Glæd dig til sommerferien - så kan du og dit barn nemlig være med i Sommerbogen Mini.
Måske kender du Sommerbogen, som går ud på at skolebørn skal læse nogle bøger i deres sommerferie, og så kan de vinde præmier? Med Sommerbogen Mini kan de yngste børn også være med, det kræver bare at de har en sej mor, en hyggelig far, en dejlig onkel eller en sjov mormor, som vil være med. Det går nemlig ud på, at I skal læse og hygge og spise is - sammen. Og så kan I selvfølgelig vinde præmier!