Sådan åbner vi igen

Mandag den 18. maj slår vi endelig dørene op til biblioteket igen - men alt er ikke helt som det plejer at være. Læs med her og se hvad man stadig kan på biblioteket - og hvad man ikke kan eller må på biblioteket ind til videre.

Bibliotekerne i Horsens kommune åbner mandag den 18. maj 2020. Nedenstående retningslinjer opdateres løbende og er gældende til og med den 7. juni 2020.

Opdateret: 26. maj
 

Åbningstider

Alle Horsens Kommunes Biblioteker åbnes for borgerne, men udelukkende for udlån, afhentning af reserveringer og aflevering. Det er ikke tilladt, at tage ophold på Horsens Kommunes Biblioteker, men du må gerne gå på opdagelse mellem vores hylder og finde dine bøger. Vi har åbent ved alle udlånsskranker og vil altid gerne hjælpe.

Åbningstider på hovedbiblioteket
Hovedbiblioteket i Horsens holdes åbent som normalt, dog er der indtil videre lukket for selvbetjening. Det betyder, at der ikke er selvbetjent morgenbibliotek på Hovedbiblioteket på hverdage fra kl. 7.00-8.00.

Åbningstider på filialerne
Filialerne holdes åbne i den betjente åbningstid og efter samme forskrifter som hovedbiblioteket. Også her er der lukket for selvbetjening indtil videre.

Aflevering via bogindkast
Der holdes åbent for aflevering i bogindkastet på de filialer, der er udstyret med en sådan, nemlig Hovedgård, Søvind, Brædstrup og Østbirk.

ÅBNINGSTIDER: Se alle åbningstider her

Adfærd

Respektér skiltning og vis hensyn
Vær meget opmærksom på hvordan du bruger biblioteket og respektér den opsatte skiltning fra både Sundhedsstyrelsen og biblioteket. 

På den måde kan vi hjælpe hinanden med at stoppe smittespredningen. Dvs. hold afstand, husk håndhygiejnen, host i ærmet og bliv hjemme, hvis du har symptomer på COVID-19/Coronavirus. Respektér også opsatte kø- og ganglinjer og adskilt ind- og udgang.

Ingen grupper
Vi modtager ikke grupper, hvor det er nødvendigt at være tæt sammen jf. forsamlingsreglerne.


LÆS OGSÅ: Ofte stillede spørgsmål i forbindelse med genåbningen

Rengøring

Det er selvfølgelig vigtigt, at du selv husker håndhygiejne efter myndighedernes forskrifter. Der forefindes desuden spritdispensere på bibliotekerne, og der er mulighed for, at vaske hænder på bibliotekernes toiletter. Vi afspritter desuden løbende alle nødvendige kontaktpunkter på kommunens biblioteker.

Kopi, print og lån af PC
PC’er, print- og kopiservice kan ikke anvendes i øjeblikket, men du kan printe vha. Princh via dine egne enheder som PC eller telefon. Se mere her: https://princh.com/how-to-print/#mobile

Du kan heller ikke anvende søge-PC’er i øjeblikket, men spørg en bibliotekar om hjælp til materialer eller brug app’en Biblioteket.

Materialer der ikke udlånes
Legetekets materialer udlånes ikke indtil videre, ligesom adgangen til aviser holdes lukket indtil videre.