Skriv ind i efteråret

Skriver du historier, sangtekster eller måske digte? Er du mellem 13 og ca. 18 år gammel? Så læs videre...

I samarbejde med Horsens Ungdomsskole startede vi i 2020 en skriveskole for de 13-18 årige her på biblioteket - et forløb på 12 undervisningsgange hen over efteråret. Ganske gratis.

LÆS MERE: Her kan du læse et interview med Mette

Vi gentog forløbet i efteråret 2021 og i 2022 startede vi allerede i foråret. Nu skriver vi igen i efteråret 2022 - se alle datoer længere nede.

Underviser

Forfatter Mette Høppner Jakobsen - som du kan se mere om herunder - underviser også til efteråret i Skriveskolen. Her lærer du at lege med ord i et trygt fællesskab med andre skriveglade. Du behøver ikke have skrevet før, for vi skaber et frirum, hvor ordene og du sætter rammerne. I efteråret 2021 sluttede vi af med at lave en antologi, "Rider på virkelighedens luft", som du kan se her.

SE MERE: Se Skriveskolens antologi her

Om Mette Høppner Jacobsen

Mette er født i Horsens i 1989. Hun er bachelor i engelsk og filosofi fra Aarhus Universitet, 2014, har studeret på The Drawing Academy, 2014 og på Den Jyske Forfatterskole, 2017.

Mette har blandt andet udgivet ungdomsromanen Hvad jeg ved om Vinter, 2020 og novellen Isak, For EvigtFør Vi Forsvinder, 2019.

LÅN METTES BOG: Hvad jeg ved om vinter

Selve undervisningsforløbet består dette efterår af 12 gange og slutter i november, hvor vi håber på igen at lave en antologi med tekster i en bog som kan lånes på biblioteket. Se længere nede hvordan du tilmelder dig.

ET KIG IND I SKRIVESKOLEN: Mød et par af deltagerne

Undervisning i Skriveskolen efteråret 2022

Al undervisning foregår i Skovbrynet på 2. sal på Horsens Bibliotek, Tobaksgården 12 på nedenstående datoer med mindre andet aftales.

  • Tirsdag d. 6. september kl. 17.00-19.00
  • Tirsdag d. 13. september kl. 17.00-19.00
  • Tirsdag d. 20. september kl. 17.00 - 19.00
  • Tirsdag d. 27. september kl. 17.00 - 19.00
  • Tirsdag d. 4. oktober kl. 17.00 - 19.00
  • Tirsdag d. 11. oktober kl. 17.00 - 19.00 
  • Tirsdag d. 25. oktober kl. 17.00 - 19.00 
  • Tirsdag d. 1. november kl. 17.00 - 19.00
  • Tirssdag d. 8. november kl. 17.00 - 19.00
  • Tirsdag d. 15. november kl. 17.00 - 19.00
  • Tirsdag d. 22. november kl. 17.00 - 19.00
  • Tirsdag d. 29. november kl. 17.00 - 19.00

Når du er tilmeldt, modtager du et mere detaljeret undervisningsprogram. Vi glæder os til at se dig.

Foto: Pexels, Andrea Piacquadio


Tilmeld dig Skriveskolen:

Skriv en e-mail med dit navn og din alder til nedenstående adresse:

mwar@horsens.dk

Så vender vi tilbage til dig. Skriv også gerne lidt om, hvad du godt kan lide at skrive, og husk, at der kun er 12 ledige pladser som går til de først tilmeldte.

Foto: Pexels