Til Adam, Louise, Starr, Khalil, Grace…

Her er et udvalg af de bedste børne- og ungdomsbøger om frihed; om at være fri, om at bryde fri, om at føle sig fri.

Måske fordi det er en helt grundlæggende trang, trangen til være fri, handler mange bøger på den ene eller anden måde om at være eller blive fri: Om at blive fri for fordømmelse, hvis man fx ikke har den samme hudfarve som de andre, som Starr og Khalil i The Hate U Give.

Om at bryde fri, hvis man ikke har den samme seksualitet som de andre, som Adam i Release. Om at have en stærk trang til frihed, som man er nødt til at udleve, som Louise i Hjertets renhed.



Men også bøger som handler om at blive fri for en ubærlig fortid, som trykker én ned mod jorden, som Grace i Vores Kemiske Hjerter. Eller måske om at være berøvet friheden, når man selv eller en man holder af sidder i fængsel, som det sker for Julie i Undskyld, Julie. Og selvfølgelig om alle de situationer, hvor man er fanget i sig selv som Mila og Marty i Cutter eller tykke Libby i På kant med livet.

Den her bogliste er til Starr, Khalil, Adam, Louise, Grace, Julie, Mila, Marty og Libby. Og selvfølgelig til dig. Husk, at nogle af bøgerne også findes på eReolen som lydbøger eller e-bøger.

Frihed til at være sig selv





Radio Silence, Alice Oseman, 2017

Frances møder helt tilfældigt generte Aled, som står bag hendes yndlingspodcast, og oplever ægte venskab og en helt ny frihed til at være sig selv.

Kunsten at være normal, Lisa Williamson, 2017

14-årige David vil hellere være en pige end en dreng. Leo har store problemer både hjemme og med sig selv. Måske har de mere til fælles end de troede?

Hold me closer, David Levithan, 2015

Tiny Coopers liv er en musical, eller burde ihvertfald være det. Tiny gør op med alle, der er det mindste bøsseforskrækkede og fortæller i musicalform om sit liv

LÆS OGSÅ: Fortællefrihed – om autofiktion

Release, Patrick Ness, 2017

Vi følger den unge, homoseksuelle Adam Thorn på en enkelt dag i hans liv. En skelsættende dag, hvor han gør oprør mod sin prædikantfar, mister en kærlighed og får en anden i stedet.

Cutter, Peter Solberg Dirksen, 2017

Mila og Marty, to unge mennesker, hvis veje tilfældigt krydser hinanden og som man følger på skift i denne roman om svigt, smerte og frihed

The Hate U Give, Angie Thomas, 2017

Starr er vidne til, at hendes ubevæbnede ven, Khalil, bliver skudt og dræbt af en hvid politimand. 

På kant med livet, Jennifer Niven, 2016

Libby er engang blevet hejst ud af sit værelse med en kran, fordi hun var for tyk til at komme ud. Hun er fanget i sin krop.



Kære dødsbog, Sanne Søndergaard, 2008

Agnes har besluttet sig for at tage sit eget liv på sin 15-års fødselsdag om 12 dage og starter derfor sin dødsbog.

Simon vs verdens forventninger, Becky Albertalli, 2016

Om en ung homoseksuel, der delvist frivilligt og for en stor del ufrivilligt kommer ud af skabet overfor venner og kammerater.

Trangen til frihed

Hjertets renhed, Hanne-Vibeke Holst, 1990

Louise er flyttet sammen med Anders i en lejlighed i København. De har det dejligt sammen, men idyllen trues af Louises trang til frihed 

Alt eller intet, Nicola Yoon, 2015

Madeline på 17 lider af en sjælden sygdom, der gør hende allergisk over for alt, og hun har ingen fysisk kontakt med verdenen uden for sit hjem, før en ung mand flytter ind ved siden af



LÆS OGSÅ: Frihed til at vælge – om kvinders stemmeret



Dømt til frihed, Rene Toft Simonsen, 2010

Overklassepigen Liv og problembarnet Johanne på 15 år stikker af hjemmefra. De møder hinanden i toget til Århus, og det bliver starten på 14 dage med venskab

Fri for sin fortid

North Dakota, Jesper Nicolaj Christiansen, 2016

Jonas flytter til Taastrup med sin mor og stedfar, men fortiden flytter med og han må slås, i bogstavligste forstand, for at slippe fri.

Vores kemiske hjerter, Krystal Sutherland, 2017

Henry har aldrig været forelsket. Men en dag træder Grace ind i hans klasse. Skrøbelig, ødelagt og haltende. Klædt i alt for stort og beskidt drengetøj.

Blod, ære, frihed og tolerance, Bertil Nordahl, 2015

Otto og hans mor får hver sommer besøg af den tyske morfar, der da Otto er 16 år lukker op for sin fortid i Hitlerjugend og Luftwaffe

Frihedsberøvelse og flugt

Hvis der var krig i Norden, Janne Teller, 2014

Fiktions-essay. Der er krig i Norden, de nordeuropæiske demokratier er brudt sammen,

Drømme på flugt, Elizabeth Laird, 2017

Omar og hans familie bor i Syrien, da borgerkrigen bryder ud. Familien bliver tvunget til at flygte ud på landet, men heller ikke her er de i sikkerhed

Med ilden i ryggen, Martin Petersen, 1999

12-årige Klaus som under 2. verdenskrig flygter fra det østlige Tyskland til Danmark. Han prøver sammen med sin mor og to søstre at nå frem med skib.

Undskyld, Julie, Lone Diana Jørgensen, 2010

14-årige Julie lever et sorgløst teenageliv i Nordsjælland med gode venner, omsorgsfulde forældre og penge nok, da hendes far kommer i fængsel. 

Klaras hemmelighed, Christina Wahldén, 2007

Klara er 10 år. Hendes far er i fængsel, han har dræbt en mand under et røveriforsøg. Det er svært for Klara

Anders Johansen, Jordens skød, 1999

14-årige Raklo er forældreløs og rejser sammen med klovnen Janko rundt i Jugoslavien med et cirkus. I 1941 kommer krigen til Beograd, og de må flygte gennem landet, der er hærget af både krig og etniske konflikter.

Når porten smækker i, Christine Tscherning, 2007 

Klara er 10 år. Hendes far er i fængsel, han har dræbt en mand under et røveriforsøg. Det er svært for Klara

Materialer