Bliv klogere på haiku på Horsens Bibliotek

Plask! Poesi om frøer og 13.5 facts om haiku

Hvad er haiku? Kan man selv skrive haiku? Hvem skriver haiku på vores breddegrader? Vi giver dig 13 facts, der kan stille den værste nysgerrighed – og måske give dig blod på tanden?

Vi slår et slag for poesien i april, også den japanske digtform haiku. Den dyrkes af mange forfattere - også nordiske forfattere som for eksempel Tomas Tranströmer, Pia Tafdrup, Suzanne Brøgger og Hans-Jørgen Nielsen. Derfor finder du herunder en kort indføring i formen, historien og digterne.

1. Den korte version, tak.

Haiku er en kort, beskrivende digtform, som indeholder sytten stavelser. Den behøver ikke indeholde rim, men indeholder typisk referencer til naturen. En indholdsmæssig essens i haiku er et brud eller et spring, der skaber en ny, overraskende forståelse og åbner for fortolkning.

2. OK, men hvad er det med de frøer?

Ifølge en gammel indisk myte er frøen understøtter af universet, mens den i Egypten var symbol på fødselsgudinden. I Japan er den et lykkebringende dyr. Derfor optræder den typisk i haiku.

3. Er det noget med religion?

På en måde. I hvert fald spiller zenbuddhismen en stor rolle i haikudigtningen. Fra cirka tolvhundrede og frem var den forbeholdt de herskende, men i sekstenhundredetallet blev den frigivet. Buson refererer senere til et af zenbuddhismens koan, et meditationsspørgsmål, som essensen af zen i haiku.

4. Hvordan skal man forstå haiku?

Haikudigtningens optimale form er et udtryk, der er tømt for indhold. Det besværliggør haikudigtningen for de fleste vesterlændinge, som ikke er vant til en kunst med et tømt udtryk.

Det zen buddhistiske grundlag er simpelthen svært at forstå med et vestligt begrebsapparat. Men haikudigte er stadig formidable, når det handler om at få en fornemmelse af hvad poesien er og kan – også uden at man forstår den. I sin bog, The Japanese Haiku, skriver Kenneth Yasuda mere om dette. Dén bog er altså et besøg værd og giver et godt overblik over især den tidligste haikudigtning - men også en god fornemmelse for essencen i digtformen.

5. Hvordan kommer man i gang?

Hvis du selv vil forsøge dig, så begynd med at læse en masse haikudigte. På den måde får du et fundament og en fornemmelse af digtformen, rytmen og temaerne. Du kan låne digtene på biblioteket og læse de smukke digte af Issa, Buson og Basho. Du kan også låne Hans Jøregen Nielsen udvalg med introduktion på biblioteket her.

6. Er der flere regler?

Ja, normalt skrives haiku i nutid og indeholder en pause, der skiller scenen fra handlingen. Det ser man i et af Bashos mest kendte haikudigte, her på engelsk:

Mossy pond
frog leaping in
Splash!

7. Så frøer får nok opmærksomhed?

Ja, det gør de faktisk. Issa skulle have skrevet i alt 20.000 haikudigte, hvoraf de 200 handlede om frøer. Der er ikke ret mange andre digtere, som har skrevet så mange digte om frøer.

8. Hvem var de fire store?

Der er Basho (1644-94), der blev medlem af en samuraifamilie og studerede haiku under mesteren Kigin. Basho fik smør på brødet ved at undervise i haiku, og forfatteren William H. Cohen kalder ham en af de mest interessante personligheder i verdenslitteraturen.

Så er der Buson (1715-83), som var både digter og maler. Med sit blik bragte han, i følge Cohen, en stor portion objektivitet ind i haikudigtningen. 

Det gjorde Issa (1762-1826) ikke, han var den humoristiske digter. Hans triste liv på bunden af samfundet gav ham en mulighed for skæve vinkler og et overraskende blik. 

Shiki, derimod, (1867-1902) var bedre stillet socialt, men han blev syg og hans sygdom gav, ifølge Cohen, hans digte en smertefuld følsomhed.

9. Men er haiku da humoristiske?

Ja, oprindeligt. Det var først med Basho, sidst i 1600-tallet, at haiku fik en mere kunstnerisk status. Før da var formen et vittighedsdigt - ofte baseret på ordspil. Denne sidste del af haiku overlever på en måde i den kunstneriske version, fordi det spring eller brud, der nævnes ovenfor, kan ligne ordspillet: Noget får måske en dobbelt betydning, og det skaber derved en pludselig samhørighed mellem digtets elementer.

10. Hvad dælen er 'en pludselig samhørighed'?

Et eksempel på den pludselige samhørighed, som et godt haikudigt helst skal indeholde, finder vi hos Basho: After the bells/had sung their song, the flowers/rang with fragrance. Der er tale om en iagttagelse af simple tings position i verden, beskrevet i et tilbageblik, som blomsterne, altså dem der ringer med duft, har sat i gang. I den betragtning ligger der ikke en tiltro til en guddommelig inspiration, men snarere en insisteren på en dialog med verden, som ophæver individet. Individet bliver overmandet af og ét med verden.

11. Lydene kommer da ud af blomsterne, ikke?

Jo, hos Basho lyder det i hvert fald: The temple bells stops/but the sound keeps coming/out of the flowers. En bevægelse af en ting, klokken, forplanter sig ud i naturen, hvor den lyd som er stoppet, nu kommer ud af blomsterne - ligesom en duft. Haiku illustrerer på den måde sammenhæng og helhed.

LÆS OGSÅ: Kort & godt: Om haikuer

12. Digte man ikke behøver læse

Nej, der er altså ikke tale om filmatiserede digte. Men når man skal forstå haikus udtryk, er det godt at huske på, at digtformen siden sin oprindelse har hængt uløseligt sammen med maleriet. Der findes endda en specifik maletradition, haiga. De oprindelige haiku var på den måde grafiske fra starten. Det grafiske rummer en mulighed for intuitiv forståelse, som ikke er mulig, hvis man først skal læse digtene. På den måde er haiku i udgangspunktet en digtform, som man kan se. Altså hvis man kan sine skrifttegn.

13. Men kan man så overhovedet oversætte haiku?  

Måske ikke. Men de oversatte haikudigte vi læser, giver os jo stadig nogle kunstneriske - måske endda eksistentielle - oplevelser. Den dybere forståelse af haikudigtningen, skal man arbejde lidt mere for. Og selv om poesien har ry for at forsvinde i oversættelse, så lader det til, at der stadig er en rest tilbage til os vesterlændinge i de bedste haiku. I hvert fald er der ikke en forkert måde at læse haiku på, hvis du holder af det du læser.


13.5. Skriv selv!

Har du selv lyst til at prøve kræfter med haiku eller mere traditionelle digte, så er du heldig, for netop nu har vi Poetisk April på Horsens Bibliotek - og vi mangler lige præcis dit bidrag. Du kan vinde flotte bogpræmier fra Gyldendal og Rosinante. Se hvordan du deltager  og se nogle af bidragene - også et haiku. Dog uden frøer. Kvæk.

Materialer