Begynd på en ny genre: LGBT-litteratur for børn og unge

19.04.21
Kønsnormer og -identitet er blevet et populært emne i ungdomsbøger de seneste år, og det breder sig ned til børnelitteraturen også. For hvad når man har to mødre? Eller når storesøster hellere ville have været en Rasmus? Eller når far foretrækker at gå i kjole? Det kan måske overraske, men det er faktisk et populært emne, som de store børn selv efterspørger. Vi bruger skønlitteraturen til at forstå os selv og vores omverden og finde vores egne holdninger og ståsteder. Så hvis du ikke rigtig ved, hvor du skal starte, så læs med her. Jeg har taget noget med for børn i alle aldre!

Kønsnormer for de aller yngste

"Mikkels morgen" af Maria Nilsson Thore. Det er en billedbog som kan læses fra 2-3 år. 

Mikkel skal tage tøj på, for han skal i børnehave. Han har svært ved at bestemme sig til, hvad han skal tage på: Ridderhjelm? Tylskørt? Grønne bukser? Lysrerød bluse?

Ja, den her bog har ganske rigtigt ikke noget med LGBT at gøre. Det findes skam til de helt små: Om et barn, der har en onkel, som kan lide at gå i kjole. Eller som har to mødre. Men når det handler om helt små børn, så tror jeg, det er en fin start at snakke om kønsnormer. Altså, hvad er normalt for drenge og piger. Det er de fleste børn hurtige til at aflæse: Drenge går i blå bukser, piger går i lyserøde kjoler. Drenge spiller fodbold, piger leger med dukker osv. Vi kender godt selv alle stereotyperne. Derefter kan man så snakke om, om det er okay, hvis en dreng bedre kan lide dukker?

Transkønnethed forklaret for tweens

"George" af Alex Gino. Det er en lille bog for børn fra 11 år. Den kan findes som eBog på eReolen eller reserveres via bibliotek.dk

Det er en lille, sød historie om drenge George, som ved, at han inderst inde er en pige. Bogen tager Geroge følelser alvorligt, men de bliver beskrevet med en lethed, som er overskuelig for børn at læse om og forstå. George betror sig til sin veninde, som straks forstår og accepterer ham, og hun hjælper ham med at få lov at afprøve pigerollen og i sidste ende også at åbne sig op overfor sin familie. 

Det er en fin indføring i hvordan det kan føles at være transkønnethed. Det handler om følelser, identitet og selvforståelse langt mere end det handler om de kropslige detaljer.

Den som egentlig handler om noget helt andet

Cassandra Clare er en amerikanske fantasy-forfatter. Hun skriver om en type overnaturlige mennesker, som hedder Skyggejagere. Det er efterkommere af engle, og derfor er de særligt stærke og hurtige - og det er deres opgave at forsvare mennesker imod dæmoner.

Nu til pointen: Ud over dæmoner, varulve, vampyrer, troldmænd og luskede feer, slåskampe og forviklinger er Cassandra Clares histroier altid fyldt med ulykkelig kærlighed i mange afskygninger. Det slår aldrig fejl: Hovedpersonerne sidder fast i et eller andet umuligt, heteroseksuelt kærlighedsdrama, men rundt om dem udspiller der sig en række mindre kærlighedshistorier blandt homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede. 

Så hvis man er nysgerrig på LGBT-emner, men gerne vil have lidt gang i gaden og ikke orker en hel bog som bare handler om det, så er det værd at kaste sig over Cassandra Clares bøger. Man børn starte med "Dæmonernes by". Hun har udgivet 4 serier i skyggejægeruniverset samt en række sidehistorier, spinoffs og andet. Serierne kan alle læses uafhængigt af de andre, men den serie som hedder "Dødens instrumenter" var den første og er et godt sted at starte.

Feel good LGBT-romantik

Jeg indrømmer det straks: Her er tale om en af mine egne favoritforfattere, for jeg elsker humor og feel good og romantik i ét.

Becky Albertallis mest kendte bog er nok "Simon vs verdens forventninger" som den homoseksuelle Simon, som er hemmeligt forelsket i en anonym fyr, som han skriver med. Men en fyr fra skolen afslører Simons hemmelighed, så hele skolen og Simons familie pludselig kender til hans homoseksualitet. Bogen er filmatiseret med titlen "Love, Simon", og bogen er også udgivet under det navn.

Men Becky Albertalli har skrevet en del bøger, som alle behandler seksualitet, forelskelse og identitet på en humoristiske og let måde. 

Der er bogen om de to fyre, som mødes i New York og udlever en besværlig men fantastisk kærlighedshistorie i løbet af en sommerferie. Bogen om den heteroseksuelle pige, som er forfærdeligt genert og never-been-kissed, imens alle hendes venner er højtråbende og direkte og hendes to mødre hviler enormt meget i deres egen seksualitet. Og bogen om Simons veninde, Leah, som kæmper med sin biseksualitet og sit band.

Hvad hvis man hverken er dreng eller pige?

Jeps, jeg er bevidst om, at jeg faktisk ikke har anbefalet en eneste dansk forfatter om emnet endnu. Det skyldes, at alle de danske bøger om LGBT-relaterede emner, som jeg kender til, er barske, deprimerende, problemfyldte bøger. Sådan nogle bøger er derbrug for, ja. Men jeg synes også, det er super vigtigt med alt lette og sjove, for det behøver ikke være dybt problematisk at være homoskesuel, og det bør litteraturen afspejle, mener jeg.

Men danske problemromaner om homoseksualitet findes der masser af, jeg kunne lave en hel liste alene med dem - men det har jeg nu ikke tænkt mig. I stedet trækker jeg en enkelt frem, menlig Nicole Boyle Rødtnes' "XY". Den handler om Asta, som opdager, at hun genestisk er en dreng, selvom hendes krops ligner en pige og hun tænker på sig selv som en pige. Det har konkrete konsekvenser som fx at hun ikke kan få børn, men det har langt mere vidtrækkende konsekvenser for Astas selvforståelse. Hvis hun hverken er en rigtigt dreng eller en rigtig pige, hvad er hun så?

Materialer