Vi vil gerne have DIN bedste sommerbogsoplevelse!

24.04.20
Vi samler på gode sommerbogsoplevelser og vil rigtig gerne høre din! Så hvis du har en bog, som for dig bare er lig med SOMMER, så fortæl os, hvad det er for en bog og hvorfor den får dig til at tænke på sommer. Vi vil meget gerne have både børne- og voksenhistorier. Vi samler alle historierne sammen til en artikel på bibliotekets hjemmeside, så alle kan få inspiration til gode sommerbøger, når ferien nærmer sig.

Del din sommerbogsoplevelse som kommentar under opslaget på Facebook eller Instagram eller send din historie til ani@horsens.dk med "Sommerbogsoplevelse" i emmefeltet.

Her kan du læse mine sommerbogsoplevelser, men det er bare eksempler. Det er DIN og JERES sommerbogsoplevelser, vi gerne vil indsamle.
Børnebogen: Da min datter var halvandet år, var hendes yndlingsbog en overgang "Kaj, smukke Kaj" af Mats Letén. I den bog finder Kaj et par solbriller på stranden. Hele den sommer rendte min datter rundt med et par solbriller, jeg havde købt billigt i Søsterne Grene. Også indendørs. Og i totalt overskyet vejr sammen med hue og varm jakke
Voksenbogen: Før vi fik børn, tog min kæreste og jeg altid på en uges sommerferie til de varme lande. Vi tog altid en bog med, som vi skiftedes til at læse højt for hinanden - mega hyggeligt. Et år var det "Mænd, der hader kvinder" af Stieg Larsson, vi tog med. Min kæreste er ikke den store læser (af skønlitteratur), men vi blev begge så optaget af den bog, at vi bare læste og læste.
Jeg glæder mig til at høre DIN sommerbogsoplevelse!