At tegne sig ind på atmosfæren

Af Thomas Behrmann, formidler

Døm ikke en bog på omslaget”. Sådan lyder et velkendt og egentlig fornuftigt mantra. Alligevel gør vi det gang på gang i mødet med en ny bog. Omslaget har mange flere funktioner end bare at beskytte bogen, som det var tilfældet i de gode, gamle læderindbundne bøgers tid. Dengang var forsiden ofte ensfarvet og uden illustrationer.

Slidstærk, men uinspirerende.

I dag skal forsiden med alle midler indfange en potentiel læser.

Forsiden rammer vores instinktive respons og har blot et splitsekund til at levere sit budskab knivskarpt og enkelt. I mange tilfælde er den helt afgørende for, om bogen skal med os hjem fra biblioteket eller boghandlen eller ej.

Bogen skal kort sagt være indbydende og lækker og give læseren lyst til enten at låne eller eje den. Design og layout er i første ombæring næsten lige så vigtige som ordene i bogen.

Men hvad er en god forside, og hvilke mekanismer og overvejelser ligger bag?

For at komme det nærmere, spørger vi en forlagsredaktør og en illustrator og fortæller den særlige historie om tilblivelsen af forsiden til den populære forfatter Haruki Murakamis roman Det mystiske bibliotek.

Velkommen på forsiden…s territorium.

Kunsten at lave en god forside

”En god og effektiv forside ligner ikke en, man har set ti gange før, og så skal den fungere både i liveformat ved boghandleren og som thumbnail på nettet. Det betyder fx, at Murakamis navn skal have en vis størrelse, og at omslaget helst skal være båret af få og genkendelige elementer”.

Sådan siger Michael Nonboe, der er redaktør på Klim og Murakamis danske forlægger.

Han fortæller, at de fleste forsider bliver udarbejdet i et kreativt samarbejde mellem redaktørerne og forlagets grafiker.

”Vi forsøger at give en stemningsrapport fra en bog til grafikeren, samtidig med at vi overvejer, om et eller to elementer fra bogen kan indgå på omslaget, uden at det bliver alt for kluntet og ”se, nu illustrerer vi lige bogens indhold for jer”-agtigt,” siger Michael Nonboe.

Flere visuelle fortolkninger

Anderledes forholder det sig dog med Murakamis korte roman Det mystiske bibliotek fra 2019.

Her bad forlaget kunstner og illustrator Kamila Slocinska om at komme med et udkast til ikke bare bogens indpakning, men også de mange illustrationer, som pryder flere af siderne inde i bogen.

Ideen til det startede egentlig hos Mette Holm, som gennem mange år har oversat Murakami til de danske læsere. Hun havde en drøm om, at den danske oversættelse også skulle have sine egne ”danske” illustrationer.

Her kom illustrator Kamila Slocinska på banen.

”På det tidspunkt var ’Biblioteket’ allerede udkommet på mange sprog, og næsten alle de forskellige udgaver har fået deres egne illustrationer, hvilket giver bogen en ekstra dimension, kan man sige. Altså, at den bliver fortolket visuelt på så mange forskellige måder,” fortæller Kamila Slocinska.

Førstehåndsindtrykket

Men det kræver sin kunstner at ramme rent og etablere et godt førstehåndsindtryk med bogens forside. Og vi ved, hvor stor betydning indpakningen har i alle afskygninger af vores tilværelse.

Tænk blot på, hvor meget mærkater og layout på kartoner, dåser og flasker har at sige, når vi køber ind. Det samme gør sig gældende, når vi møder nye mennesker. Her udgør førstehåndsindtrykket en vigtig brik i det spæde fundament, vi bygger et forhold ud fra. Vi kender det også fra musik og film. De første minutter er afgørende for lysten til at fordybe sig.

Og det er altså samme historie med bogen.

For i de få sekunder bogforsiden rammer vores nethinde, skaber vi en mening om bogen og beslutter, om vi vil lære den bedre at kende. Forsiden kan med andre ord betyde liv eller død for en bog. Vores første møde med bogen er et afgørende og definitivt moment. Fænger det ikke, kan det være slut. Hvordan går man lige til dén opgave og får indkapslet den rette stemning i ét billede?

”Det sker meget naturligt eller instinktivt i alle de bøger, jeg illustrerer,” fortæller Kamila Slocinska.

”Jeg læser manus og finder de sætninger, ord og passager, der skaber en stemning og danner billeder i mit hoved, og så går det altid på forunderlig vis op,” siger hun og fortsætter:

”Jeg begynder at skitsere efter første gennemlæsning og plejer at tegne mig ind på atmosfæren, karaktererne og udtrykket. Nogle gange er den der meget hurtigt, og nogle gange tager det lidt tid.”

Med Det mystiske bibliotek fortæller Kamila, at det tog længere tid at fange stemningen end normalt, da historien i bogen rummer mange lag, og alt skulle falde helt rigtigt på plads.

Murakamis mange lag

Og de mange lag er meget typisk for Murakamis plots. Et træk, som forlaget Klim tidligere har gjort brug af i valget af materiale til én af Murakamis bøger. For materialet kan også have stor betydning for bogens appel til læserne. Det er sjældent, at vi i dag møder den førnævnte læderindbinding på bøger, men andet kan også gøre det. For det er netop på dette område, at de fysiske bøger har en fordel i forhold til de digitale e-bøger.

Fx spiller den fysiske berøring med bogen en stærk rolle med Murakami-udgivelsen Hardboiled Wonderland og Verdens Ende, hvor smudsomslaget på førsteudgaven har en helt særlig gennemsigtighed, der kobler sig til selve bogens indhold.

”Det siger noget om bogens sammensathed og handling, men på en meget subtil måde,” siger redaktør Michael Nonboe fra Klim.

Der er således mulighed for at lege med indpakningen for at højne læseoplevelsen og øge fornemmelsen af kvalitet.

Stærke virkemidler styrer øjet, der ser

Bogens materiale er blot ét af mange kneb, som forlagene benytter sig af for at fange vores opmærksomhed.

Der er en enorm konkurrence på bogmarkedet, og derfor er der i arbejdet med bogens forside et intenst fokus på, at vi som læsere skal vælge netop denne specifikke bog i mængden.

Og foruden anmeldelser, omtaler eller et solidt forfatternavn er forsiden et afgørende skud i bøssen.

Det handler om at justere på alle tilgængelige visuelle parametre, hvor blandt andet valget af farver, motiver, skrifttype og opsætning også spiller en stor rolle. Særligt brugen af farver er betydningsbærende, da vi alle er stærkt styret af farver i vores hverdag.

Som i andre kommercielle sammenhænge bliver der også i bogbranchen tænkt meget over farver på forsider.

Eksempelvis vil en rød farve på bogens forside kunne signalere varme og lidenskab, men afhængig af forsidens øvrige elementer (motiver, skrifttype mm), vil farven også kunne signalere noget billigt.

Opsætningen er også vigtig.

For eksempel skal der tages hensyn til, at vi læser og afkoder en bogforside ved at starte i øverste venstre hjørne og fortsætte i et zigzaggende mønster ind mod midten.

Derudover skal forsiden naturligvis også signalere noget om, hvilken genre vi har med at gøre. Det duer ikke, hvis vi fx søger en kærlighedsroman, men kommer hjem med en krimi.

Det enkle kan være en fordel

Det gode førstehåndsindtryk kan altså både handle om materiale, farver og genreudtryk, men hvad er derudover med til at udgøre en dragende forside?

Vi har spurgt Kamila Slocinska.

”Det er min oplevelse, at enkle og grafiske forsider ermere iøjnefaldende. Det betyder ikke, at der ikke må være små detaljer, men jeg kan godt lide, at der er en idé eller et koncept, der er iøjnefaldende, og som virker dragende for øjet,” fortæller Kamila Slocinska. 

Det er også denne enkelhed, hun har arbejdet med til Det mystiske bibliotek. 
”Jeg ville gerne have, at den skulle have en antydning af japansk æstetik. Enkel. Poetisk. Grafisk,” siger hun. 

”Samtidigt synes jeg, det var lidt sjovt at afsløre handlingen, måske også den symbolske, på forsiden, uden at den er tydelig, hvis man ikke har læst historien.”

Fuglen på forsiden er fanget, og det samme er essensen. Forsiden på den danske udgave er endt som en grå baggrund med Haruki Murakamis navn tydeligt fremhævet og en blå labyrint med en lille fugl indeni.

Stærkt dragende og gådefuld for den uindviede og fortællende og favnende for den, der har besøgt Det mystiske bibliotek. 

Og det er vel sådan, det skal være. 

Øjet er en kritisk iagttager, og vi er ubevidst bevidste om, hvad vi vælger fra og til i vores daglige færden. Tænk over det, næste gang du sidder med en bog i hånden. 

Der er stor sandsynlighed for, at forsiden har en del af æren.