Den genfundne bro, et afsnit i podcast-serien Åsteder - podcast med fortællinger fra Gudenåen
Aasteder - en podcast med fortællinger fra Gudenåen

Podcast: Åsteder – fortællinger fra Gudenåen

01.09.19
LYD FRA ØSTJYLLAND: Nu kan du blive klogere på Gudenåens mange kulturhistorier, mens du sidder i bussen, sofaen eller bevæger dig rundt ude i naturen. Den nye podcast ”Åsteder – fortællinger fra Gudenåen” er netop udkommet med et afsnit, der i lyd fortæller historien om Den Genfundne Bro ved Horsens og Klostermølle.

Gudenåen er Danmarks længste å, og den har altid været kilde til liv – som spisekammer, som energikilde, som fragtvej, som bindeled. Fra stenalderens mennesker til nutidens kanosejlende. Her er utallige historier at tage fat på om pramdragere, middelalderens klostre, nytænkende ingeniører og oldtidens bopladser. Det påpeger Gunhild Øeby Nielsen, som er koordinator for GudenåSamarbejdet, samt initiativtager til podcasten.
Podcasten har nu bevæget sig til Østjylland, hvor der blandt andet skal fortælles historier om Den Genfundne Bro ved Horsens samt munke- og tidlig industrihistorie ved Klostermølle i samarbejde med Industrimuseet i Horsens og Horsens Museum. Endelig har selve Gudenåen også fået sin egen stemme, som er indtalt af skuespiller ved Aarhus Teater Anders Baggesen.
”I podcasten har vi valgt at lade de mange videnspersoner på de lokale museer komme til orde. De er dygtige formidlere og kan berette mange interessante historier om, hvilken betydning Gudenåen har haft både før og nu. Podcasten kan derfor både appellere til, at folk får lyst til besøge museerne samt de forskellige steder langs Gudenåen,” forklarer Gunhild Øeby Nielsen.
Samtidig er projektet et eksempel på et ekstraordinært samarbejde mellem otte museer og 6 turistorganisationer, der alle er en del af processen. De deltagende museer er: Glud Museum, Horsens Industrimuseum, Horsens Museum, Øm Kloster Museum, Museum Silkeborg, Moesgaard Museum, Energimuseet og Museum Østjylland.

Du kan lytte til podcasten på e-reolen. Find links til de enkelte afsnit nedenfor.

 

Fakta om projektet

  • Der udgives en ny podcast hver måned. Podcasts`ene produceres af journalisterne Lene Grønborg Poulsen, lydland.com og Susanna Sommer, lydguru.dk.
  • Du kan få mere viden og inspiration på oplevgudena.dk/podcast.
  • Partnerskabet består af de statsanerkendte museer med ansvar for formidling af Gudenåen, turistorganisationerne omkring Gudenåen samt de syv Gudenåkommuner i GudenåSamarbejdet
  • De deltagende museer er: Glud Museum, Horsens Industrimuseum, Horsens Museum, Øm Kloster Museum, Museum Silkeborg, Moesgaard Museum, Energimuseet og Museum Østjylland.
  • Formålet med GudenåSamarbejdet, som består af Hedensted, Horsens, Skanderborg, Silkeborg, Viborg, Favrskov og Randers kommuner, er at gøre oplevelserne knyttet til Gudenåen mere synlige og tilgængelige
  • Podcasts bliver stadig mere populært. Fra 2016 til 2017 øgedes antallet af danskere, der ugentligt lyttede til podcasts fra 9% til 15%. Af de 20-39-årige lyttede 25% ugentligt i 2017
  • Regionsrådet har bevilget 245.000 kroner af Kulturpuljen 2018.


For mere information kontakt
Gunhild Øeby Nielsen, netværkskoordinator GudenåSamarbejdet
Tlf.: 2036 5077
Gunhild.Oeby.Nielsen@skanderborg.dk

Materialer