Billede med logo for jubilæet: Horsens Bibliotek 150 år

Jubilæum: 150 års musik

07.11.19
Fra højstemt senromantik over adskillige genres fødsel til skelsættende nye måder at lytte til og producere musik på.

At skulle pege på 10 milepæle de sidste 150 år indenfor musikken har bestemt ikke været nogen nem sag. For hvilke kriterier bør man vælge ud fra? Nyskabende lyd? Kommerciel succes? Historisk betydning? Eller noget helt fjerde? Efter mange overvejelser endte valget med at falde på følgende:

1. Richard Wagner: Niebelungens Ring (1876)

Værket består af fire operaer: "Rhinguldet", "Valkyrien", "Siegfrid" og "Ragnarok". Med andre ord et gigantisk mammutværk på 15 timer. Det skulle derfor også tage Wagner 28 år at færdiggøre værket og sætte den første samlede opførsel op i 1876 i Beureyth. Plottet går kort fortalt ud på at dværgen Alberich smeder en ring af guld fra Rhinen som giver ubegrænset magt. Guden Wotan får fat i ringen, men helten Siegfried erobrer den tilbage og hindrer Wotan i at blive enerådig hersker. Siegfried bliver dog senere forrådt og slået ihjel, og som afslutning smider valkyrien Brünnhilde ringen tilbage i Rhinen, hvorefter verden går op i flammer, og guderne dør. Handlingen er tydeligt inspireret af den nordiske mytologis ”Ældre edda” og ”Vølsungesaga” og det højtyske helteepos ”Nibelungenlied”. Mest kendte passage er ”Valkyrieridtet”, den populære betegnelse for begyndelse af tredje akt af ”Valkyrien”, da den er hyppigt anvendt i populærkulturen. Især kendt fra en scene i filmen ”Apokalypse now” hvor en amerilansk helikoptereskadrille angriber en vietnamesisk landsby.

2. Carl Nielsen: Symfoni nr. 4 [Det uudslukkeklige] (1914-15)

Skrevet på baggrund af både yde og indre turbulens, er dette indiskutabelt et af Carl Nielsens mest dramatiske værker. 1. verdenskrig raser ude i Europa, Anne Marie har netop fået kendskab til Carls mangeårige utroskab, og de beslutter fremadrettet at leve sammen proforma, og mens Carl arbejder på færdiggørelsen, forlader han sin stilling som kapelmester hos det Kgl. Teater. Symfoni nr. 4 er således især kendt for en kamp mellem to paukere. Det er lyden af krig og omvæltning. Men ikke verdens undergang. Carl Nielsen har i det originale partitur skrevet "Musik er Liv, som dette uudslukkeligt", hvilket sammenholdt med selve musikken kan tolkes som en tro på at krig ikke er apokalyptisk, men mere kan anskues som en nulstilling hvorfra nyt kan vokse. Der er håb. Værket er med på Kulturministeriets kulturkanon over partiturmusik.

3. Original Dixieland Jazz Band: Livery Stable Blues (1917)

Alment anerkendt som første jazz-indspilning, og paradoksalt nok med hvide musikere. Hvorvidt samtiden opfattetede Original Dixieland Jazz Bandsom værende hvide kan dog diskurteres, da bandet hovedsagligt bestod af sicilanske immigranter (blev af flertallet opfattet som værende farvede). Interesserer du dig for jazzens historie, så hold for iøvrigt øje med vores arrangementer til foråret.

4. Elvis Presley: Elvis Presley (1956)

Debutalbummet fra kongen af rock'n'roll, som sat på spidsen affødte en revolution og forandrede verden for evigt. Intet mindre. Dets historiske betydning er ganske enkelt enorm. Selv coveret er legendarisk og er blevet kopieret af bla. The Clah ("London Calling") og Tom Waits ("Rain Dogs").

5. Karlheinz Stockhausen: Kontakte (1959)

Hovedværk fra en af hovedskikkelserne blandt gruppen af unge avantgardkomponister som i starten af 50érne eksperimenterede med serialisme og den tidligste elektroniske musik. På udgaven som Horsens Kommunes Bblioteker er i besidelse af finder man endvidere ”Studie I” fra 1953 - første elektroniske musik til udelukkende at benytte sinustoner, og ”Studie II” fra 1954 - første elektroniske musik basseret på hvid og rosa støj og første til at blive udgivet som node.

6. Bob Dylan´s optræden på “Newport Festival” i 1965

Dylans første optræden med strøm. Det vakte stor furore, da han hidtil var blevet betragtet som talerør for venstrefløjen, for den pacifistiske borgerrettighedsbevægelse og for arbejderklassens akustiske folkmusik. Ved at sætte strøm til meldte han sig ud af 60’ernes politiske folkrevival, erklærede sig musikalsk uafhængig og markerede en ny æra i amerikansk kultur. Dylans optræden på "Newport Festival"i 1965 står derfor i dag som et funklende eksempel på en banebrydende kunstner, der trodsede reglerne, og ikke bekymrede sig om konsekvenserne. Guitaren som Dylan spillede på - en Fender Stratocaster, blev på en auktion i 2013 solgt for 965.000 dollars.

7. The Rolling Stones´s koncert til Altamont Free Concert i 1969

Sikkerheden blev på anbefaling af The Greatful Dead stillet til rådighed af Hells Angels. Som dagen skrider frem, med stoffer og alkohol hos både Hells Angels og publikum, skifter humøret til det værre. Roling Stones går på som sidste navn og på det tidspunkt er menneskemængden blevet rastløs. En 18-årig sort mand, Meredith Hunter, trækker pludselig en revolver og HA reagere ved at stikke manden ned. Hunter dør som følge heraf og flere kommer alvorligt til skade under de efterfølgende uroligheder. Begivenheden står i dag som vendepunktet for hippiebevægelsen og dagen hvor rocken mistede sin uskyld. Begivenheden er skildret på nært hold og up close i dokumentarfilmen ”Gimme Shelter” fra 1970. Se den.

8. Black Sabbath: Black Sabbath (1970)

 Første metalalbum som stadig holder den dag i dag, og har inspireret adskillige generationer af musikere efterfølgende. Led Zeppelin, Deep Purple og Blue Cheer havde fået skruet op for volumen og tyngden, men det var Black Sabbath der som de første tog det skridtet videre og skabte heavy metal som vi kender den i dag. Og den præstation afføder en plads på denne liste.

9. Mc Einar: Den nye stil (1988)

Det er ikke tilfældigt at DR har valgt at kalde deres nye podcast-serie om dansk hip hop for "Den nye stil". Dels indfanger titlen hip hoppens konkurrencementalitet, og det er samtidig titlen på det første dansksprogede rapalbum. Rockers by Choice udgiver i efteråret 1988 første dansksprogede rapsang (”Engel”), som bliver et stort kommercielt hit. Men det blev MC Einar som kom først med et helt album. At rap skulle foregå på amerikansk var indiskutabelt de første år. Musikere som TV-2, Shu-Bi-Dua og sågar sportskommentator Gunnar NU Hansen allerede i 1983 udgivet gumpetunge og forvanskede bud på dansksproget rap. Ingen af dem havde en dyt med den ægte hip hop at gøre. Til gengæld sørgede de eftertrykkeligt for, at dansksproget rap lignede en parodi allerede fra dag 1. Og ikke mindst at subkulturens sande udøvere i en årrække holdt sig langt væk. Så et helt album på dansk kan i høj grad se som modigt, selvsikkert og skelsættende.

10. Metallica vs. Napster (2000)

Nummeret ”I disappear” fra “Mission impossible 2 OST” blev lækket på Napster inden planlagt radiopremiere. Det fik Metallica til at gå i offensiven og indlede et søgsmål mod Napster ved den amerikanske højsteret. Bandet vandt, men mistede en masse good will hos sine fans. Folk var blevet vandt til at hente musik gratis på diverse fildelingstjenester som Napster, Pirate Bay og LimeWire. Jeg har valgt denne begivenhed, da der går en direkte tråd til vore dages diskussioner omkring Spotifys betydning for vores brug af musik og hvorvidt musikerne får en fair betaling.

Hvad synes du har været vigtige milepæle på musikområdet de seneste 150 år?

Materialer