1. pladsen er gået til Hazel Evans @thehazertazer på Instagram
1. pladsen er gået til Hazel Evans @thehazertazer på Instagram

Vinderen er fundet

12.08.21
Så blev vinderen af sommerkonkurrencen #barelæse fundet

Sommeren over har det bugnet med skønne læsebilleder under #barelæse. Tak tak tak til alle jer der har deltaget

1. pladsen er gået til Hazel Evans @thehazertazer på Instagram, der til dagligt bor i Aarhus, men tilbragte sommeren i England hos sin familie. Billedet viser Hazels bror, der sidder og læser på en solbeskinnet husbåd i en kanal nær Bath, hvor de tilbragte en 10-dages karantæneperiode.

Vores dygtige jury @docrashid, @litfix og @tejlgaard var helt enige om vinderen:”Billedet viser glæden ved læsning og caption fortæller, at i selskab med litteratur, kan man overvinde alt - selv en karantæne. Vi fanges ind af sommerstemningen i billedet og smiler med fyren, der læser. Billedet har et umiddelbart og legende udtryk og er fanget på en særdeles charmerende lokation. Teksten nævner både hvad læseren foran kameraet læser og hvad fotografen bag kameraet selv læser. Derved får vi indtryk af et fællesskab omkring læsning.”

Vi håber at du har mærket den fælles sommerlæseglæde derude - det har været skønt at se de 1687 bidrag med masser af læseinspiration, læse- og sommerglæde rundt omkring i Danmark (og på ferier i udlandet). Bliv endelig ved med at dele og inspirere hinanden når I bare skal nyde at #barelæse.

Læs mere på litteratursiden.dk/barelaese (eksternt link)