Stemningsrapport Krimimessen 2016
Stemningsrapport Krimimessen 2016

Stemningsrapport: Krimimessen 2016

Krimimessen 2016 er overstået – med stor succes. Vi kigger tilbage på nogle af weekendens højdepunkter i Fængslet i Horsens, hvor vi bl.a. lærte, at man godt kan skrive en krimi i en lastbil og at Dennis Jürgensen ved et og andet om fugle.

En messe som Krimimessen byder på en sand overflod af indtryk, arrangementer, foredrag og interviews med nogle af verdens største krimiforfattere. Det kan være svært at sortere i. I det følgende kommer vi omkring nogle af de skæve, sære, sjov eller kloge højdepunkter, vi oplevede i løbet af weekenden. Vi tager en tur hele vejen rundt – med input fra nogle af de involverede.

Stemningsrapport Krimimessen 2016
En veloplagt kulturminister, snaps og succes i børnefængslet
Det var 15. gang Krimimessen slog dørene op for krimifans, 10. gang på Fængslet og der var over 200 punkter på årets program - fordelt på to dage. Det hele startede udenfor murene, hvor forventningsfulde krimifans mødte op lørdag morgen. Christine fortæller hvordan billetsalget ser frem til netop det øjeblik hvor dørene åbnes, og folk strømmer ind. Der er altid en hel mur af mennesker og i år var der en kvindelig gæst, der var så venlig at oplyse billetsalget om, at hendes barnebarn på elleve havde haft en helt fantastisk dag i børnefængslet. Det er rart at høre, da der har været et utrolig spændende børneprogram i år med både tegne- og skriveworkshops og forfatterforedrag for børn. . Flest tilskuere trak Lene Kaaberbøl, som efter hendes foredrag også trak en kæmpe kø af folk med sig til signering og autografer. Højt Plan leverede et par gode rap-fortolkninger af bøgerne Billy Smiler rødt og Varulven raser – pas på! og fyrede i den grad op under publikum med deres moves og kække attitude. Yeah!

Senere blev messen officielt sat i gang med en tale af Kulturminister Bertel Haarder. Haarder understregede sin begejstring for krimigenren og trak et par litterære tråde ud til Poe og Dostojevskij. Han afslørede også, at han så krimigenren som havende en funktion i forhold til at berette om skyggesiderne af et samfund – og at han som læser i øvrigt er ret ligeglad med hvem morderen er. Efter ministerens åbningstale holdt Gunnar Staalesen sin jubilæumstale, der bla.  tog publikum med på en rejse tilbage til Krimimessens første år på Horsens Ny Teater. Efter den sidste tale inviterede Gunnars Staalesen publikum med ned til Gyldendals stand, hvor der blev budt på en spritny Varg Veum-snaps! Den var brygget på urterne fra Bergens omegn og Deres udsendte fortæller, at den var go’.

Derefter startede løjerne overalt, og her er det altså interessant at kigge rundt på de mange forskellige scener, for der er stor forskel på stemningen. Efter en halv dag i Magasinet, var det for eksempel rart at bevæge sig fra denne smeltedigel af indtryk og stemmer til for eksempel Gymnastiksalen, hvor der kun var ét arrangement og én stemme i gang – i dette tilfælde et arrangement hvor Inger Wiene lærte os, at der i gamle dage fandtes steder hvor det, at man ”lærte kvinder at strikke og sy” ofte dækkede over bordelvirksomhed.

Kaaberbøl og de nye læsere
Efter et stykke tid med fordybelse i Gymnastiksalen, kunne man tøffe tilbage i Magasinet og drysse rundt med en sandwich og en kop kaffe. Snakken var mindre forstyrrende men også lidt monoton og søvndyssende. I hvert fald ind til man nærmede sig Rød Scene, hvor man kunne høre en veloplagt Jens Blendstrup - lang tid før man så ham. På en eller anden måde stak Blendstrup med sin humor og stil ud på en fin måde i det mere seriøse selskab, hvilket klæder Krimimessen.

Noget som også klæder messen, det er, når de deltagende forfattere løfter sig lidt op over genren og perspektiverer. For man kan nok finde mennesker som ikke mener at spændingslitteratur er andet end simpel underholdning, men Lene Kaaberbøl kom ind på en meget vigtig detalje ved den plotdrevne litteratur, nemlig at spændingslitteraturen kan være læsemotiverende og simpelthen være med til at skabe læsere. Derefter var der tid til brandalarm…

Stemningsrapport Krimimessen 2016
Brandalarm og krimikor
Nina, som var scenevært i Trykkeriet lørdag, fortæller at alarmen gik midt i samtalen mellem Elsebeth Egholm og Ulla Hinge Thomsen. Gæsterne gik mod udgangene i god ro og orden, der var ingen panik overhovedet - bare lidt undren, fnisen og hovedrysten. Samtalen blev gennemført akkompagneret af de brølende højttalere, for journalisten og Egholm tog det i stiv arm. Larmen drillede også den kommende samtale mellem Bo Tao Michaëlis, Susanne Staun, Leif Davidsen og Gunnar Staalesen, men den kom dog godt i gang – og så indledte deltagerne i øvrigt med at fortælle, at de alle fire havde været med til Krimimessen i alle de 15 år, den har eksisteret.

Søndag morgen var der så plads til en korsang ved Ibena-Koret. Salen var fuld, alt klappede og koret blev rigtig godt modtaget på scenen. Men hvorfor nu et kor på en krimimesse? Jo, korsangen var en version af sangen Aisha sunget som en hyldest til Jesper Steins bog af samme navn – og som indledning til samtalen mellem Carl Wengel Grauballe og Jesper Stein. Efterfølgende sagde Jesper Stein på scenen, at han var blevet helt rørt over den korsang. Rørt blev også Sara Blædel, da hun senere søndag modtog den nyindstiftede publikumspris i form af en flotte skulptur forestillende en hjerne inde i en bog - et billede på hvordan læseren kigger ind i forfatterens hjerne.

Mysteriet om det tredje head-set!
For førstegangs sceneværten var der ekstra mange indtryk. Der var også flere praktiske overvejelser som dukkede op, når de kendte ansigter skulle præsenteres: Holder de nu tidsplanen, fungerer lyden, hvor meget vand drikker en forfatter, udtaler man nu forfatterens navn rigtigt - og kan man egentlig tillade sig at bære en interviewer ned fra scenen, når han nu har valgt at gå syv minutter over tiden? Når det sidste sker, kunne man godt ønske sig, at sætte intervieweren bag lås og slå - som det skete for en anden journalist.

Episoden blev alligevel snart fejet af banen af en af de mere mystiske hændelser, nemlig mandestemmen i det tredje head-set. Hvor kom den fra? Altså, når den nu ikke kom fra kvinden på scenen? En uhyggelig men egentlig også ganske stemningsskabende teknisk fejl til en krimimesse.

Derudover var der også alle de små detaljer og fun facts, der binder en messe sammen til et stort kakofonisk udtryk. Som da Steffen Larsen spurgte den fugleinteresserede Dennis Jürgensen om han havde set nogle spændende fugle for nylig, hvortil Jürgensen tørt og med et glimt i øjet forklarede, at han netop havde set pølsevognsduer. Eller som da Vituz Andersen sidst på dagen søndag fortalte, at hans seneste bog blev skrevet i en lastbil, da han som chauffør skriver i sine pauser. Det lykkedes også en journalist og en forfatter at lede længe efter hinanden, da de havde aftalt at mødes ved teltet, som i år er blevet til Magasinet.

Stemningsrapport Krimimessen 2016
10 år for sent - eller forkert adresse
En hændelse der tog kegler på et helt overordnet plan, og hvor fiktionen smeltede sammen med den virkelige verden i et lille gys, var denne: En stor skikkelse trådte lørdag ud af tågen og hen foran porten med to fyldte bæreposer. Chokket over at folk bare vandrede ud og ind ad fængslet stod malet i hans ansigt, og han henvendte sig til vagten Rasmus; manden ønskede at besøge en indsat i Fængslet, hvor Krimimessen jo finder sted, men han vidste ikke, at fængslet flyttede for 10 år siden. 

Og pludselig er det hele så slut. Man skal fordøje indtrykkene. Men man skal også huske, at bag alle kameraer og blitz og interviews og salgssnak og tilbud og forlagsfolk og forfattere, der var der faktisk en ganske svag duft af bøger. De bøger, der rummer de fortællinger, det hele handler om. De fortællinger, som holder os fast, helt fremme på kanten af lænestolen, mens vi bider negle, side efter side efter side…