Qello Billet

Qello Concerts føjet til vores netbibliotek

04.10.17
Horsens Kommunes Biblioteker har netop tegnet abonnement på Qello Concerts. Som indbygger i Horsens Kommune har du således fra i dag adgang til verdens største samling af fuldlængde koncerter og musikdokumentarer via biblioteket.

Gå direkte til Qello Concerts

Qello Concerts tilbyder mere end 1700 film og optagelser med de største kunstnere tilbage fra 1920'erne og til nu, og dækker mere end 30 forskellige musikgenrer. 

Queen, Pink Floyd, Lady Gaga, Metallica, Nirvana, Tiësto, Tupac, Slipknot, Paul McCartney, The Rolling Stones, The Doors, The Who, Bruce Springsteen, Bob Dylan, Beyoncé, Jay-Z, Stevie Wonder, Pavarotti, Celine Dion, Eagles, David Bowie, Eric Clapton er bare nogle af dem, man kan opleve. 

Det er som en uendelig koncertbillet.

Sådan kommer du i gang:

  1. Følg linket til Qello Concerts
  2. Opret en profil på Qello ved at trykke på "Create New Account" i øverste højre hjørne.
  3. Du vil nu være logget ind, og bliver bedt om at gentage dit password og herefter kan du gå på opdagelse i de mange koncerter og musikdokumentarer på Qello Concerts.
  4. OBS: Hver 30. dag skal du gå ind via linket her på bibliotekets hjemmeside for at genaktivere adgangen.

 

Teknik: 
Du kan se Qello Concerts på en lang række devices. Der findes en app til smartphones og tablets i App Store og Play Butik, og du kan se Qello Concerts på din store skærm med Apple TV, Roku, Chromecast, Amazon Fire TV, Sony med flere.