDER det godt. Men jeg siger det bare lige: Det giver altså barnet meget mere læseglæde og meget bedre ordforråd at lade det spørge, spjætte og pege)

Alle bøger kan bruges til at snakke ud fra og bevæge sig til - barnet kan fx tegne, spise eller lave perler, imens du læser - men nogle er selvfølgelig mere oplagte end andre...

Lili laver cirkus

Jeg ælsker Lili-bøger af Kim Fupz Aakeson, mest af alt fordi samspillet imellem hans tekst og Siri Melchiors illustrationer er geniale. Intet mindre.

Teksten er helt kort, bare en linje eller to på hver side, men tegningerne er skæve og skøre og ofte modsiger de teksten eller fortæller i hvert fald en noget anden historie... Derfor er det oplagt at snakke med børnene om historien: Når barnet ser på tegningen, passer det så det, der står i teksten? Hvad sker der egentlig på tegningerne? 

Ifølge teksten handler "Lili laver cirkus" om at Lili og hendes hund, Vovvov, leger cirkus, men Vovvov kan ikke finde ud af nogen af cirkusnumrene, så Lili må vise ham dem alle. Til sidst er hun så udmattet, at hun hellere vil slappe af foran fjernsynet.

Tegningerne derimod viser os, at Vovvov overhovedet ikke gider lege! Han vil bare slappe af. Efterhånden som Lili viser ham flere og flere cirkustricks, kan man se, hvordan kan morer sig med at lade hende gøre alt arbejdet, indtil hun falder i søvn, så han kan se tv og spise popcorn i fred.

Spring igennem en ring med ild i!

I alle Lili-bøgerne giver samspillet imellem tekst og billede rigtig meget at snakke om! Men særligt ved "Lili i cirkus" er, at I naturligvis også skal prøve at lave alle de cirkusnumre, som Lili laver! Enten efter at I har læst eller undervejs i læsningen, alt efter hvor godtdit barn er til at samle sig om teksten igen efter at have slået kolbøtter. 

Lili kan stå (lidt) på hovedet, danse til musik, hun kan slå en (baglæns) kolbøtte og hun kan spinge igennem en ring med ild i (en hulahopring) - kan du det? Kan dit barn???