Sommerbogposer

20.05.21
Mangler du bøger til sommeren? Bestil her, så styrter vi rundt og pakker bøgerne til dig, imens du kan slappe af i sommervarmen.

Alt du skal gøre er at udfylde formularen og sende den afsted. Når du modtager en svar-mail, kan du hente en pose pakket med bøger som passer præcis til dig - vi pakker dem nemlig ud fra de interesser, yndlingsbøger og andre oplysninger, du har givet os.

Vi vil selvfølgelig meget gerne have dig på besøg på biblioteket: Vi håber, at du kommer og leger på børnebiblioteket, bruger møde- og studierum, at du spørger bibliotekarerne, sidder ved computerne og læner dig tilbage i lænestolene.
Vi håber, at du vil deltage i sommerferieaktiviteterne med børnene i dit liv.

Men hvis du nu bare gerne lige vil kunne smutte ind, hente dine bøger og drøne hjem med dem, så er en sommerbogpose lige noget for dig! Bestil her nedenfor.

Bestil en sommerbogpose
Udfyld felterne og tryk send - så pakker bibliotekaren en bogpose som passer lige til dig eller din familie.
For at kunne give din besked, når din bogpose er klar til afhentning, har vi brug for en e-mailadresse til dig. Alternativt et telefonnummer.
Skriv et par ord, så vi ved, hvad du/I kan lide at læse.

BEMÆRK!: Indsæt aldrig CPR-nummer eller følsomme oplysninger i formularen. Læs mere om behandlingen af persondata i vores privatlivspolitik.