Ramt af Knausgård

Af cand. mag i Nordisk Sprog og Litteratur Line Louise Peters

”For hjertet er livet enkelt: Det slår så længe det kan. Så stopper det.” Med denne konstatering indleder Knausgård sit store romanværk. Min kamp. Værket er på seks bind, og tæller sammenlagt over 4100 sider. Man skal dog ikke lade sig afskrække af hverken berømmelse eller sideantal. Knausgård er overvældende menneskelig.

Min egen odyssé med Min kamp begyndte for alvor sidste sommer. Jeg havde kun et år tilbage af min universitetsuddannelse i Nordisk Sprog og Litteratur og mente, at enhver litterat med respekt for sig selv bør have været igennem denne milepæl i skandinavisk litteratur.

Jeg er dig, Karl Ove!

Under min læsning af Min kamp skete der noget mærkeligt. Jo mere detaljeret jeg læste om Karl Oves liv, jo mere fik jeg oplevelsen af, at jeg sad og læste om mit eget liv. Siden har jeg erfaret, at netop denne følelse har adkillige andre sjovt nok haft under deres læsning af dette romanværk. Forklaringen tror jeg skal findes i, at Knausgård har et enestående blik for nogle eksistensvilkår i det moderne samfund som mange kan nikke genkendende til. Han formår på forunderlig vis at forbinde de allermest private og grimme følelser fx skyld, skam og jalousi med noget almenmenneskeligt.

En læseoplevelse udover det sædvanlige

Lad mig slå fast: Min kamp er et vildt og uregerligt værk. Det veksler mellem det mindste og det største, det trivielle og det sublime. Det er en dragende og gribende oplevelse, der på sine steder også er en kedsommelig affære. Nøjagtig ligesom livet. Min kamp bliver til tider vitterligt også ”min kamp”. Til gengæld tør jeg godt love, at man bliver belønnet med en læseoplevelse ud over det sædvanlige, hvis man holder ud til sidste side af bind 6 er vendt. Værket tilbyder – ikke mindst takket være sine mange tusind sider – sin læser en langsomhed, som mange af os nok ofte går og sukker lidt efter i vores moderne accelerationssamfund.

Døre ind til forfatterskabet

Har man ikke lige mod på at kaste sig over Min kamp er der flere andre oplagte indgange til Knausgårds forfatterskab. Er man til de lidt kortere tekster, kan man med fordel starte i de fire poetiske årstidsbøger. Bøgerne startede egentlig som en gave til Knausgårds dengang ufødte datter. Knausgård genfortryller i disse bøger verden ved at svinge sin tryllestav over alverdens fænomener fra toiletkummer til vatpinde. Alt sammen iblandet breve og dagbogsoptegnelser i et forsøg på at byde datteren velkommen til verden. Det er en fortryllende, forrygende og meget læseværdig opdagelsesrejse Knausgård her tager såvel sin datter som os læsere med ud på.

Knausgård er også i besiddelse af et stort essayistisk talent, og det løber som en rød tråd gennem hele hans forfatterskab. Her udfolder han sig om alskens emner men ofte med det overordnede mål at forsøge på at svare på, hvorfor vi mennesker overhovedet opsøger kunsten. Det lille letlæste essay Uforvarende (da. Hvorfor skriver jeg?) kan bestemt også anbefales som en dør ind til Knausgårds forfatterskab. Her får man ”Knausgård i kortform”, så forekommer udsigten til de mange tusinde sider i Min kamp som en uoverstigelig forhindring, får man med dette essay en god fornemmelse af Knausgårds skrivestil og måde at tænke på.

Hvor end man går hen i Knausgårds forfatterskab tilbydes man altid et par nye briller at se verden med. For mit eget vedkommende tøver jeg ikke med at sige, at der vitterligt har været et før og et efter læsningen af Min kamp.