1. pladsen: Et stik i hjertet

1. pladsen i Skolernes Krimimesses konkurrence om krimiindledninger 2018

Et stik i hjertet

 

“Hjælp mig!” hviner Kira med en skinger stemme, mens hendes hovede gentagne gange slår ned mod trappetrinene.

Forvildet rækker hun ud mod gelænderet med sin ene hånd, men hun når ikke at gribe fat i det, før en voldsom smerte breder sig i hendes ben. Hun skriger af smerte. Hendes hoved dunker. De hvide natbukser, hun har på, er nu røde af blod. Det flimrer for hendes øjne, og lidt efter lidt bliver alting sort.

I det fjerne kan Anette høre en konstant banken. Langsomt åbner hun sine øjne og kigger rundt. Hun ser hen på det billige vækkeur på bordet ved siden af sofaen, klokken er 8:03. Gårsdagens vodka sidder stadig i hendes krop, da hun slingrer ned ad gangen for at åbne døren. Uden for døren står en uniformeret betjent, han viser sit politiskilt frem.

Anette klemmer øjnene sammen og kigger irriteret på betjenten: “Hvad?”

“Er du Anette Karlsen?” spørger betjenten.

“Ja?” Hun ser utålmodigt på ham.

“Din datter, Kira Karlsen, er lige blevet fundet død på biblioteket.” Betjenten sender hende et sympatisk blik.

Anette kigger på betjenten i et kort øjeblik og siger så: “I har taget fejl, Kira sidder inde på sit værelse.”

Der lyder et brag, da Anette smækker døren i hovedet på betjenten. På vej hen mod Kiras værelse banker det på igen, men Anette ignorerer det og fortsætter.

“Kira!” kalder hun og banker på døren til værelset.

Hun får ingen svar, banker på igen - hårdere denne gang. Til sidst åbner hun døren ind til værelset og går ind. Værelset er tomt. Sengen er redt, og gardinet er rullet op. Der har ikke sovet nogen herinde i nat. Anette kigger fortvivlet ned. Kira bliver aldrig ude om natten.

Foran bibliotekets indgang har der samlet sig en flok af pressefolk og nysgerrige naboer. Det er svært for politiet at holde dem væk, selv med afspærringsbånd. Lidt væk fra de andre står en pige med mørkt krøllet hår på alder med Kira og betragter stille, det der sker. Retsmedicineren  rejser sig langsomt op ved siden af liget efter at have undersøgt det.

“Når kærlighed bliver til had,” mumler han for sig selv.

“Hvad mener du?” spørger betjenten undrende.

“Det er én tæt på, det er personligt,” siger den gamle retsmediciner og kigger med sine små grå øjne op på betjenten, “ellers ville der ikke været blevet brugt kniv og slet ik så mange stik.”

Betjenten kigger ud over den forsamling af mennesker, der efterhånden har stimlet sig sammen ved gerningsstedet.

“Ja,” siger han og får øje på den mørkhårede pige, som står lidt væk fra de andre, “det kan der være noget om.”

Betjenten fastholder sit blik på den mørkhårede pige. Det ser ud som om, hun kigger på noget i et af bibliotekets vinduer, så betjenten følger hendes blik. I det øverste højre vindue kan man skimte en mandlig skikkelse og se, at gardinet bevæger sig. Betjenten rynker på næsen og kigger tilbage på den mørkhåret pige - hun er væk.

*