Vi har stadig masser af bibliotek til dig

17.03.20
Biblioteket er heldigvis meget mere end bøger – se de mange tilbud du har adgang til hjemmefra

Selv når vi har lukket for at du kan komme på biblioteket for at låne og aflevere bøger, har vi stadig mange gode tilbud, som du kan få glæde af:

En god roman (eller krimi eller gyser eller...)

eReolen er bibliotekernes portal for e-bøger og lydbøger. Her finder du et stort udvalg af skønlitterattur og kan blandt andet browse dig igennem flere inspirerende temaer, hvor eReolens redaktion og brugere giver deres anbefalinger. Foruden det store udvalg af skønlitterattur finder du på eReolen også en samling af litterattur-podcasts. Her er der rig mulighed for at blive inspireret til nye værker der skal læses.

eReolen kan både benyttes via din browser eller igennem appen "eReolen", som du finder i App Store/Play Butik, og du kan læse mere om eReolen her.

MERE INSPIRATION? Her kan du læse vores nyeste bogtips

Også udenlandske bøger

Også når det gælder udenlandsk litterattur, er du godt dækket ind med eReolen Global. eReolen Global giver dig adgang til udenlandske titler, og her finder du alt fra Game of Thrones til Fifty Shades of Grey på engelsk. Du kan både benytte eReolen Global fra din computer eller fra Libby-appen, som du finder i App Store/Play Butik, og du kan læse mere om eReolen Global lige her.

LÅN NU: Her er de engelsksprogede lydbøger du lan låne lige nu

Masser af bøger til børnene!

På eReolenGO kan du lytte til og læse gode børnebøger. Tjenesten er ligesom de voksnes eReolen - den er bare til børn. Vælg mellem tusindvis af børne- og ungdoms e-bøger eller lyt til lydbøger på din tablet, smartphone eller på din computer på www.ereolengo.dk eller ved hjælp af App'en, eReolen GO! Lån alt hvad du lyster. Der er ingen begrænsning på antallet af bøger, du kan låne - vil du vide mere så læs lige her.

MERE? Se vores anbefalinger til børn og unge her

En god film

filmstriben.dk finder du spillefilm-, kort- og dokumentarfilm samt animationsfilm for børn og voksne. Her er mere end 2300 titler at vælge imellem inden for alle genrer. Du logger bare ind med dit bibliotekslogin og læner dig tilbage i sofaen - læs mere her.

Filmstriben intro. Tværformat

FLERE FILM? Læs hvad vi skriver om film lige her

Også noget om musik

Har du brug for at slappe helt af med en god koncertfilm musikdokumentar? Stingray Qello Concerts har et stort udvalg af musikfilm.

Stingray Qello Concerts har verdens største samling af fuldlængde koncerter og musikdokumentarer. Stingray Qello Concerts tilbyder mere end 1700 film og optagelser med de største kunstnere tilbage fra 1920'erne og til nu, og dækker mere end 30 forskellige musikgenrer. Du kan læse mere om Stingray Qello lige her..

MERE MUSIK? Fra Rammstein til Dylan - læs vore musiktips her

Skal du skrive opgave - eller er du bare nysgerrig på et fagligt emne?

Måske sidder du lige nu og skal skrive en skoleopgave. Eller har du lidt ekstra tid mellem hænderne, som du gerne vil bruge på at blive klogere på et emne der interesserer dig?

I Det digitale bibliotek kan du finde alle vores digitale ressourcer inden en bred faglig vifte. Vi har sorteret de mange ressourcer, så de er lettere for dig at navigere rundt i. Kig i listen til venstre og find det emne eller fag der interesserer dig. Herfra kan du klikke dig ind på en beskrivelse af den enkelte ressource.

Skal du skrive opgave, kan du finde ressourcer inden for dine enkelte fag. Gå ind på Det digitale bibliotek og find en fagoversigt nederst på listen til venstre. 

ONLINE FAGBØGER? Jep, fx om IT & Kommunikation liger her

Få adgang til de danske aviser hjemmefra

Vær opmærksom på at bibliotekerne og Infomedia i øjeblikket, ekstraordinært, har indgået en aftale der betyder at du kan læse artikler fra de danske aviser hjemmefra.

Vil du holde dig opdateret på hvad den danske presse skriver om situationen herhjemme og ude i verden, så har du muligheden igennem biblioteket.

Introduktion til Infomedias Mediearkiv

Læs mere om adgangen til Infomedia